Nævnet stadfæstede i maj 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Sri Lanka. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tamil og hindu fra Point Pedro, Sri Lanka. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Sri Lanka frygter at blive slået ihjel eller fængslet af Karuna Group, som samarbejder med det srilankanske militær, idet de mistænker ansøgeren for at være indblandet i drabet på to personer i 2007. Ansøgeren frygter endvidere de srilankanske myndigheder, som har fængslet ham og beskyldt ham for at have samlet penge ind til og støttet LTTE. Ansøgeren kørte taxa i Sri Lanka i perioden fra 2000 til 2007. På et for ansøgeren ukendt tidspunkt i 2007 kørte han med to personer fra Karuna Group. Efter at ansøgeren havde sat de to personer af, blev de to personer slået ihjel. Senere samme aften blev ansøgerens bopæl opsøgt af personer fra Karuna Group, men ansøgeren stak af, inden at de nåede bopælen. Ansøgeren udrejste derefter af Sri Lanka. Ansøgeren vendte med fly tilbage til Colombo, Sri Lanka, i [foråret] 2015. Han rejste på et ægte, fransk pas, der tilhørte en anden. Farbroren indlogerede ham på et pensionat. Nogle dage senere tog han til [T] og fik af sin ægtefælles familie at vide, at hans ægtefælle og barn var flygtet til [K], hvor de formodes dræbt i forbindelse med kampe mellem LTTE og regeringen. Ansøgeren rejste efter omkring halvanden måned til Colombo, hvor han igen tog ophold på pensionatet. Efterretningsfolk fandt ud af, at ansøgeren var kommet til Sri Lanka, og de anholdt ansøgeren [i foråret] 2015. Efter tre dage blev ansøgeren fremstillet i retten. Politiet anklagede ansøgeren for at have støttet LTTE. De tilbageholdt ansøgeren i to måneder, og han blev slået og brændt på armen. Efter to måneder blev han igen fremstillet i retten. Dommeren løslod mod kaution, som ansøgerens farbror betalte. Ansøgeren skulle møde op igen i [efteråret] 2015. Ansøgeren mødte ikke op i retten i september som tilsagt men udrejste på et falsk pas. Han har fået at vide af sin farbror, at der i [efteråret] 2015 blev udstedt en arrestordre på ansøgeren. Hans farbror har ikke sendt ham de dokumenter, som han havde lovet at sende. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sine asylmotiver til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om væsentlige punkter i asylmotiverne. Ansøgeren har således forklaret udbyggende om to episoder, som fandt sted i 2007, idet ansøgeren først under Flygtningenævnets behandling af sagen har forklaret, at der var to og ikke blot én episode. Ansøgeren har under nærværende sag forklaret, at han blev opsøgt af formentligt folk fra Karuna Group i 2007, fordi disse mistænkte ham for at være skyld i, at to personer fra Karuna Group, som han havde transporteret i sin taxa, var blevet dræbt. Ansøgeren har ikke forklaret om en episode, der lå et par uger forud for den nævnte episode, og hvor ansøgeren blev tilbageholdt af myndighederne, idet han var mistænkt for at have transporteret en claymore bombe. Ansøgeren har gjort denne episode gældende som asylmotiv over for de norske myndigheder, da han i 2007 søgte asyl i Norge. Ansøgeren har forklaret divergerende om, hvornår han blev bekendt med, at de to personer fra Karuna Group var blevet dræbt. Ansøgeren har under Flygtningenævnets behandling af sagen dels forklaret, at han fik det at vide af sin svigermor, da han var i Colombo, dels at han fik det at vide i [T] af svigermorens søster. Ansøgeren har derimod i sit asylskema vedrørende sin tidligere asylansøgning fra 2011 anført, at han fik det at vide af sin ægtefælle, da han to dage efter, at han var blevet opsøgt, mødtes i hemmelighed med sin ægtefælle. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt han mødtes med sin ægtefælle efter episoden, idet ansøgeren under Flygtningenævnets behandling af sagen har forklaret, at han ikke mødtes med hende, hvilket er i modstrid med det, han anførte i sit ovennævnte asylskema. Flygtningenævnet finder endvidere ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring om sin tilbageholdelse i Colombo i perioden fra [foråret] til [sommeren] 2015 til grund. Ansøgeren har således forklaret usikkert og utroværdigt om tilbageholdelsen og fremstillingen for retten, herunder om forløbet af retsmøderne og farbrorens og Karuna Groups rolle i forbindelse med løsladelsen mod kaution og ansøgerens udsendelse af landet. Ansøgeren har endvidere forklaret usammenhængende om dommerens rolle i forbindelse med løsladelsen mod kaution. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgerens generelle troværdighed er svækket som følge af de divergerende forklaringer om den eller de episoder, som har givet anledning til, at han skulle være blevet tilbageholdt af myndighederne ved sin tilbagekomst til Sri Lanka. Det forekommer endvidere påfaldende, at Karuna Group skulle bistå ham med udrejse af landet, hvis de efterstræbte ham som følge af episoden med de to dræbte Karuna Group medlemmer i 2007. Ansøgeren har under Flygtningenævnets behandling af sagen gjort opmærksom på, at tolkningen under asylsamtalen og i forbindelse med den partshøring, der er sket, ikke var tilfredsstillende, idet tolken ikke var tamil, og at der var væsentlige sprogproblemer, som han dog ikke fik nævnt. Ansøgerens advokat har oplyst, at den pågældende tolk ikke har været anvendt af Flygtningenævnet i de seneste år, hvilket er bekræftet af Flygtningenævnets Sekretariat. Flygtningenævnet har uanset eventuelle tolkeproblemer fundet at kunne træffe afgørelse på det foreliggende grundlag. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Sri Lanka risikerer konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” sril/2017/1/MKT
