Nævnet stadfæstede i november 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsløs palæstinenser fra Gaza. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er statsløs palæstinenser, etnisk araber og sunni-muslim af trosretning fra Khan Younis, Gaza. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Gaza frygter, at myndighederne vil afhøre hende og opdigte en falsk anklage mod hende. Ansøgeren frygter endvidere, at myndighederne vil slå hende ihjel. Ansøgeren frygter endvidere at blive slået ihjel af sin stamme, fordi hun har vanæret sin familie ved at studere og rejse til Europa. Ansøgeren frygter endvidere de generelle forhold i Gaza, herunder den sikkerhedsmæssige situation, og at hun ikke kan få et arbejde. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun har studeret på universitetet i Cairo. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hun har været aktiv som familievejleder og rådgivet unge mennesker og børn, samt demonstreret mod myndighederne, hvilket har gjort, at hun er kommet i et modsætningsforhold til myndighederne og Hamas, og heriblandt blevet afhørt. Ansøgeren har endvidere hjulpet forældreløse børn over grænsen fra Gaza til Egypten igennem organisationen [O], og hun har været i praktik i en NGO ved navn [N]. I 2010 blev ansøgeren afhørt af Hamas, der ville have hende til at stoppe sit arbejde for NGO’en, fordi det stred mod islam. Ansøgeren fortsatte sit arbejde, og to måneder senere rejste hun til Egypten. Omkring [en dato i foråret] 2012 blev ansøgeren afhørt af politiet, fordi hun havde deltaget i en demonstration mod myndighederne. I [foråret] 2012 blev ansøgeren opsøgt af en politienhed på sin bopæl. Da ansøgeren ikke var hjemme, oplyste politifolkene overfor ansøgerens far, at hun skulle henvende sig hos sikkerhedstjenesten dagen efter, hvilket hun gjorde. Hos sikkerhedstjenesten blev ansøgeren afhørt om ungdommen i Gaza, og om hun havde været til møder på et bibliotek tilknyttet Informationsministeriet. Ansøgeren fortalte ikke i detaljer til sikkerhedstjenesten, fordi hun under afhøringen fornemmede, at sikkerhedstjenesten ville bruge hende som vidne mod folk ved mødet. Personen, der afhørte ansøgeren, truede hende med, at hun ville blive retsforfulgt, hvis hun igen blev taget for lignende handlinger eller deltog i aktiviteter mod styret. Ved ansøgerens udrejse af Gaza den [i sommeren] 2013 blev ansøgeren afhørt i forbindelse med, at hun ville krydse grænsen. Ansøgeren blev afhørt, fordi organisationen [O], som hun var tilknyttet, havde afholdt en opmuntringsfest for forældreløse børn i Egypten. Forud for festen, der var arrangeret af organisationen, havde ansøgeren, af Indenrigsministeriet i Gazastriben, fået lov til at tage 35 børn i alderen ni til 12 år med til Cairo. Ansøgeren havde fået en skriftlig accept fra børnenes værger. Ved grænsen fik ansøgeren at vide, at godkendelserne ikke var gode nok, og at de først skulle godkendes af retten. Ansøgeren fik dog herefter lov til at udrejse. Ansøgeren har for Flygtningenævnet oplyst, at hendes far den [i foråret] 2017 er blevet fængslet på grund af ansøgeren, og at hendes brødre er blevet afhørt om ansøgerens forhold. Ansøgeren har til støtte herfor under nævnsbehandlingen fremlagt en række dokumenter, herunder en bekræftelse fra Røde Kors på, at hendes far er fængslet, som er dateret enten [en dato i foråret] eller [en dato i efteråret] 2017. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret udbyggende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring ikke fremstår sandsynlig. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring har været udbyggende om sine politiske aktiviteter og om de afhøringer, hun har været til hos myndighederne. I asylansøgningsskemaet af [i efteråret] 2014 og i oplysnings- og motivsamtalen [i efteråret] 2014 har hun ikke forklaret om, at hun har deltaget i demonstrationer, og at hun er blevet afhørt fire gange af myndighederne grundet sin politiske aktivitet, men først forklaret herom i asylsamtalen [i sommeren] 2015. I asylansøgningsskemaet af [i efteråret] 2014 og i oplysnings- og motivsamtalen af [i efteråret] 2014 har ansøgeren forklaret om andre asylmotiver, herunder at hun ikke føler sig tryg i Gaza på grund af krigen mod Gaza og hendes arbejdsmæssige forhold. Endvidere har ansøgeren forklaret udbyggende om, at hun fulgte 35 forældreløsebørn til Egypten, hvilket der ikke er oplyst om i asylskemaet og i oplysnings- og motivsamtalen af [i efteråret] 2014, ligesom forklaringen herom forekommer mindre sandsynlig, herunder at hun alene har fulgt disse børn fra Gaza til Egypten. Endvidere fremstår ansøgers frygt for Hamas ikke overbevisende, idet hun udrejser et år efter den tredje afhøring, og idet hun har kunnet udrejse legalt af Gaza. Endvidere fremstår oplysningerne om baggrundens for fængslingen af hendes far i [foråret] 2017, som skulle skyldes hendes forhold, ikke som overbevisende, ligesom det er bemærkelsesværdigt, at ansøgeren ikke oplyste om fængslingen af hendes far ved samtalen med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2017, idet fængslingen efter det oplyste var sket [i foråret] 2017. Idet Flygtningenævnet tilsidesætter ansøgerens forklaring i sin helhed, kan de af ansøgeren fremlagte dokumenter ikke tillægges vægt henset til karakteren og det tidspunkt, dokumenterne er fremkommet på. Idet oplysningerne om de generelle vanskelige forhold i Gaza heller ikke i sig selv kan begrunde, at ansøgeren skal meddeles opholdstilladelse efter reglerne om asyl, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Gaza vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Stat/2017/20/MGO
