Nævnet stadfæstede i juni 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger Sri Lanka. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk singhaleser og buddhist fra […] Sabaragamuwa Distriktet, Sri Lanka. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Sri Lanka frygter at blive dræbt af beboerne fra landsbyen [L], idet de anklager hendes ægtefælle for at have været et højtstående medlem af LTTE (Liberation Tigers of Tamil Eelam) og i den forbindelse at have deltaget i en massakre mod singhalesere i [L]-området. Landsbybeboerne har truet ansøgeren, og de har udsat hendes familie for vold. Ansøgeren giftede sig med sin ægtefælle [i] 2014 i Sri Lanka. Han er etnisk tamil. Efter brylluppet rejste han tilbage til Danmark. [Senere i] 2014 kom ansøgerens faster og slægtninge fra [L] på besøg, og de stillede hende spørgsmål om hendes ægtefælle. Ansøgeren oplyste dem hans navn. Nogle dage efter blev slægtningene klar over, hvem hendes ægtefælle var. Ansøgeren bopæl blev opsøgt af en gruppe personer, som truede med at slå ansøgeren ihjel og udsatte hende for overgreb. Ansøgeren anmeldte det til politiet. Nogle dage efter episoden blev ansøgerens ældste lillebror angrebet af en gruppe på omkring 15 personer, da han var på vej hjem fra arbejde. Han blev indlagt på hospitalet og var indlagt i omkring en måned. Også overfaldet på lillebroren blev anmeldt til politiet. Ansøgeren levede efterfølgende skjult hos venner. Hun kontaktede sin ægtefælle. Han lovede, at han ville få ansøgeren til Danmark. Chikanen af hendes familie fortsatte. Ansøgerens forældre blev opsøgt, og der blev spurgt efter ansøgeren og hendes ægtefælle. I [efteråret] 2015 blev ansøgerens far overfaldet, og han var sengeliggende indtil sin død i [foråret] 2016. Ansøgerens mor døde i [senere i foråret] 2016. To af ansøgerens søskende flyttede efterfølgende ind på forældrenes bopæl. De blev også opsøgt af folk, der spurgte efter ansøgeren og ægtefællen. I [sommeren] 2016 fraflyttede de bopælen, og de er ikke efterfølgende blevet opsøgt. Ansøgeren frygter endvidere familien til en srilankansk kvinde, fordi familien mener, at ansøgeren er skyld i, at kvinden blev udsendt i Danmark. Kvinden blev anholdt sammen med ansøgeren og blev udsendt af Danmark, fordi hun ikke havde lovligt ophold i Danmark. Familien har chikaneret ansøgerens familie i Sri Lanka. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sine asylmotiver til grund, idet den fremstår som konstrueret til lejligheden og dermed utroværdig. Flygtningenævnet har herved i forhold asylmotivet vedrørende ægtefællens tilknytning til Liberation Tigers of Tamil Eelam, LTTE, lagt vægt på, at ægtefællen har fået afslag på asyl ved Flygtningenævnets afgørelse [fra vinteren] 2007. Det er i denne afgørelse på baggrund af hans egen forklaring lagt til grund, at han ikke selv har været medlem af LTTE, men har udført mindre tjenester for dem med at reparere biler og køre ærinder, som udgjorde yderst begrænsede aktiviteter, og at disse aktiviteter ikke kunne anses for at være kommet til myndighedernes kendskab. Ansøgerens forklaring om, at hendes ægtefælle ifølge hendes familie på Sri Lanka skulle have haft en høj stilling i LTTE, og at hendes familie skulle kunne identificere ham som sådan alene på grund af hans navn, kan derfor ikke lægges til grund. Som følge heraf kan ansøgerens påståede konflikt med personer fra [L], der hævder, at ansøgerens ægtefælle skulle have forbindelse til en massakre på singhalesere i [L], heller ikke lægges til grund. Flygtningenævnet har desuden lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om ægtefællens relation til LTTE, herunder om ægtefællen selv fortalte hende delvist herom, mens han stadig opholdt sig på Sri Lanka, eller om ansøgeren først fik kendskab hertil efter hans udrejse. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvornår hendes faster gjorde ansøgeren og hendes familie bekendt med ægtefællens tilknytning til LTTE, og om ansøgeren først hørte noget om tilknytningen fra ægtefællen eller fra fasteren. Ansøgeren har herudover forklaret divergerende om ægtefællens holdning til beskyldningerne om hans deltagelse eller medvirken til en massakre i [L]. Hun har således til Udlændingestyrelsen forklaret, at han erkendte de anklager, som hun var blevet præsenteret for, mens hun for nævnet har forklaret, at hendes ægtefælle har oplyst, at han alene havde givet nogle informationer videre til LTTE og ikke havde nogen fremtrædende rolle i LTTE. Nævnet bemærker, at ansøgeren i øvrigt har svaret tøvende og til dels afglidende på spørgsmål om rækkefølgen af de begivenheder, som førte til hendes udrejse. Ansøgeren har derudover forklaret divergerende om, hvor længe hun boede hos sin lillebror, [B], i [byen K] efter overfaldet på hende og hendes forældre på bopælen i [efteråret] 2014. Under samtalen [i sommeren] 2016 har ansøgeren oplyst, at hun boede hos [B] i perioden frem til [vinteren] 2014, mens hun under samtalen [i vinteren] 2016 har forklaret, at hun kun boede hos ham i to til tre dage og ellers opholdt sig hos en veninde i en landsby tæt på [M], ligesom hun var i Colombo for at sørge for pas og visum. Det kan under de nævnte omstændigheder ikke føre til en anden vurdering, at ægtefællens lillebror skulle have været et fremtrædende medlem af LTTE. Flygtningenævnet har tillige lagt vægt på, at det forekommer bemærkelsesværdigt, at ansøgeren skulle have opholdt sig i Sri Lanka i omkring et halvt år efter konfliktens opståen for at afvente ægtefællens anvisninger fra Danmark, hvis hun var i fare for at blive slået ihjel, ligesom ansøgeren først har søgt asyl godt et år efter sin indrejse til landet i forbindelse med, at hun blev anholdt af politiet som sigtet for ulovligt ophold. For så vidt angår ansøgerens konflikt med [N] og hendes familie bemærker nævnet, at ansøgerens forklaring herom fremstår som usammenhængende. Ansøgeren har således under samtalen hos Udlændingestyrelsen [i vinteren] 2016 først forklaret, at hendes familie siden hendes udrejse [i foråret] 2015 er blevet opsøgt af forskellige ukendte personer. Derefter har hun forklaret, at det var [N]s familie, fordi det ikke kunne være andre, og at [N]s familie opsøgte hendes søskende i [efteråret] 2016. Dette hænger ikke tidsmæssigt sammen med, at ansøgerens søskende flyttede fra huset i slutningen af [sommeren] 2016 og efter flytningen ikke længere blev opsøgt eller oplevede problemer. Der er i øvrigt i givet fald tale om en privatretlig konflikt, som ansøgeren må antages at kunne opnå myndighedernes beskyttelse imod. Efter det anførte finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Sri Lanka vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse eller for dødsstraf, tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 og stk. 2, er herefter ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” sril/2018/2/8MKT
