Nævnet stadfæstede i juli 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Libanon. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber, sunni-muslim samt statsløs palæstinenser. Han er født i Yarmouk-lejren, Damaskus, Syrien. [På et nærmere bestemt tidspunkt i 1990’erne], da ansøgeren var 9 år, flyttede han til Badawi-lejren i Nordlibanon. Ansøgeren har oplyst, at han er registreret som statsløs palæstinensisk flygtning i både Syrien og Libanon, samt at han har fået registrerings-dokumenter udstedt i begge lande. Fra 2007 har han været medlem af Folkefronten til Palæstinas Befrielse, General Kommandoen (PFLP-GC) i Libanon. Han blev medlem, mens han var under uddannelse, og har alene været tilknyttet studenterafdelingen og udført fredelige sports- og studenteraktiviteter. Han har dog også deltaget i enkelte demonstrationer med videre. Alle palæstinensere i flygtningelejrene er medlemmer af en organisation. Det er nødvendigt, hvis man skal have beskyttelse. Efter han blev færdiguddannet i 2011 fortsatte han i et mere begrænset omfang med at deltage i studenterafdelingens møder. Han ville gerne melde sig ud, men turde ikke af frygt for alvorlige repressalier. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Libanon frygter forfølgelse fra PFLP-GC, idet han har undladt at adlyde ordrer, som han har fået. Ansøgeren frygter endvidere, at de libanesiske myndigheder vil inddrage hans opholdstilladelse, og at han vil blive sendt til Syrien, og der blive tvunget til at deltage i kamphandlinger. Ansøgeren har om konflikten med PFLP-GC henvist til, at hans umiddelbart foresatte [A] i [sommeren] 2014 anmodede ham om at fremskaffe oplysninger om syriske flygtninge. [A] mente, at ansøgeren havde oplysninger herom, som PFLP-GC kunne anvende, idet ansøgeren havde fået arbejde som outreachworker hos NGO organisationen Solidarités International. Det var blandt andet ansøgerens arbejde at registrere nyankommne flygtninge fra Syrien, og ansøgeren havde adgang til en database med mange fortrolige oplysninger om flygtningene. Ansøgeren ville ikke give PFLP-GC konkrete oplysninger, som var omfattet af hans tavshedspligt. Han frygtede, at PFLP-GC ville benytte oplysningerne til at skade enkeltpersoner. Ansøgeren videregav derfor ikke fortrolige oplysninger til [A] i [sommeren] 2014. Det gjorde han heller ikke i de næste måneder. I begyndelsen af [efteråret] 2014 blev ansøgeren derfor tilbageholdt i tre dage af PFLP-GC i Badawi-lejren. Han blev først løsladt, da han lovede at skaffe de ønskede oplysninger. PFLP-GC beholdt hans syriske identitetskort, da han blev løsladt. Ultimo november/primo [vinteren] 2014 var det meget omtalt i medierne, at ægtefællerne til to højtstående ledere i ISIS og Al-Nusra var blevet anholdt af de libanesiske myndigheder ved Al-Badawi. Da ansøgeren ikke til PFLP-CG havde oplyst noget om de to ægtefæller, var det oplagt, at organisationen herefter var klar over, at han ikke havde til hensigt at give dem de oplysninger, som han var blevet pålagt. Han var derfor i livsfare og rejste til Beirut, hvor han købte flybillet til Danmark. Han havde allerede i [efteråret] 2014 ansøgt om visum til Danmark, hvor hans ægtefælle bor. Ansøgeren husker ikke, hvornår han præcis fik visummet udleveret, men det var før [vinteren] 2014. Visummet var gældende fra den […]. Han udrejste legalt via Beirut lufthavn [en nærmere bestemt dato i vinteren 2014]. [Fire dage senere] fik han af en ven i PFLP-GC via Whats App sendt et PFLP-GC dokument med oplysninger om, at han er efterlyst, og at han skal likvideres, hvis det er umuligt at arrestere ham. Dokumentet er dateret [tre dage efter ansøgerens udrejse] og omtaler, at ansøgeren flygtede [den nærmere bestemte dato tre dage tidligere]. Ansøgeren går ud fra, at der er tale om en ægte efterlysning. Det øvrige konkrete indhold i dokumentet er dog ikke sandt. Han har således ikke, som anført i dokumentet, deltaget i mange missioner af sikkerhedsmæssig karakter i Syrien og Libanon. Han er endvidere ikke blevet beordret til at deltage i den militære kamp i Syrien, og han har ikke, som anført i dokumentet, kendskab til delikate og følsomme oplysninger vedrørende PFLP-CGs sikkerhed. Ansøgeren har ikke længere den Whats App-kommunikation, hvor dokumentet blev sendt til ham, men hans advokat har afslutningsvist oplyst, at ansøgeren giver samtykke til, at man via Whats App eller vennen i PFLP-CG forsøger at få genskabt korrespondancen. Kort efter udrejsen oplyste en ansat ved Solidarités International, at der var spurgt efter ham. Han forstod det således, at hændelsen havde sammenhæng med anholdelsen af de to ægtefæller, og ansøgeren finder det herefter sandsynligt, at også ISIS og Al-Nusra, og måske Hizbollah, nu eftersøger ham. Han antager endvidere, at PFLP-GC har videregivet hans syriske ID-kort til de libanesiske myndigheder, der derfor har eller vil inddrage hans opholdstilladelse. Den for ansøgeren beskikkede advokat har principalt påstået hjemvisning på grund af sagsbehandlingsfejl hos Udlændingestyrelsen, der ikke har foranstaltet PFLP-efterlysningen oversat og ikke har stillet ansøgeren spørgsmål herom eller taget stilling til efterlysningen i sin afgørelse. Advokaten har inden nævnsmødet fremsendt en oversættelse af dokumentet, der endvidere er blevet oversat på ny under nævnsmødet. Flygtningenævnet er enig med advokaten i, at dokumentet udtrykkeligt burde være indgået i Udlændingestyrelsens sagsbehandling. Flygtningenævnet finder imidlertid efter en konkret vurdering ikke, at der er tale om en så væsentlig sagsbehandlingsfejl, at der er grundlag for at hjemvise sagen. I vurderingen heraf indgår, at det næppe er muligt at få ægthedsvurderet dokumentet. For så vidt angår ansøgerens konkrete forklaring kan Flygtningenævnet lægge oplysningerne om hans identitet til grund. Ansøgeren må herefter antages at være statsløs palæstinenser fra Libanon, hvor han har opholdt sig det meste af sit liv, og hvor han har fået en lang uddannelse og senere et velbetalt arbejde. Efter ansøgerens egen forklaring må det endvidere antages, at han har fået tidsubegrænset opholdstilladelse i Libanon. Ansøgeren har afgivet en detaljeret forklaring om sin tilknytning til PFLP-GC og det modsætningsforhold, han har fået til denne organisation. Som svar på en række konkrete spørgsmål i nævnet, der til dels har været stillet lidt anderledes end de spørgsmål, ansøgeren har fået i Udlændingestyrelsen, har ansøgeren fremtrådt usikkert og afglidende, og trods at flere spørgsmål blev gentaget, valgt at svare upræcist på de spørgsmål, som han tilsyneladende ikke ønskede at svare konkret på. Dette har navnlig været tilfældet ved spørgsmål om ansøgerens aktiviteter for PFLP-GC samt om hvilke opgaver PFLP-GC pålagde ham i 2014 vedrørende de informationer, han havde fra sit arbejde i Solidarités International, samt om hvad han svarede PFLP-GC, når de rejste krav om information. Ansøgerens forklaring om udrejsen og de øvrige begivenheder, der foregik i [vinteren] 2014, har endvidere været præget af betydelig usikkerhed, og har ikke fremstået troværdigt. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgeren vedrørende enkelte spørgsmål i relation til modsætningsforholdet til PFLP-GC har afgivet divergerende forklaringer. De enkelte eksempler herpå er i sig selv ikke afgørende, men bidrager til at svække ansøgerens troværdighed. Nævnet har herved blandt andet hæftet sig ved, at ansøgeren til Udlændingestyrelsen skulle have forklaret, at PFLP-GC 3-4 dage efter anholdelserne af ægtefællerne spurgte naboer og de unge på lektiecafeen om, hvor ansøgeren befandt sig, mens ansøgeren herom i Flygtningenævnet forklarede mere ukonkret, samt at dette alene var en mulighed. Samlet set kan Flygtningenævnet herefter ikke lægge ansøgerens forklaring om sit modsætningsforhold til PFLP-GC til grund. Nævnet kan herefter endvidere ikke lægge til grund, at PFLP-GC har sendt hans syriske identitetspapirer til de syriske myndigheder, og at der herefter er reel risiko for, at de libanesiske myndigheder vil inddrage hans opholdstilladelse, og at han vil blive udsendt til Syrien. Nævnet finder ikke, at det ved denne vurdering er afgørende, at ansøgeren og andre familiemedlemmer kan være i besiddelse af ægte syriske identitetspapirer som palæstinensiske flygtninge i Syrien. Nævnet finder herefter tillige ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort et konkret modsætningsforhold til ISIS, Al-Nusra og Hizbollah. Flygtningenævnet antager herefter, at ansøgeren vil kunne vende tilbage til Libanon og fortsat opholde sig der, hvor hans personlige integritet må antages at være beskyttet, herunder mod refoulement. Libanon må herefter, jf. udlændingelovens § 7, stk. 4, tjene som første asylland for ansøgeren, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. ” Stat/2016/27/STR
