Nævnet stadfæstede i november 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra Sri Lanka. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Den mandlige ansøger er etnisk tamil og katolik fra Colombo, Sri Lanka. Den mandlige ansøger har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den kvindelige ansøger er etnisk singaleser og buddhist fra Colombo, Sri Lanka. Den kvindelige ansøger har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Sri Lanka frygter at blive dræbt af den kvindelige ansøgers familie, idet de er utilfredse med, at hun er gift med en tamil. Den mandlige ansøger har endvidere henvist til, at han frygter at blive forfulgt af regeringen, idet han er tamil, samt at hans børn vil blive dræbt som følge af de generelle forhold i landet. Ansøgerne har til støtte for deres asylmotiv henvist til, at de begge er fra Sri Lanka, men at de mødtes, mens de begge var bosiddende i Syrien. Den kvindelige ansøgers familie er singalesisk, og vil ikke have, at hun er sammen med en tamil. Ansøgerne blev kærester i 1996 i Syrien, men efter fem-seks måneder begyndte de at få problemer med den kvindelige ansøgers familie. Familien talte grimt om den mandlige ansøger til en fest. I slutningen af 1996 eller starten af 1997 skar den kvindelige ansøgers bror hende i halsen, efter hun havde fortalt ham, at hun ville giftes med den mandlige ansøger. Den kvindelige ansøger kom derefter på hospitalet. En eller to dage efter dette ringede den kvindelige ansøgers mor til hende og fortalte, at hun ville begå selvmord, hvis ikke ansøgerne gik fra hinanden. Ansøgerne tog derefter en pause fra deres forhold, og efter en måned blev de enige om ikke at se hinanden mere. Den mandlige ansøger mødte sin første kone, [A], en måned efter, at han og den kvindelige ansøger var gået fra hinanden. Den mandlige ansøger blev gift med [A] i [sommeren] 1997. Den kvindelige ansøger blev gift med en anden mand i 1998. Det var et arrangeret ægteskab. Den mandlige ansøgers mor, søster og bror blev kidnappet i Syrien i 1998. De var tilbageholdt i fem dage. Den mandlige ansøger ved ikke, hvem der stod bag kidnapningen, men han tror, at det var den kvindelige ansøgers familie. Ansøgerne mødtes igen til en fejring af det srilankanske nytår i [foråret] 2007 eller 2008. Dagen efter ringede ansøgerne sammen, og de talte om, at de var utilfredse med deres liv. Ansøgerne blev enige om at blive skilt fra deres respektive ægtefæller og fandt derefter sammen igen. Ansøgerne fandt sammen igen i 2009, og de blev gift [vinteren] 2010. De boede begge to i Syrien på dette tidspunkt. I [vinteren] 2012 forlod ansøgerne Syrien, og tog til Sri Lanka, hvor de boede i Colombo [zone]. I [foråret] 2012 opsøgte seks-syv mennesker fra blandt andet den kvindelige ansøgers familie ansøgerne på deres bopæl. Den kvindelige ansøgers storebror var iblandt dem. Den kvindelige ansøgers familie sagde, at de ikke ville lade dem leve sammen, og at de ville slå dem ihjel. Den kvindelige ansøgers bror var ved at slå den mandlige ansøger, men stoppede, da han så, at deres naboer fulgte med i, hvad der foregik. Dagen efter meldte ansøgerne episoden til politiet. Politiet sagde, at de kun ville gøre noget ved truslerne, hvis der skete noget. Samme dag ringede den kvindelige ansøgers bror til dem og kom med nye trusler. Han ringede efterfølgende flere gange til dem. Ansøgerne kan ikke huske, hvornår han ringede sidste gang. [foråret] 2012 blev den mandlige ansøger kidnappet i Colombo. Den mandlige ansøger var på vej hen til nogle af sine mors slægtninge til fods, da han fik en klud for ansigtet med nogle kemikalier på. Personerne, der havde kidnappet den mandlige ansøger, spurgte ham, om han støttede de tamilske tigre, og hvem han sendte penge til. Den mandlige ansøger ved ikke, hvem der kidnappede ham. Tre-fire måneder efter episoden i [foråret] 2012, hvor den kvindelige ansøgers familie havde opsøgt dem, var der nogen, som smed sten mod ansøgernes bopæl. De smadrede nogle af deres vinduer. Det skete om natten, og ansøgerne så derfor ikke, hvem der kastede stenene. I [sommeren] 2013 var den mandlige ansøger involveret i en trafikulykke. Den mandlige ansøger kørte i en trehjulet bil med sin søn, da nogen påkørte dem, således at deres bil rullede rundt. Den mandlige ansøger ved ikke, hvem, der påkørte dem, men han tror, at det var med vilje, idet vedkommende derefter kørte videre. Uanset ansøgernes forklaringer om blandt andet de dramatiske begivenheder i 1997, hvor den kvindelige ansøger angiveligt blev skåret i halsen af sin bror på grund af forholdet til den mandlige ansøger, finder Flygtningenævnet, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de har behov for international beskyttelse i anledning af deres nu i 2010 eller 2011 indgåede ægteskab. Selvom medlemmer af den kvindelige ansøgers familie måtte være utilfredse med giftemålet, er der således ikke i forbindelse med nævnets behandling af sagen oplyst om konkrete omstændigheder, således som disse er blevet afdækket navnlig i forbindelse med de afgivne forklaringer, der i sammenhæng med de foreliggende baggrundsoplysninger om blandt andet blandede ægteskaber i Sri Lanka indebærer, at ansøgerne har en konflikt af en sådan intensitet med medlemmer af den kvindelige ansøgers familie, at dette kan begrunde, at ansøgerne har behov for beskyttelse efter udlændingelovens § 7. Der er heller ikke oplyst om omstændigheder, der indebærer, at manden har en konflikt med sin tidligere ægtefælles familie, eller at ansøgerne har en konflikt med myndighederne i Sri Lanka, der kan begrunde beskyttelse efter udlændingelovens § 7. De generelle forhold i Sri Lanka kan heller ikke i sig selv begrunde asyl eller beskyttelsesstatus. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Sril/2016/12/THJ
