Nævnet stadfæstede i februar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Gaza Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra Rafah, Gaza. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Gaza frygter, at han vil blive slået ihjel af medlemmer af enten [A-]familien, politiet eller Hamas, fordi hans søn har dræbt et medlem af [A-]familien. Ansøgeren har videre henvist til de generelle forhold i Gaza, og at han ikke kan få behandlet sine sygdomme. Endelig har ansøgeren henvist til, at han frygter, at han vil blive fængslet af de egyptiske myndigheder på grund af illegal udrejse. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans søn, [B], [En nærmere bestemt dato i] 2013 var involveret i et slagsmål, hvor en person fra [A-]familien afgik ved døden. Ansøgeren og hans søn, [C], fulgte [B] til politiet, som siden da har tilbageholdt [B]. Samme dag rejste ansøgeren og hans familie til Khan Younis, hvor de bosatte sig. To timer efter drabet blev begge ansøgerens huse i Rafah brændt ned af personer, som ansøgeren formoder er fra [A-]familien. En uge senere blev ansøgeren anholdt i Khan Younis af Hamas, som kørte ham til politistationen. Ansøgeren var tilbageholdt i fem dage, hvor politiet ville have ham til at underskrive et dokument, hvori han gav tilladelse til, at [B] blev henrettet. Under tilbageholdelsen var ansøgeren udsat for fysiske overgreb. Efterfølgende har ansøgeren været anholdt 5-6 gange hver 1-2 måned, fordi politiet ønskede at få ham til at skrive under på, at [B] kunne henrettes. Omkring to måneder efter drabet blev der påbegyndt mægling mellem ansøgerens familie og [A-]familien. Der blev afholdt minimum 10 forligsmøder uden resultat. [En nærmere bestemt dato i] 2014 stod det klart, at det ikke ville lykkes at forlige sagen, hvorefter ansøgeren i [omkring en måned senere] 2014 udrejste af Gaza. Indledningsvist bemærkes, at den omstændighed, at ansøgeren er statsløs palæstinenser fra Gaza, ikke i sig selv kan begrunde asyl. Det er heller ikke asylbegrundende, at ansøgeren frygter at blive fængslet af de egyptiske myndigheder på grund af illegal indrejse i Egypten, idet det i den forbindelse bemærkes, at ansøgeren asylretligt skal vurderes i forhold til Gaza/de palæstinensiske selvstyreområder. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotiv til grund, idet forklaringen på en række væsentlige punkter har været udbyggende, divergerende og usandsynlig, ligesom forklaringen ikke harmonerer med de dokumenter, ansøgeren har fremlagt om sin konflikt. Ansøgeren har i asylskemaet alene anført de generelle forhold i Gaza og sin sygdom som begrundelse for asylansøgningen. Under oplysnings- og motivsamtalen forklarede han udbyggende om sønnens og familiens konflikt med [A-]familien og de mislykkede forligsforhandlinger, ligesom han forklarede, at han var blevet truet på livet på grund af sønnens konflikt men ikke havde haft personlige konflikter med myndighederne i samme anledning. Under asylsamtalen [en nærmere bestemt dato i] 2015 udbyggede ansøgeren væsentlig sin forklaring, idet han oplyste, at højstående personer fra Hamas styret var gået ind i konflikten til fordel for [A-]familien, og at myndighederne havde anholdt ham 5-6 gange, hvor han var blevet tilbageholdt over flere dage og udsat for fysiske overgreb, fordi myndighederne ville tvinge ham til at skrive under på, at de måtte henrette hans søn. Ansøgeren har ikke været i stand til at give en rimelig forklaring på, hvorfor han hverken har forklaret om disse forhold i asylskemaet eller under oplysnings- og motivsamtalen, hvor han ellers forklarede om konflikten med [A-]familien og blandt andet afbrændingen af familiens huse. Det bemærkes i den forbindelse videre, at der er tale om endog meget væsentlige forhold i relation til ansøgerens udrejse og asylansøgning. Ansøgerens forklaring har videre været præget af divergenser blandt andet med hensyn til omstændighederne i forbindelse med [B]s anholdelse, og hvor lang tid efter ansøgeren selv blev tilbageholdt første gang, varigheden af de efterfølgende tilbageholdelser, hvor mange personer, der var til stede på taget i forbindelse med ulykken, om det var ansøgeren og hans familie eller [A-]familien, der ønskede sagen indbragt for domstolene, og hvem der deltog i forligsforhandlingerne. Ansøgerens forklaring om, at myndighederne skulle have krævet hans underskrift for, at de kunne henrette hans søn, er ikke sandsynlig. Det er heller ikke sandsynligt, at myndighederne flere gange skulle have valgt betingelsesløst at løslade ansøgeren for kort efter på ny at anholde ham igen med samme krav om, at han skulle samtykke til henrettelsen. Ansøgeren har under asylsamtalen [en nærmere bestemt dato i] 2015 forklaret, at han blev tilbageholdt af myndighederne første gang ca. en uge efter anholdelsen af sønnen [B], hvilket vil sige omkring […] 2013. Det dokument, han har oplyst, at han skulle underskrive med samtykke til henrettelse af [B], er imidlertid dateret [omkring syv måneder senere] 2013 og indeholder ikke krav om et samtykke til en henrettelse men beskriver alene de forgæves forligsforhandlinger mellem ansøgerens familie og [A-]familien. Herefter, og idet det endelig bemærkes, at ansøgerens familie fortsat bor og opholder sig i Gaza, er det ikke sandsynliggjort, at ansøgeren som følge af [B]s konflikt ved en tilbagevenden til Gaza risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller risikerer dødsstraf, tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Idet ansøgerens helbredsmæssige forhold heller ikke kan begrunde asyl, stadfæster Flygtningenævnet derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Stat/2017/5/STR
