Nævnet stadfæstede i april 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra Sri Lanka. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske tamilere og hinduer fra Jaffna, Sri Lanka. Den mandlige ansøger har været medlem af LTTE fra [foråret] 2003 til [foråret] 2009. Han fungerede som vagt og transporterede mad. Ansøgerne frygter ved en tilbagevenden til Sri Lanka at blive udsat for overgreb af den srilankanske hær. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at da han flygtede fra LTTE i [foråret] 2009, tog han hjem til sine forældre. Fem til seks dage efter kom der omkring 10 soldater fra den srilankanske hær og tog ham med. Han blev kørt til en militærlejr, hvor han var tilbageholdt i to dage. Under tilbageholdelsen blev han slået og fik hevet negle ud med en tang. Hans fader kontaktede folk fra EDPD, og ansøgeren blev løsladt med meldepligt hver fredag. Denne meldepligt fortsatte indtil udrejsen af Sri Lanka. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun har syet tøj til LTTE-medlemmer. Hendes storebroder var medlem af LTTE, og hendes lillebroder sympatiserede med LTTE. Hendes lillebroder forsvandt en tirsdag i 2006. Hendes storebroder var medlem af LTTE. Han døde i 2009 i forbindelse med kamphandlinger mellem LTTE og hæren i Vanni-området. Ansøgeren syede tøj for de LTTE-medlemmer, som kom i familiens hjem i perioden fra 2001 til 2009. Ansøgeren blev pålagt meldepligt i 2007 eller 2008. Hun mødte altid op til meldepligten sammen med sin fader. [I efteråret] 2014, hvor hun skulle melde sig i en militærlejr, blev hun bedt om at komme alene. Militærpersoner forsøgte at tage tøjet af hende, og hun flygtede derfor hjem til sin moster og ringede til sin ægtefælle. Ægtefællen tog hjem til mosteren og 10 dage senere udrejse ansøgerne af Sri Lanka. Efter ansøgernes udrejse er begge ansøgernes fædre blevet opsøgt af hæren. Den kvindelige ansøgers fader blev i den forbindelse udsat for vold. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaringer om asylmotivet til grund, idet begge ansøgerens forklaringer fremstår divergerende, utroværdige og konstruerede til lejligheden. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerene har forklaret afglidende omkring væsentlige dele af asylmotivet. Begge ansøgere har forklaret divergerende i forhold til, hvorvidt de udrejste legalt og om, hvorvidt de i forbindelse med udrejsen har besiddet og forevist et pas. Begge ansøgere har overfor Udlændingestyrelsen oplyst, at de udrejste legalt. Den mandlige ansøger har forklaret, at begge ansøgere foreviste pas i lufthavnen i Columbo, og at passene blev stemplet. Den kvindelige ansøger har overfor Udlændingestyrelsen forklaret, at hun forsøgte at beholde passet, da agenten efter ankomsten til Danmark krævede det overleveret. Begge ansøgere har under nævnsmødet afvist, at de er udrejst legalt, ligesom begge ansøgere har forklaret, at de aldrig har været i besiddelse af et pas. Den kvindelige ansøger har forklaret, at hun foranlediget af sine brødre fra 2001 eller 2004 til 2009 syede forskellige beklædningsgenstande for LTTE. Den kvindelige ansøger har forklaret afglidende og upræcist om den opgave, hun selv udførte for LTTE. Den kvindelige ansøger har forklaret, at hendes ældste broder var tilknyttet LTTE, og at han blev dræbt i kamp, medens ansøgerens yngre broder valgte at forlade familien i 2006. Denne yngre broder var herefter angiveligt eftersøgt af militæret. Den kvindelige ansøger har forklaret divergerende om antallet af militærets henvendelser hos hendes forældre efter ansøgernes udrejse, idet antallet heraf i ansøgerens forklaring har varieret mellem to og 20. Denne ansøger har endvidere som anført af Udlændingestyrelsen forklaret divergerende om forløbet i forbindelse med udrejsen. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at den kvidelige ansøger har sandsynliggjort, at hun som forklaret har været pålagt en ugentlig meldepligt i perioden fra 2008-2009 frem til udrejsen ultimo 2014, og nævnet kan dermed ej heller lægge til grund, at ansøgeren [i efteråret] 2014 var udsat for et overgreb. Den mandlige ansøger har forklaret, at han fra 2003 og frem til [foråret] 2009, hvor han undveg, var indrulleret i LTTE, og at hans opgave udelukkende var at udføre forskellige praktiske opgaver. Ansøgeren har videre forklaret, at myndighederne havde kendskab til ansøgerens tilknytning til LTTE, og at ansøgeren af den grund [i foråret] 2009 blev hentet af millitæret og bragt til en militærlejr, hvor ansøgeren straks blev udsat for tortur, idet militæret ønskede, at ansøgeren skulle indrømme sine egne handlinger og angive andre medlemmer af LTTE. Ansøgeren har forklaret afglidende og ukonkret om sine opgaver hos LTTE. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgerens forklaring om, at det i løbet af to dage lykkedes ansøgerens fader, bistået af EDPD at få ansøgeren frigivet mod bestikkelse, fremstår ganske utroværdig. Flygtningenævnet finder på denne baggrund ikke, at den mandlige ansøger har sandsynliggjort, at han har været tilknyttet LTTE, eller at han fra 2009 og frem til udrejsen i [efteråret] 2014 var pålagt meldepligt. Den mandlige ansøger har fremlagt to erklæringer dateret [i sommeren] 2012. Disse erklæringer bidrager, når henses til erklæringernes indhold og form, ikke til at understøtte den mandlige ansøgers asylmotiv. Flygtningenævnet finder ud fra en samlet vurdering af ansøgernes generelle troværdighed, at begge ansøgeres forklaringer må forkastes. Der findes herefter ikke anledning til at udsætte sagen på foretagelse af en torturundersøgelse. Da ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Sri Lanka vil risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af § 7, stk. 2 stadfæster Flygtningenævnet derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Sril/2016/4/MVI
