Nævnet stadfæstede i marts 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Sudan. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk Wadae (hans moder er Gimir) og muslim fra […] Darfur, Sudan. Ansøgeren har ikke været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Sudan frygter at blive udsat for forfølgelse eller overgreb fra Beni Halba-klanen og det sudanesiske politi. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han [i en periode på 12 måneder] var ansat som projektleder i organisationen Rural Community Development Organization (RCDO). I løbet af det år søgte han forgæves at få visum til England, hvor han ønskede at studere. I slutningen af året skulle han for RCDO forestå opførelsen af 100 små handelsboder i Brota-området i Al Beda Kommune i Vestdarfur. Da byggeriet stod færdigt [ultimo 2013], blev det angrebet og brændt ned af personer fra Beni Halba-klanen, som var utilfredse med, at de ikke havde fået de boder, som de gerne ville have haft og med, at der var bygget på et areal, der tilhørte personer fra klanen. Under angrebet døde tre personer fra klanen, herunder moderen til klanens leder. Samme dag blev ansøgeren på sit kontor i Al Beda by arresteret af politiet, som beskyldte ham for at samarbejde med oprørere og for overlagt at have bygget ind over Beni Halba-klanens territorium samt for at være ansvarlig for branden og de tre dødsfald. Dagen efter ransagede politiet hans arbejdsplads og familiens bolig. Under fængslingen blev ansøgeren udsat for tortur. Direktøren for RCDO besøgte ansøgeren i fængslet og fortalte, at personer fra Beni Halba havde været på arbejdspladsen, hvor de havde bebrejdet ham, at lederens moder var omkommet samt at klanen derfor ville hævne sig på ham. [Primo 2014] lykkedes det ansøgeren at flygte fra fængslet i forbindelse med reparationen af en parabolantenne. Beni Halba-klanen har flere gange både før og efter ansøgerens flugt opsøgt ansøgerens familie i […], hvor de har brændt familiens hus ned og skudt ansøgerens broder i benet. [Omkring en måned senere] udrejste ansøgeren illegalt til Egypten. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring om hans baggrund og identitet til grund, herunder at han for RCDO ultimo 2013 arbejdede i Al Beda. Vedrørende troværdigheden af ansøgerens forklaring om den asylbegrundende konflikt, fængslingen og flugten bemærker Flygtningenævnet, at ansøgeren på enkelte punkter har afgivet divergerende forklaringer. Ansøgeren har således ifølge referat af forklaring til Udlændingestyrelsen den […] oplyst, at fængslet lå i Brota samt at han flygtede fra fængslet [en nærmere bestemt dato] og ud af Al Beda [en nærmere bestemt dato]. Senere har ansøgeren forklaret, at fængslet ligger i Al Beda og han har flere gange, herunder til Udlændingestyrelsen den […], forklaret, at han efter flugten fra fængslet kun opholdt sig i Al Beda i to dage. Ansøgerens forklaring i Flygtningenævnet om det sidste ophold i Al Beda var præget af betydelig usikkerhed. Ansøgeren har endvidere under sidstnævnte forklaring oplyst, at han i fængslet blev hentet af to personer den dag, han flygtede, mens han i Flygtningenævnet har forklaret, at han blev hentet af tre vagter. Divergenserne er isoleret set ikke afgørende, men kan dog indgå i den samlede troværdighedsvurdering. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at ansøgeren har forklaret udbyggende om det for motivet afgørende spørgsmål om tortur. Under begge samtaler med Udlændingestyrelsen har ansøgeren forklaret, at han blev afklædt, sat i en kasse samt at der blev sprøjtet koldt vand på ham. I Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han tillige 2-3 gange om ugen om natten blev taget ud af kassen og lagt på et bræt samt at en mand holdt på hans fødder, mens en anden mand holdt ham fast ved overkroppen. Ansøgeren har i nævnet videre forklaret, at han i den position blev grundigt afhørt om tilknytning til oprørsbevægelser og i den forbindelse mange gange snittet i brystet og på maven med kniv. Ansøgeren har til støtte herfor fremlagt fotografier af sit bryst og mave, hvoraf ses adskillige ar. Flygtningenævnet finder det påfaldende, at ansøgeren ikke tidligere har forklaret om omhandlede meget grove form for tortur. Hertil kommer, at ansøgerens forklaring om flugten fra fængslet forekommer meget usandsynlig. Dette gælder ikke mindst den omstændighed, at ansøgeren - der på det tidspunkt var blevet tortureret hver nat i over 20 dage - skulle være bragt op på fængselstaget af vagter for at rette på en antenne og fra taget var i stand til at springe mindst otte meter ned og ud af fængslet. Ansøgeren skulle kun være kommet lettere til skade ved springet og var i stand til at løbe væk fra fængslet, og ansøgeren hørte eller så ikke noget til vagterne i forbindelse med flugten. Herefter, og idet ansøgerens forklaring i Flygtningenævnet ikke er fremstået selvoplevet og troværdig, finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort sit asylmotiv. Den omstændighed, at ansøgeren er fra Darfur og er af ikke-arabisk etnicitet samt at han har været ansat i en humanitær organisation, der samarbejder med UNHCR, kan ikke i sig selv begrunde, at ansøgeren opfylder betingelserne for at få asyl. Flygtningenævnet finder under disse omstædigheder, at sagen er tilstrækkelig oplyst til, at der kan træffes afgørelse på det foreliggende grundlag, og nævnet kan derfor ikke imødekomme en subsidiær påstand om fra ansøgerens advokat, at udlændingemyndighederne skal rette henvendelse til RDCO eller at sagen skal udsættes med henblik på indhentelse af torturundersøgelse. Idet Flygtningenævnet således ikke finder, at der er reel risiko for, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Sudan vil blive udsat for en konkret og individuel forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af § 7, stk. 2, stadfæster Flygtningenævnet derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Suda/2016/2015/STR
