Nævnet stadfæstede i januar 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Gaza. Indrejst i 2009. Ansøgeren havde inden indrejsen i Danmark opholdt sig ca. 2 år i Grækenland. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren havde oplyst, at han er etnisk araber og muslim af trosretning. Han er født og opvokset i Gaza. Han havde aldrig været medlem af politiske partier eller været politisk aktiv. Han havde ikke været udsat for strafprocessuelle indgreb, og han havde ingen asylrelevante konflikter med myndighederne. Ansøgeren havde som sit asylmotiv henvist til, at han frygtede at blive genstand for hævndrab fra en navngiven familie, fordi hans fader for omkring ni til ti år siden havde dræbt en person fra denne familie. Han havde yderligere henvist til, at hans broder i 2002 var blevet beskudt af en person, som han formodede tilhørte denne familie. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren havde forklaret sammenhængende og overbevisende om sit asylmotiv. Han havde således ikke kunnet redegøre mere konkret om baggrunden for og omstændighederne i forbindelse med drabsepisoden. Ansøgeren havde tillige forklaret forskelligt om, hvorvidt broderen var blevet skudt i hoften eller anklen. Hertil kom, at ansøgeren under nævnsmødet havde angivet den dræbte ved navn, hvorimod det fremgik af asylsamtalen, at han ikke kendte den dræbtes navn. Det var endvidere indgået i nævnets vurdering, at ansøgeren havde forklaret divergerende om sin rejserute. På denne baggrund og efter en samlet vurdering af sagens oplysninger fandt Flygtningenævnet ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund for sagens afgørelse. Selvom ansøgerens forklaring skulle blive lagt til grund, fandt Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren opfyldte betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet lagde herved blandt andet vægt på, at episoden med faderen og beskydningen af broderen lå langt tilbage i tid, og at ansøgeren og hans familie efterfølgende havde kunnet opholde sig i mange år i Gaza uden at blive opsøgt af familien. Det bemærkedes, at ansøgeren under nævnsmødet havde oplyst, at han under opholdet i Grækenland havde haft telefonisk kontakt med familien i Gaza, der havde oplyst, at de levede et normalt liv. Det måtte også tillægges vægt, at ansøgeren først havde søgt asyl omkring tre uger efter indrejsen i Danmark i forbindelse med en straffesag vedrørende dokumentfalsk, og mere end to år efter udrejsen af Gaza. Nævnet fandt herefter ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Gaza ville være i risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han ved en tilbagevenden ville være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet fandt ikke, at de generelle forhold i Gaza var af en sådan karakter, at de i sig selv kunne begrunde opholdstilladelse. Stat.pal/2010/1.
