Nævnet stadfæstede i februar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Sudan. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk […] og muslim af trosretning fra […], Al-Jenenah, Sudan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Sudan frygter at blive dræbt af de sudanesiske myndigheder. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han blev anholdt af myndighederne [ultimo] 2010. Han blev fængslet og beskyldt for at samarbejde med oprørerne. Efter fysiske overgreb indvilligede han i at samarbejde med myndighederne og skaffe oplysninger fra oprørerne. Han blev derfor løsladt med daglig meldepligt. Han overholdt sin meldepligt i fem dage, men havde ingen informationer at give myndighederne. På sjette dagen efter hans løsladelse, blev han syg og kunne derfor ikke overholde sin meldepligt. Myndighederne hentede ham på hans bopæl og bragte ham til fængslet, hvor de anbragte ham i isolation i tre dage. Herefter blev han flyttet til et andet fængsel og oplyst om, at han ville blive henrettet. Ansøgeren og de øvrige indsatte aftalte herefter at flygte sammen. Det lykkedes dem at flygte, ved at en indsat bad om at komme på toilettet. Da vagten kom, væltede ansøgeren og de andre vagten omkuld, hvorefter det lykkedes alle ti fanger at flygte. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgerens forklaring på væsentlige punkter kan lægges til grund, idet den ikke forekommer selvoplevet og på nogle punkter er divergerende og usandsynlig. Ansøgeren har således blandt andet forklaret skiftende om datoerne for, hvornår han blev tilbageholdt, flygtede og udrejste. Det forekommer endvidere usandsynligt, at bevogtningen af ti dødsdømte skulle være så lemfældig som af ansøgeren forklaret. Endelig forekommer det utroværdigt, at ansøgeren ikke har været i stand til at forklare detaljer om den påståede tortur eller fængselsbygningens indretning. På denne baggrund finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Sudan vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Endelig finder Flygtningenævnet, at den omstændighed, at ansøgeren er fra Darfur og er af ikke-arabisk etnicitet, ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at begrunde asyl. Det bemærkes i øvrigt, at Flygtningenævnet ikke har fundet grundlag for at imødekomme en subsidiær begæring om foretagelse af torturundersøgelse, idet påvisningen af eventuelle skader ikke vil ændre nævnets vurdering. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Suda/2016/14/IBL
