Nævnet stadfæstede i juli 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Libanon. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er statsløs palæstinenser og muslim af trosretning fra Libanon. Ansøgeren har været medlem af Hizbollah fra 2010-2011 og 2 ½ år frem. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Libanon frygter at blive straffet, herunder fængslet eller slået ihjel af Hizbollah, da han er trådt ud af organisationen. Ansøgeren modtog hos Hizbollah teoretisk undervisning, der primært handlede om islam. Endvidere gennemførte ansøgeren to ud af tre til fire moduler. På et tidspunkt i løbet af tredje modul stoppede ansøgeren med at komme til undervisningen, idet han fik bevilget en to måneders pause. Kort inden ansøgerens udrejse genoptog ansøgeren kurset, men ansøgeren var der kun i tre uger. Endeligt har ansøgeren oplyst, at hans fætter, der var tidligere medlem af Hizbollah, er blevet slået ihjel af ukendte personer, angiveligt medlemmer af Hizbollah, efter ansøgerens indrejse i Danmark. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren har forklaret meget divergerende og i øvrigt udbyggende, og forklaringen forekommer usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har under oplysnings- og motivsamtalen [fra vinteren] 2015 oplyst, at han indrejste i [efteråret] 2013 og aldrig har været politisk aktiv, men at han havde konflikter med Hizbollah, som han har arbejdet for fra midten af 2011 til [efteråret] 2013. Dette bestod i, at han var medlem og skulle gennemgå fire kurser, hvoraf det fjerde udgjorde militærtræning. De tre første kurser handlede alle tre om teori og praktik for så vidt angår islam og byggede oven på hinanden. Han stoppede kursusforløbet uden at gøre det færdigt og tog til Danmark, fordi han fandt ud af, at han skulle kæmpe mod syrerne, og det ville han ikke. Han oplyste, at han ikke på noget tidspunkt havde modtaget konkrete trusler fra Hizbollah, og hans faster i Libanon var heller ikke blevet opsøgt eller truet af Hizbollah på grund af ham. Han var imidlertid bange for, at Hizbollah ville slå ham ihjel eller sende ham i krig i Syrien, fordi han havde forladt dem uden at give besked. Under asylsamtalen [i sommeren] 2015 har ansøgeren forklaret, at han siden den første samtale [i vinteren] 2015 ikke havde fået nye oplysninger i forhold til sine konflikter – heller ikke fra sin faster i Libanon, som ikke havde modtaget trusler fra Hizbollah. Han frygtede fortsat at blive straffet af Hizbollah, fordi han forlod kursusforløbet uden at give besked. Han angav nu, at han meldte sig ind i Hizbollah medio 2010 og var tilknyttet organisationen til ultimo 2012. Der gik fem til seks måneder, fra han afbrød tilknytningen til Hizbollah, til han udrejste. I den periode boede han hos sin faster og arbejdede som leder i en afdeling i et supermarked i Beirut. Han rejste til Danmark på grund af frygten for Hizbollah, og fordi hans kone, som han efter det oplyste blev gift med i [ foråret] 2013, opholdt sig i Danmark. Hizbollah opsøgte ham ikke i perioden op til udrejsen, for han havde ikke gjort Hizbollah bekendt med sin beslutning om at afbryde tilknytningen til Hizbollah. Hvis han havde gjort det, ville han helt sikkert være blevet opsøgt og straffet. Ansøgeren oplyste videre under asylsamtalen [i sommeren] 2015, at han ikke før medio 2010 havde haft tilknytning til Hizbollah. Tilknytningen opstod ved, at ansøgeren tog med en ven ind for at bede i den moske, hvor Hizbollah havde kontor. Det skete første gang i sommeren 2010 og derefter nogle gange, herunder tre gange sammen med vennen. Ansøgeren blev dog først medlem i [foråret] 2011 ved at udfylde et skema med oplysninger om blandt andet adresse og fødselsdato. Ansøgeren var dog kun 70 % sikker på, at det var på det tidspunkt, han blev medlem. Han deltog i tre kurser hos Hizbollah. De varede henholdsvis 14 dage, tre måneder og fem måneder afbrudt af to til tre dages ferie i mellem hvert kursus. Han lærte det samme på alle kurserne, og han ved ikke, hvorfor de var delt op. Han oplyste, at han sluttede det tredje kursus uden at gøre det færdigt i 2012, formentlig primo 2012. Inden da havde han informeret sin kontaktperson i Hizbollah om, at han ønskede to måneders pause, og det blev accepteret. Han blev dog ikke kontaktet af nogen fra Hizbollah i perioden, fra han stoppede kurset primo 2012, til han udrejste i [efteråret] 2013. Han var i moskeen, hvor Hizbollah har kontor, sidste gang i [efteråret] 2013. Her mødte han sin kontaktperson. Denne konfronterede ham ikke med, at han ikke var kommet tilbage for at fortsætte kursusforløbet, selv om Hizbollah ifølge ansøgeren var meget aktiv og aggressiv i sin ageren. Ansøgeren forklarede videre under den samme samtale, at det første kursus var i sommeren 2011, og det andet kursus var 15 dage efter. Det tredje kursus var omkring tre måneder efter det andet kursus. Han besluttede sig for at blive medlem af Hizbollah i [efteråret-vinteren] 2010 og blev reelt medlem i [vinteren-foråret] 2011. Han var tilknyttet Hizbollah frem til [efteråret] 2013. Han stoppede det tredje kursus i [efteråret] 2012. Efter at være foreholdt det bemærkelsesværdige i, at det gennem omkring et år ikke medførte konsekvenser for ansøgeren, at han ikke vendte tilbage til kurset efter den aftalte pause på to måneder, har ansøgeren forklaret, at kurset blev indstillet i [foråret] 2013 i omkring en til to måneder, fordi der kom nye kursister. Han bad således i [foråret] 2013 sin kontaktperson om to måneders pause. Ansøgeren angav nu, at han var i gang med sit tredje kursus i [foråret] 2013 og havde været i gang med det i ca. en måned på det tidspunkt. Foreholdt sine tidligere oplysninger om, at han stoppede sit tredje kursus primo 2012 og [efteråret] 2012, fastholdt ansøgeren, at den sidstnævnte forklaring var den rigtige, og at han havde taget fejl ved angivelsen af de andre datoer for, hvornår han afsluttede det tredje kursus. [I foråret] 2016 deltog ansøgeren i en partshøringssamtale om oplysninger fra sin tidligere asylsag i Danmark i 1999. Han havde svært ved at huske årsagen til, at han dengang søgte asyl. Hizbollah ville have ham til at deltage i mystiske aktiviteter, som han ikke vidste noget præcist om. De prøvede at skabe en relation til ham og lokke ham ind i organisationen. Han var dog ikke interesseret i Hizbollah, der dengang anvendte intensive, men fredelige rekrutteringsmetoder. Han udrejste også i 1999, fordi han ikke ønskede at studere længere, ikke havde noget arbejde og ikke havde nogen fremtid i Libanon. Ansøgeren oplyste i øvrigt under samtalen [i foråret] 2016, at han blev medlem af Hizbollah i 2010. Han huskede ikke, at han til Flygtningenævnet [i foråret] 2002 havde forklaret, at han havde været medlem af Hizbollah i 6 måneder. Ansøgeren oplyste videre under samtalen [i foråret] 2016, at han kortvarigt var involveret i Fatah i omkring en måned i 1998. Han opholdt sig på Fatahs kontor i flygtningelejren [E], hvor han snakkede og spillede kort. Ansøgeren kan ikke huske, hvorfor han tidligere fik asyl i Danmark efter at have været her i syv år. Han tænkte ikke over at søge asyl, da han indrejste i [efteråret] 2013, for han kom i første omgang kun for at besøge sin kone, som han senere blev familiesammenført med. Ansøgeren har udbyggende for Flygtningenævnet forklaret, at han også gennemgik et to dages kursus i brug af våben i sommeren 2013, selv om han tidligere har oplyst, at han ikke havde deltaget i nogen form for militær træning. Han har i øvrigt forklaret, at han aldrig genoptog undervisningen for så vidt angår det tredje kursus, ligesom han også for nævnet har forklaret divergerende om kursernes tidsmæssige placering og den tid, der gik i mellem det enkelte kursus. Ansøgerens forklaring fremstår inkonsistent og utroværdig. Det forekommer usandsynligt, at han skulle være efterstræbt af Hizbollah for at have afbrudt et kursusforløb, som han ikke nærmere kan redegøre for tidspunktet for påbegyndelsen eller ophøret af, og herefter have opholdt sig og arbejdet i mindst fem til seks måneder i Beirut uden at være blevet opsøgt af Hizbollah, der kun havde givet ham to måneders orlov fra kurset og kendte hans adresse. Dette underbygges også af, at hans faster i Beirut heller ikke efter hans udrejse i [efteråret] 2013 er blevet kontaktet, truet eller opsøgt af Hizbollah. Hertil kommer, at ansøgeren har benægtet, at han havde tilknytning til Hizbollah forud for sommeren 2010, selv om han tidligere for Flygtningenævnet [i foråret] 2002 forklarede, at han havde været medlem af Hizbollah i seks måneder. Desuden forekommer det påfaldende, at ansøgeren først søgte asyl, efter at han i [vinteren] 2015 blev antruffet af politiet og sigtet for ulovligt ophold. Endelig forekommer det påfaldende, at ansøgeren skulle give sig til at praktisere som shia-muslim sammen med medlemmer af Hizbollah, når han under sin tidligere asylsag [i efteråret] 2011 har oplyst, at han er sunni-muslim. Ansøgeren har ikke tidligere gjort opmærksom på, at han havde svært ved at forstå tolken under samtalerne i Udlændingestyrelsen, og de divergenser, der også for nævnet har været, svarer for en dels vedkommende til dem, der fremgår af samtalereferatet fra [sommeren] 2015. Den omstændighed, at ansøgeren har oplyst, at han har det svært med datoer, kan desuden ikke forklare de mange divergenser i hans forklaring, herunder blandt andet længden af tidsrummet mellem de enkelte kursusmoduler. Ansøgeren er som statsløs palæstinenser fra Libanon isoleret set omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet vurderer imidlertid, at Libanon kan tjene som hans første asylland, jf. udlændingelovens § 7, stk. 4. Ansøgeren er således født i Libanon, hvor han boet det meste af sit liv, fået uddannelse og har kunnet skaffe sig arbejde. Han har efter det oplyste ikke haft konflikter af nogen art med de libanesiske myndigheder, herunder været udsat for straffeprocessuelle indgreb. Herefter finder Flygtningenævnet, at ansøgeren fortsat kan opnå beskyttelse i Libanon, idet han - uanset oplysningerne om de generelt vanskelige forhold i Libanon og herunder særligt vanskelige forhold for statsløse palæstinensere i Libanon – må antages at nyde basale civile og socioøkonomiske rettigheder i fornødent omfang. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” stat/2016/25/mvi
