Nævnet stadfæstede i august 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Sri Lanka. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er singhaleser af etnicitet, er født i Galle, Sri Lanka, og er buddhist af trosretning. Ansøgeren har oplyst, at han siden 2004 har været medlem af partiet Janatha Vimukthi Peramuna (JVP). Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Sri Lanka frygter at blive slået ihjel af sine politiske modstandere, idet han har været medlem af partiet JVP. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han siden 2004 har været medlem af JVP og udført velgørenhedsarbejde. I 2010 fik han problemer med ukendte politiske modstandere, som følge af hans politiske aktiviteter. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, idet den fremstår divergerende, utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren i asylskemaet, til oplysnings- og motivsamtalen [primo] 2015 og på mødet i dag har forklaret, at han blev anholdt af politiet og fængslet [medio] 2013 og løsladt efter 9 måneder, mens han til asylsamtalen den [ultimo] 2015 har forklaret, at episoden fandt sted den [medio] 2014 - og uddybende, at han blev fængslet i 2013 og løsladt i 2014. Nævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren under asylsamtalen forklarede divergerende om, hvorvidt han fik en dom for besiddelse af cannabis, og at han ikke under oplysnings- og motivsamtalen nævnte, at han skulle betale en bøde på 50.000 rupees. Nævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren ikke til oplysnings- og motivsamtalen oplyste, at han frygtede politiet som følge af, at han ikke har overholdt sin meldepligt, mens han til asylsamtalen forklarede, at han frygter, at politiet vil finde på sager imod ham eller være voldelige over for ham. Ansøgeren har endvidere om episoden i [ultimo] 2014 til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han blev opsøgt af 6 personer, der slog ham og sagde, at han skulle stoppe med at være politisk aktiv, mens han til asylsamtalen forklarede, at de ikke var voldelige over for ham. Om episoden i [ultimo] 2014 har ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at det foregik den […], hvor mændene kom hjem til ansøgerens søster, hvor han opholdt sig, og hvor søsteren og hendes børn var til stede, mens han til asylsamtalen forklarede, at episoden fandt sted den [en anden dato], og at mændene kom til hans bopæl, hvor der ikke var andre end ham, hans kone og datter til stede. Ansøgeren har på mødet i dag oplyst, at episoden fandt sted den [en anden dato] hjemme på hans bopæl og uddybende forklaret, at han blev kørt 200-300 meter væk fra bopælen, hvor der blev hældt benzin på ham, og at konen blev skubbet væk. Om episoden den […] har ansøgeren forklaret, at mændene, der kom, smed en granat ind på hans bopæl, og at han ikke efterfølgende kom tilbage til bopælen. Under asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han kom tilbage til bopælen dagen efter, og at han – da han så skaderne – flygtede til Kandy. Ansøgeren har videre forklaret, at mændene, der kom, havde smadret alle vinduer, mens ansøgeren til det under asylsamtalen fremlagte foto 3, der angiveligt er fra episoden den […], forklarede, at vinduerne blev smadret denne dag. Flygtningenævnet finder det hertil bemærkelsesværdigt, at ansøgeren ikke anmeldte episoden den […], hvor der angiveligt blev smidt en bombe ind i hans hus, til politiet henset til, at han havde anmeldt den tidligere episode den […] til politiet, og at politiet havde skrevet en anmeldelse og sagt, at de ville undersøge sagen. Nævnet finder det videre påfaldende, at ansøgeren først til asylsamtalen fremviste fotografier af episoderne henset til, at ansøgeren efter sin forklaring havde haft dem hele tiden, ligesom nævnet ikke finder ansøgerens forklaring om, hvordan han kom i besiddelse af fotografierne troværdig. Nævnet finder hertil ikke, at det forekommer sandsynligt, at ansøgeren skulle være efterstræbt af sine politiske modstandere henset til, at han efter sin egen forklaring ikke er særlig profileret i JVP, at de ikke længere er ved magten, og at ansøgerens ægtefælle ikke efter ansøgerens udrejse er blevet truet eller opsøgt af nogen herfra. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at være i risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” sril/2016/9/col
