stat201634

Nævnet stadfæstede i september 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsløs palæstinensk mand fra Libanon. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er statsløs palæstinenser, etnisk araber og sunni muslim fra Beirut, Libanon. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Libanon frygter at blive slået ihjel af en person ved navn [A]. Ansøgeren frygter endvidere at blive slået ihjel af Hizbollah, idet [A] er leder af Hizbollahs afdeling i flygtningelejren [B]. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i [sommeren] 2013 blev gift med [As] datter imod hans vilje. I [den efterfølgende måned] 2013 udsatte [A] og syv andre personer ansøgeren for et overgreb, og ansøgeren blev indlagt på et hospital i en uge. Han blev i [efteråret] 2013 skilt fra [As] datter, men i [den efterfølgende måned] 2013 modtog ansøgeren et trusselsbrev fra [A] om, at han ville slå ansøgeren ihjel. Ansøgeren tog efterfølgende ophold hos sin moster, hvor han boede frem til sin udrejse [ultimo] 2014. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hans far har haft en arvestrid med sine halvbrødre. Endelig har ansøgeren henvist til, at forholdene for statsløse palæstinensere i Libanon er meget dårlige, og at de ikke har nogen rettigheder. Flygtningenævnet tiltræder, at ansøgeren som statsløs palæstinenser isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, men at Libanon, hvor ansøgeren er født, opvokset og har boet frem til sin udrejse i 2014, skal betragtes som hans hjemland, jf. Flygtningekonventionens artikel 1A (2). Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at afvise ansøgerens forklaring om, at han som følge af etableringen af sit forhold til [C] imod hendes fars vilje har haft en konflikt med hendes far. Flygtningenævnet kan heller ikke udelukke, at ansøgeren er blevet opsøgt og udsat for fysiske overgreb af faren ifølge med 7 unge mænd. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge ansøgerens forklaring om, at [Cs] far er en ledende skikkelse i Hizbollah, og at de mænd, som deltog i overfaldet i [sommeren] 2013, var medlemmer af Hizbollah, til grund. Ansøgeren har oprindeligt under oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2016 forklaret, at han ikke vidste, om de unge mænd var medlemmer af nogen organisationer. Ansøgeren har først efterfølgende forklaret, at de var medlemmer af Hizbollah, og at han har set dem ved en kontrolpost mellem lejren i Shatila og Borge Al-Barajnah, der ligger 15 minutters kørsel fra hinanden. Flygtningenævnet finder det påfaldende og usandsynligt, at ansøgeren efter karakteren af den beskrevne konflikt skulle have været i stand til at opholde sig i Shatilalejren i ca. 1½ år fra overfaldet til sin udrejse, uden at hverken han eller hans familie er blevet opsøgt af Hizbolllah eller af ansøgerens tidligere svigerfar, og at ansøgeren angiveligt skulle have modtaget et trusselsbrev, hvis ansøgerens tidligere svigerfar som ledende skikkelse i Hizbollah, ønskede at efterstræbe ham. Det forekommer endvidere usandsynligt, at ansøgeren i så fald efter baggrundsoplysningerne ville kunne udrejse uden problemer med Hizbollah fra lufthavnen i Beirut. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvem han modtog trusselsbrevet fra, idet han under samtalen [i foråret] 2016 forklarede, at han modtog det fra en navngiven ven, mens han for nævnet har oplyst, at han fik det af sin onkel. Han har endvidere forklaret afglidende på spørgsmål om den praktiske gennemførelse af skilsmissen fra [C]. Endelig har ansøgeren først søgt om asyl, efter at han i [foråret] 2016 blev anholdt i Danmark og varetægtsfængslet, fordi han havde benyttet et falsk bulgarsk pas som grundlag for at søge om EU-opholdsbevis. Flygtningenævnet afviser således, at den konflikt, som ansøgeren har haft med sin tidligere svigerfar, har en sådan karakter og intensitet, at den kan begrunde opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Ansøgeren har i øvrigt ingen personlige konflikter med de libanesiske myndigheder eller andre i Libanon, og han er udrejst legalt med sit eget pas. Den påberåbte arvestrid mellem ansøgerens far og dennes halvbrødre har ikke berørt ansøgeren personligt og kan derfor ikke begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Ansøgerens henvisning til de generelt vanskelige vilkår for statsløse palæstinensere i Libanon kan ikke føre til en anden vurdering. Det bemærkes herved, at han må antages at nyde basale civile og socioøkonomiske rettigheder i fornødent omfang. Det er således ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Libanon vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse, eller at han risikerer dødsstraf, tortur, anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og stk. 2, er derfor ikke opfyldt, og han må derfor henvises til at tage ophold i Libanon, idet Libanon skal betragtes som hans hjemland, jf. Flygtningekonventionens artikel 1A (2). Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” stat/2016/34/ADP