Nævnet stadfæstede i november 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Gaza. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra Gaza i Palæstina. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Gaza ikke vil kunne leve et sikkert liv grundet den igangværende konflikt, og at han er efterstræbt af politiet. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren henvist til den generelle sikkerhedssituation i Gaza. Der er mangel på arbejde og elektricitet, og lægebehandling er utilgængelig og dyr. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv endvidere henvist til, at i 2008 blev hans morbroder og to af hans fætre samt deres familie dræbt som følge af israelske angreb. Efterfølgende fandt han og familien ud af, at morbroderen og dennes familie havde haft tilknytning til Hamas og udført aktiviteter for dem. Endelig har ansøgeren til støtte for sit asylmotiv henvist til, at en nær ven blev dræbt af Hamas, idet vennen skulle have videregivet oplysninger. Hamas mistænker nu ansøgeren for lignende aktiviteter. Ansøgeren har ikke haft problemer med myndighederne, organisationer eller privatpersoner i hjemlandet, og ansøgeren har heller ikke været udsat for straffeprocessuelle indgreb. Ansøgeren har dog for Flygtningenævnet anført, at han nu er efterstræbt af politiet. Ansøgeren udrejste legalt. De af ansøgeren påberåbte problemer vedrørende manglende arbejde og elektricitet og mangelfuld lægebehandling er socioøkonomiske forhold, som ikke i sig selv kan begrunde asyl. Ansøgeren har i øvrigt opholdt sig i Gaza indtil udrejsen. Ansøgeren har for Flygtningenævnet fremlagt kopier af tre dokumenter, der alene foreligger i elektronisk form. Det er oplyst, at der er tale om indkaldelser i efteråret 2014 og 17 dage senere til to politiafdelinger med forskellige adresser, samt en påmindelse om arrest 7 dage senere. Ifølge tolken var dele af dokumenterne ulæselige i den foreliggende form. Flygtningenævnet kan ikke lægge nogen vægt på de nu fremkomne dokumenter. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, dokumenternes dårlige kvalitet, det sene fremkomsttidspunkt, samt at dokumenterne alene foreligger i elektronisk form. Hertil kommer, at ansøgeren først skal have talt med faderen om dokumenterne 13 dage efter påmindelsen om arrest og at ansøgeren, der i øvrigt fremstår helt uprofileret, ikke tidligere har modtaget lignende dokumenter. Ansøgerens oplysninger om drabet på vennen og vennens aktiviteter er i øvrigt først fremkommet for Flygtningenævnet. Ansøgeren har forklaret afglidende og udetaljeret dels om vennen, dels om omstændighederne omkring modtagelsen af dokumenterne. Idet oplysningerne om de generelle vanskelige forhold i hjemlandet heller ikke i sig selv kan begrunde asyl eller beskyttelsesstatus, kan det ikke lægges til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen, eller at han ved en tilbagevenden til Gaza risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kan det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. På baggrund af det ovenfor anførte er der heller ikke fundet grundlag for, at imødekomme en påstand om udsættelse af sagen med henblik på oversættelse og ægthedsvurdering, af de af ansøgeren fremlagte dokumenter. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse” stat.pal/2014/2
