Nævnet stadfæstede i oktober 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende ægtepar samt et barn fra Vestbredden. Indrejst i 2014. Ansøgerne er statsløse palæstinensere og muslimer af trosretning fra Vestbredden. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Vestbredden frygter, at han ikke vil være i sikkerhed, idet selvstyret er efter ham. Han frygter ligeledes andre personer i hjemlandet på grund af rygterne om, at han skulle være kollaboratør, hvorfor han frygter, at folk vil slå ham ihjel som følge af dette. Den mandlige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at de palæstinensiske myndigheder i 2008 begyndte at opsøge familien, herunder særligt sønnen [søn 1]. I 2007 flyttede ansøgernes søn, [søn 1], til […], fordi han var eftersøgt af myndighederne. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Vestbredden frygter ukendte personer, der har opsøgt hende og hendes børn, hvorfor hun frygter for sit og sin families liv. Hun ved ikke, om de ukendte personer er fra den israelske hær, de palæstinensiske myndigheder eller Hamas. Den kvindelige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at ansøgernes søn, [søn 1], forsvandt for omkring tre-fire år siden, og at omkring en måned efter hans forsvinden blev familien opsøgt første gange. [I sommeren 2014] udrejste ansøgerne med deres søn [søn 2] på et visum til Danmark, fordi de skulle besøge deres søn [søn 3]. Ansøgerne og deres medfølgende søn indrejste i Danmark [i sommeren 2014], og de havde planlagt at forlade Danmark igen inden [et senere tidspunkt i sommeren 2014], på trods af at deres visum var gyldigt til [et endnu senere tidspunkt i sommeren 2014]. Ansøgerne valgte at udsætte deres udrejse, da deres søn, [søn 3], havde talt med deres datter i hjemlandet, der havde oplyst, at hun var blevet opsøgt af myndighederne, som havde spurgt efter ansøgerne. [I sommeren 2014] talte [søn 3] igen med ansøgernes datter, der oplyste, at problemerne i hjemlandet fortsat var til stede, hvorfor ansøgerne valgte at indgive asylansøgning i Danmark. Ansøgerne har på en række punkter forklaret upræcist vedrørende begivenhederne i forbindelse med det påberåbte asylmotiv blandt andet om sønnen [søn 1] aktiviteter, opholdssted og forsvinden, om tidspunktet for [søn 1] forsvinden, om henvendelserne på bopælen efter [søn 1] forsvinden, herunder om hvem, der stod bag henvendelserne, om [søn 4] opholdssted og om afhændelsen af ansøgernes bopæl. Ifølge ansøgerne var der tale om regelmæssige ransagninger frem til udrejsen foretaget af maskerede, bevæbnede personer, som angav at lede efter [søn 1]. Hverken ansøgerne eller deres tilbageværende børn er på noget tidspunkt blevet tilbageholdt eller udsat for andre straffeprocessuelle indgreb bortset fra ransagningerne. Endvidere udrejste ansøgerne legalt af hjemlandet, da de skulle til Danmark. På denne baggrund fremstår det i sig selv påfaldende, at ansøgerne i slutningen af deres ophold i Danmark pludselig skulle være blevet eftersøgt i hjemlandet, idet der var opstået et rygte om, at familien skulle have samarbejdet med israelerne. Det må i denne forbindelse tillægges vægt, at der ikke er oplysninger i sagen om, at ansøgerne på noget tidligere tidspunkt skulle være blevet mistænkt herfor. Hertil kommer, at ansøgerne ifølge deres egen forklaring gennem flere år havde været udsat for regelmæssige og omfattende henvendelser på bopælen. Ansøgerne har oplyst, at de kom i besiddelse af de fremlagte dokumenter og fotos (bilag A-D) omkring [vinteren 2015], uanset at de angår begivenheder omkring sommeren 2014. Ansøgerne har ikke på sammenhængende måde redegjort for det sene fremkomsttidspunkt. Den mandlige ansøger har forklaret upræcist om trusselsbrevet fremlagt som bilag E, herunder om afsenderen af truslen, der fremstod som et videresendt billede. Sammenfattende kan der ikke lægges nogen vægt på de fremlagte dokumenter og fotos. Da ansøgerne heller ikke for Flygtningenævnet har været i stand til at underbygge det påberåbte asylmotiv, forkaster Flygtningenævnet deres forklaring herom. Flygtningenævnet har i denne forbindelse i øvrigt lagt vægt på, at ansøgerne på flere konkrete spørgsmål har svaret afglidende og upræcist, også selvom der herved tages hensyn til deres alder og helbredsforhold. Det kan herefter ikke lægges til grund, at ansøgerne var forfulgt ved udrejsen, eller at de ved en tilbagevenden til Vestbredden risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kan det ikke antages, at ansøgerne ved en tilbagevenden til hjemlandet skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Stat/2015/18
