Sri200810

Nævnet stadfæstede september 2008 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Sri Lanka. Indrejst i 2008. Ansøgeren er etnisk tamil fra Colombo. Ifølge ansøgerens forklaring mente myndighederne, at han havde forbindelse til LTTE, hvorfor hæren flere gange havde ransaget forældrenes bopæl, hvorfra ansøgeren havde drevet sin virksomhed, ligesom ansøgeren havde modtaget anonyme trusler pr. telefon. I sommeren 2007 var ansøgeren ifølge sin forklaring blevet anholdt og tilbageholdt i to uger, hvorunder han var blevet udsat for overgreb. Efter at have fået hjælp til at flygte havde han boet hos en ven i Colombo i fire dage og havde herefter opholdt sig uden for Colombo frem til udrejsen. Ansøgeren havde modtaget et brev fra sin ægtefælle, hvori hun havde forklaret om ansøgerens problemer forud for udrejsen. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren og hans familie i forbindelse med, at de havde formidlet boliger til tamiler, havde været udsat for ransagning, men Flygtningenævnet kunne ikke lægge til grund, at ansøgeren af de srilankanske myndigheder havde været tilbageholdt to uger i sommeren 2007 som mistænkt for at yde bistand til tamiler, og at han siden da havde været på flugt fra de srilankanske myndigheder. Flygtningenævnet lagde vægt på, at ansøgeren havde forklaret usammenhængende og divergerende om tilbageholdelsen, og at hans oplysninger herom på væsentlige punkter ikke stemte med de oplysninger, der hidrørte fra hans ægtefælle. Ansøgeren havde forklaret indledningsvis til politiet, at der havde været tale om en tilbageholdelse i omkring en måned, hvorimod han senere havde forklaret om en tilbageholdelse i 14 dage. Han havde i sit asylskema beskrevet, at tilbageholdelsen havde haft sammenhæng med, at der var personer, der ønskede at få udbetalt penge fra ansøgeren. Ansøgeren havde fastholdt, at der var tale om en flugt i samtalen med Udlændingeservice og under forklaringen for Flygtningenævnet. Denne oplysning stemte ikke med ansøgerens oplysning i asylskemaet og med ægtefællens forklaring til den advokat, der havde afgivet erklæring i sagen. Ifølge denne erklæring havde der været tale om en ”ukendt gruppe af folk”, som havde kidnappet ansøgeren. Endvidere havde ansøgeren forklaret divergerende om tidsrummet efter den angivelige flugt, herunder hvor i forløbet han havde været hos sin ægtefælle. Han havde forklaret, at han i det væsentlige havde levet i skjul uden for Colombo, hvorimod det fremgik af erklæringen fra ægtefællens advokat, at ansøgeren ikke havde forladt det fælles hjem efter en nærmere angiven dato i sommeren 2007. Ansøgeren havde efter det anførte ikke sandsynliggjort, at han ved udrejsen havde været forfulgt, eller at han ved en tilbagevenden udsatte sig for en risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet fandt efter den ovennævnte troværdighedsvurdering ikke grundlag for at udsætte sagen til foretagelse af en torturundersøgelse. Sri/2008/10