Nævnet stadfæstede i august 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Vestbredden. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra landsbyen, […], i [området], Israel. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger, men han har i 2014 udgivet en digtsamling med islamkritisk indhold. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Vestbredden frygter repressalier fra samfundet, herunder sin egen familie, og gruppen Fateh eller andre islamiske grupper, idet han har skrevet og udgivet en bog med islamkritiske digte. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han er forfatter. Ansøgeren tror ikke på de eksisterende fortolkninger af islam, og i 2012 begyndte han at skrive med andre forfattere på Facebook. Ansøgeren hjalp disse forfattere med at redigere deres værker og kom med kritiske kommentarer, men ophørte med dette i marts 2015, hvor han lukkede sin profil. På Facebook blev han opfordret til at udgive sine digte, og ansøgeren udgav derfor i februar 2014 digtsamlingen ”[…]”, der omhandler hans tanker om islam og filosofiske tilgang til religion. Bogen blev trykt i et oplag på 1.000 eksemplarer af et forlag i Jordan. Efter bogens udgivelse begyndte ansøgeren at få problemer med befolkningen i den landsby, som han boede i, idet landsbyens indbyggere beskyldte ham for at være vantro eller konvertit, og ansøgerens familie blev meget vrede på ham. I juni 2014 døde ansøgerens far som følge af en blodprop, han havde fået i april 2014. Ansøgerens familie og lokalbefolkningen beskyldte ansøgeren for at være årsagen til farens blodprop og derved skyld i hans død. I august eller september 2014 blev ansøgeren overfaldet af fire maskerede personer og tilbageholdt i én time. Ansøgeren blev i den forbindelse udsat for vold og trusler. Han fik at vide, at han skulle trække sin bog tilbage og bevise, at han ikke var spion for det israelske styre. Ansøgeren formoder, at det var personer fra de islamiske grupper Fateh eller Hamas, der overfaldt ham, men gerningsmændene fortalte ham ikke, hvem de var. Ansøgeren udrejste fem til syv måneder senere. I den mellemliggende periode bevægede han sig ikke uden for familiens bopæl. Mens han opholdt sig på bopælen, blev han slået tre til fem gange af sin bror, […], idet denne var vred over, at ansøgeren havde udgivet bogen, og at faren efterfølgende havde fået en blodprop. Som yderligere asylmotiv har ansøgeren henvist til, at han frygter [A], der har en høj stilling i Fateh, og [B], idet de har truet med at slå ansøgeren ihjel, hvis han afslører deres medvirken til et drab i 2003. Til støtte for dette asylmotiv har ansøgeren forklaret, at han i 2003 kom i besiddelse af oplysninger om, at [A] og [B], samt en tredje person ved navn [C], havde slået en gravid kvinde ihjel under et røveri, idet de ville stjæle nogle våben, som kvindens ægtefælle opbevarede på bopælen. Flygtningenævnet kan i overensstemmelse med Udlændingestyrelsen lægge ansøgerens forklaring om, at han har skrevet den fremlagte digtsamling til grund. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge til grund, at bogen er udgivet på et forlag. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har fremlagt en kontrakt med det forlag i Jordan, der angiveligt har udgivet bogen. Han har ikke fået nogen betaling i forbindelse med udgivelsen, og han har forklaret divergerende om, hvor mange eksemplarer af bogen, han har fået fra forlaget. Han har således under samtalen i Udlændingestyrelsen i januar 2017 forklaret, at han fik 100 eksemplarer af bogen, mens han under nævnsmødet har forklaret, at han fik 50 eksemplarer. Hertil kommer, at den i kolofonen i bogen anførte hjemmeside ikke linker til et forlag. Ansøgeren har hertil forklaret, at der til den anførte internetadresse skal tilføjes et ”t”. En hjemmeside med denne tilføjelse findes imidlertid ikke. Det forhold, at ansøgeren har forevist en facebookside, hvor bogen er afbildet blandt andre bøger, kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge til grund, at ansøgeren har været udsat for trusler eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke kan lægges til grund, at bogen er udgivet, at lokalbefolkningen efter ansøgerens egen forklaring hovedsageligt har hånet og skubbet til ansøgeren, at han, uanset om han måtte have været tilbageholdt og udsat for vold, kunne opholde sig problemfrit på sin bopæl i ca. 7 måneder herefter, og at han i den periode blev boende hos sin familie, der hjalp ham økonomisk med udrejsen, ligesom han i den periode fik udstedt visum. Hertil kommer, at ansøgeren efter sin egen forklaring ikke på noget tidspunkt er blevet opsøgt på sin bopæl. Flygtningenævnet finder endvidere i overensstemmelse med Udlændingestyrelsen, at forholdet vedrørende den samtale, som ansøgeren angiveligt overhørte i 2003, må anses for afsluttet. Endelig har Flygtningenævnet tillagt det en vis vægt, at ansøgeren opholdt sig i Danmark i ca. 7 måneder, før han søgte asyl. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Vestbredden. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse, idet bemærkes, at Flygtningenævnet ikke finder anledning til at hjemvise sagen til Udlændingestyrelsen, da Udlændingestyrelsen ved deres afgørelse har lagt ansøgerens forklaring om, at bogen indeholdt islamkritiske tilkendegivelser til grund”. Stat/2018/12/SME
