Nævnet stadfæstede i april 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Sudan. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren [tilhører en afrikansk stamme] og [er] muslim af trosretning fra […]provisen i Norddarfur, Sudan. I [et år], da ansøgeren studerede på universitet, var han medlem af organisationen Girifna, som beskæftigede sig med problemer i Darfur-regionen. Ansøgeren fungerede i den forbindelse som talsmand, hvor han holdt taler ved møder på universitet, medvirkede i [et radioprogram], skrev artikler og holdt taler til arrangementer på det lokale marked. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter de sudanesiske myndigheder, som anklager ham for at samarbejde med [radioprogrammet], foreningen UniMed samt Læger Uden Grænser. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i sin tid som studerende på universitetet i Khartoum fra [i en nærmere bestemt periode på tre år] var politisk aktiv og at han i den forbindelse deltog i møder og demonstrationer, at han skrev en lang række artikler til universitets vægavis, lod sig interviewe til radio, at han 2010 blev medlem af studenterorganisationen Girifna, hvor han blev en slags talsmand for personer fra Darfur og at han i [sommeren] 2010 blev anholdt af de sudanesiske myndigheder, da han sammen med andre personer fra Girifna talte til et arrangement på det lokale marked talte om problemerne i Darfur. Ansøgeren blev løsladt omkring to måneder efter, idet han skrev under på en erklæring om, at han ikke længere ville udtale sig kritisk om den sudanesiske regering. Ansøgeren fortsatte med sine aktiviteter, men nu kun på universitetets område. Efter endt studie flyttede ansøgeren i 2011 tilbage til hjembyen. I [vinteren] 2013 flygtede ansøgeren sammen med sin familie til Abo Shok flygtningelejeren, da hans landsby blev angrebet af Janjaweed-militsen og de sudanesiske myndigheder. Til stede i lejeren var blandt andet UniMed og Læger Uden Grænser, som ønskede at afdække, hvad der var hændt i ansøgerens landsby. UniMed og Læger Uden Grænser havde egne tolke med, men folk fra landsbyen anmodede om, at ansøgeren bistod dem i fortællingen af deres historier. Ansøgeren blev fire gange benyttet som tolk for UniMed og Læger Uden grænser, ligesom han én gang medvirkede i [radioprogrammet] vedrørende angrebet på landsbyen. [I vinteren] 2014 flyttede ansøgeren tilbage til landsbyen. Få dage efter blev ansøgeren og dennes fader anholdt på bopælen af personer fra efterretningstjenesten. Ansøgeren var tilbageholdt i omkring fire måneder, i hvilken periode han blev mishandlet verbalt og fysisk. Efterretningstjenesten beskyldte ansøgeren for at være spion, for at have hjulpet folk med at fortælle deres historier til nødhjælpsorganisationerne og for at samarbejde med frihedsbevægelserne. Ansøgeren blev afhørt fire gange i de fire måneder, han var tilbageholdt. I [sommeren] 2014 blev ansøgeren i fængslet udsat for voldsomt fysiske overgreb, som førte til, at han blev indlagt på en fængslets sygeafsnit. Det lykkedes ansøgeren at flygte fra sygeafsnittet efter tre dage. Han tog ophold i Somalia i tre dage, hvorefter han rejste til Libyen. Efter en måned i Libyen fortalte ansøgerens broder til telefonen til ansøgeren, at deres fader var afgået ved døden i fængslet, at myndighederne tre gange havde ledt efter ansøgeren i området, samt at myndighederne havde efterlyst ansøgeren med billede i en avis. Flygtningenævnets flertal har ikke kunne lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund, idet forklaringen fremstår udbyggende, utroværdig og konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende på væsentlige punkter. Ansøgeren har i asylansøgningsskemaet som asylmotiv alene henvist til begivenhederne efter [vinteren] 2013. Ansøgeren har en universitetsuddannelse og det må forventes, at ansøgeren har forstået de spørgsmål, der er indeholdt i asylansøgningsskemaet. Ansøgeren har i asylansøgningsskemaet oplyst, at han ikke har været politisk aktiv. Der har i forbindelse med Udlændingestyrelsens to første samtaler med ansøgeren været tolkemæssige problemer, og ansøgeren har først under gensamtalen med Udlændingestyrelsen [i vinteren] 2015 oplyst, at han [i en nærmere bestemt periode på tre år] var politisk aktiv, dels i en navngiven organisation, dels ved at skrive ugentlige indlæg til en vægavis, ved at give radiointerviews og ved at holde taler og oplyse om forholdene i Darfur såvel indenfor som udenfor universitets område. Ansøgeren har endvidere først på dette tidspunkt oplyst, at han i 2010 blev pågrebet af sikkerhedsstyrkerne, og at han herefter var tilbageholdt i to måneder i hvilken forbindelse ansøgeren blev udsat for tortur. Ansøgeren har videre forklaret, at han i forbindelse med frigivelsen måtte underskrive en erklæring om, at han ikke fremover ville være politisk aktiv. Nævnets flertal finder, at der er tale om en udbyggende forklaring, og at dette væsentligt afsvækker ansøgerens troværdighed. Nævnets flertal finder ikke, at det Youtube-klip og Facebook-opslag, der er forevist i forbindelse med nævnsmødet ændrer ved vurderingen heraf. Ansøgeren har som asylmotiv i øvrigt henvist til, at hans landsby blev brændt ned i [vinteren] 2013 og at han og familien i perioden frem til [vinteren] 2014 opholdt sig i en flygtningelejr. Under opholdet i flygtningelejren fungerede ansøgeren ved fire lejligheder som tolk i forbindelse med, at UniMed og Læger Uden Grænser interviewede flygtningene om de overgreb de havde været udsat for, og at dette førte til at ansøgeren og ansøgerens far [en nærmere bestemt dato i vinteren] 2014 blev pågrebet af sikkerhedsstyrkerne og bragt til afhøring. Ansøgeren har videre forklaret, at han herefter var tilbageholdt i cirka fire måneder, og at han i den periode blev udsat for tortur. Ansøgeren har vedrørende denne tilbageholdelse forklaret divergerende på væsentlige punkter, herunder har ansøgeren forklaret divergerende om den episode, der ledte til at ansøgeren blev indlagt på fængslets sygeafdeling. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at han blev sparket og pisket indtil han besvimede. Under samtalen med Udlændingestyrelsen har ansøgeren derimod forklaret, at han besvimede, fordi han fik elektriske stød. Unde nævnsmødet blev ansøgeren spurgt om, hvorvidt skaden på ansøgerens fod blev påført, medens ansøgeren var hængt op. Dette afviste ansøgeren, idet han forklarede, at han på intet tidspunkt under torturen var hængt op. Dette er i modstrid med den deltaljerede forklaring ansøgeren har afgivet over for Udlændingestyrelsen, hvor ansøgeren forklarede, at skaden på foden fremkom ved slag på foden i forbindelse med at ansøgeren var ophængt. Ansøgeren har i øvrigt forklaret afglidende og ukonkret om karakteren af de fysiske overgreb, som ansøgeren angiveligt var udsat for. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om den periode på tre dage, hvor han var indlagt på sygeafdelingen, idet ansøgeren over for Udlændingestyrelsen har forklaret, at han i de tre dage simulerede at han var bevidstløs, medens ansøgeren under nævnsmødet forklarede, at vagten blev mere og mere efterladende blandt andet fordi ansøgeren meget ofte havde brug for at komme på toilettet for at lade vandet. Samlet set medfører overnævnte forhold, at nævnets flertal finder, at ansøgerens forklaring ikke fremstår troværdig. Henset til denne manglende troværdighed findes der ikke grundlag for at udsætte sagen på en torturundersøgelse. Flygtningenævnets flertal finder ikke at ansøgeren har sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Suda/2016/17/str/shh
