Nævnet stadfæstede i oktober 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsløs palæstinenser fra Libyen samt fire børn. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber, sunni-muslim af trosretning og statsløs palæstinenser fra Libyen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Libyen frygter, at hendes børn og ægtefælle vil blive kidnappet eller slået ihjel af bevæbnede grupper, da hendes ægtefælle tidligere er blevet kidnappet to gange, ligesom ansøgeren er sunni-muslim og ægtefællen er shia-muslim. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at hendes ægtefælle under ramadanen i 2011 blev kontaktet i forbindelse med hans forretning. Ægtefællen kom ikke hjem til normal tid, men dagen efter ringede han fra sygehuset og fortalte, at han var blevet overfaldet af de mænd, der havde kontaktet ham. Ægtefællen blev slået bevidstløs, stukket i skulderen med en kniv og frarøvet 10.000 libyske dinarer, hvilket blev meldt til politiet. Fra slutningen af 2013 og frem til ansøgernes udrejse i 2014 modtog de begge trusler telefonisk formodentlig fra islamistiske grupper, hvoraf fremgik at ansøgeren eller hendes børn ville blive kidnappet og slået ihjel. I slutningen af [foråret] 2014 blev ansøgerens datter forsøgt kidnappet fra skolen. Under ramadanen i 2014 blev ansøgerens ægtefælle kidnappet og var tilbageholdt i 18 dage, hvorefter han blev løsladt mod betaling af en løsesum på 20.000 libyske dinarer, som ansøgeren betalte med hjælp fra sin broder og sin ægtefælles ven. Under ægtefællens tilbageholdelse blev familiens dokumenter brændt, og ting blev stjålet fra bopælen. Efter ægtefællens løsladelse og i forbindelse med, at familien flyttede til [by], modtog ansøgeren telefoniske trusler, idet hun er sunni-muslim og ægtefællen er shia-muslim. I [efteråret] 2014 udrejste ansøgeren med sin familie af Libyen. Efter udrejsen, er ansøgerens forældre blevet opsøgt og truet af en person ved navn […], og ansøgeren har modtaget telefoniske trusler fra samme. Ansøgeren har forklaret, at hendes problemer i Libyen hovedsageligt beror på ægtefællens forhold. Ansøgeren og hendes ægtefælle er enige om, at overfaldet i 2011 var et røverisk overfald, at episoden er afsluttet og ikke siden har givet dem problemer, og at forholdet er anmeldt til politiet. Ansøgeren og hendes ægtefælle har forklaret divergerende om, hvornår truslerne mod dem begyndte. De har forklaret divergerende om flere væsentlige detaljer om kidnapningen af ægtefællen, herunder hvor lang tid ægtefællen var kidnappet, hvor mange gange de talte i telefon sammen, om der blev skudt, mens de talte sammen, hvem der afleverede pengene, hvor mange biler der var til stede ved overdragelsen af pengene, hvor mange kidnappere der kom hen til bilen, og om der var tale om et landbrugsområde, eller om der var boliger. Ansøgeren og hendes ægtefælle har endvidere forklaret forskelligt om, hvorvidt deres bolig blev brændt ned. Ansøgerens ægtefælle har endvidere forklaret divergerende om sin konflikt med hans tidligere ven […], idet han først har forklaret, at [vennen] var lovet en dusør på 40.000 dollars men under mødet for nævnet har forklaret, at der var tale om 40.000 dinarer. Ansøgeren har ikke forklaret om problemer med [vennen]. Såfremt der var tale om en konflikt, var det en civilretlig konflikt, der ikke har en intensitet, der berettiger til asyl. Idet nævnet tilsidesætter ansøgerens og hendes ægtefælles forklaringer om kidnapningen i 2014 og omstændighederne i den forbindelse, har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Libyen risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Stat/2015/17
