Nævnet stadfæstede i juli 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Sudan. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk nuba og muslim af trosretning fra Dafur i Sudan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af janjaweed-militsen, da han har en konflikt med et af militsens medlemmer. Endvidere har han som asylmotiv henvist til, at han frygter de sudanesiske myndigheder, da han er udrejst illegalt af Sudan. Til at støtte herfor har han oplyst, at han [i] 2014 blev stoppet af et medlem af janjaweed, der truede ham med et skydevåben og sagde, at han skulle udlevere nøglerne til sit køretøj, sin mobiltelefon, og de penge han havde i lommerne. Da ansøgeren blev opmærksom på, at der ikke var patroner i skydevåbenet, forsøgte han at få sine nøgler og pengene tilbage. Der opstod herefter et slagsmål mellem ansøgeren og janjaweed-medlemmet. Kort efter ankom en militærbil, der bragte ansøgeren og janjaweed-medlemmet med til afhøring på den lokale politistation. Efter afhøringen ringede janjaweed-medlemmet til nogle personer fra hans stamme, der mødte op på politistationen. De var bevæbnede og truede politiet med at angribe, såfremt deres medlem ikke blev løsladt. Det resulterede i, at politiet løslod janjaweed-medlemmet. Ansøgeren blev herefter truet af de tilstedeværende militsmedlemmer, der ventede på ham udenfor politistationen. Derfor turde ansøgerne ikke forlade politistationen. Han ventede indenfor i 4 timer, hvorefter han blev hentet af sin ven […], som han opholdt sig hos de følgende to til tre dage. Omkring tre dage efter episoden på politistationen, havde han kontakt til sin fætter, […], som sagde, at han ikke skulle vende hjem, da det ville være farligt for ham. Herefter rejste ansøgeren til Al-Fashir, inden han udrejste illegalt til Libyen. Ansøgeren har en videre oplyst, at han efterfølgende er blevet bekendt med, at hans familie fem gange er blevet opsøgt af janjaweed-medlemmer, der leder efter ham. Janjaweed-medlemmerne har i den forbindelse ransaget hans families hjem, stjålet familiens fjernsyn og mobiltelefoner og voldtaget hans søstre. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotiv til grund, idet forklaringen forekommer usandsynlig og konstrueret til lejligheden, ligesom den på flere punkter har været divergerende. Ansøgeren har således forklaret divergerende med hensyn til sine familieforhold, idet han i oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at han har tre søstre og fire brødre, mens han i familieskemaet har givet oplysninger om fire brødre og en søster. Han har endelig i asylsamtalen […] forklaret, at han har tre brødre og fire søstre. Også ansøgerens forklaring om rejseruten har været divergerende, idet han i oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at han rejste fra Al-Fashir til Alowainat, hvor han opholdt sig i seks dage, før han udrejste til Libyen, mens han under nævnsmødet har forklaret, at han rejste til Melit, hvor han opholdt sig en dag, før han udrejste til Libyen. Flygtningenævnet finder det ikke sandsynligt, at et janjaweed-medlem skulle vælge at stå bevæbnet med en kalashnikov ude midt på en offentlig trafikeret vej i dagslys for at begå et røveri mod ansøgeren samtidig med, at der var andre trafikanter rundt om. Det er heller ikke sandsynligt, at den pågældende ved flere gange at tage ladegreb på sit våben skulle risikere at afsløre overfor ansøgeren, at våbenet ikke var ladt. Ansøgeren har ikke været i stand til at forklare, hvordan janjaweed-medlemmet, der var blevet anholdt og havde fået sine hænder bundet, i løbet af kort tid efter at han var indbragt til politistationen, skulle have fået kontakt til de øvrige militsmedlemmer. Ansøgeren har videre forklaret, at der var ca. 25 militsmedlemmer og kun 10 politifolk, og at politiet derfor ikke turde andet end at efterkomme janjaweeds ordrer om at løslade deres medlem. På trods af, at de bevæbnede militsfolk var i klart overtal, fremsatte de alene verbale trusler om at slå ansøgeren ihjel, selvom de havde mulighed for straks at gøre alvor af deres trusler. Det bemærkes i den forbindelse videre, at ansøgeren har forklaret, at militsmedlemmerne var så opsatte på at få fat i ham, at de valgte at vente på ham i fire timer udenfor politistationen, ligesom de både samme aften og fire gange senere skulle have opsøgt hans familie og udsat dem for blandt andet vold og voldtægt. Heller ikke ansøgerens forklaring om, at janjaweed i en by med ca. 250.000 indbyggere i løbet af få timer skulle være i stand til at finde frem til ansøgerens bopæl alene, fordi han havde opsat plakater om sin [virksomhed] og sit telefonnummer, forekommer sandsynlig. Ansøgeren har forklaret, at han ikke har haft kontakt til oprørsbevægelsen eller på anden måde har bragt sig i myndighedernes søgelys. Nævnet lægger derfor til grund, at han er helt uprofileret i forhold til myndighederne, og at han derfor ikke alene som følge af, at han er udrejst illegalt risikerer myndighedsforfølgelse eller at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, ved at genindrejse i Sudan. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren ifølge sin egen forklaring rent faktisk har opnået myndighedsbeskyttelse i forbindelse med episoden med janjaweed militsen. Hverken det forhold, at ansøgeren er etnisk nuba eller de generelt vanskelige forhold i Dafur kan begrunde asyl. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Sudan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsen afgørelse. suda/2015/2
