Nævnet stadfæstede i januar 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra Somalia, født i henholdsvis 1964 (m) og 1969 (k). Indrejst i februar 2004. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgerne til støtte for deres asylansøgning navnlig havde gjort gældende, at de begge tilhører Midghan-klanen, at den kvindelige ansøger havde problemer med sin første ægtefælle, fordi hun havde givet sig ud for at tilhøre en anden klan, hvad ægtefællen opdagede, at den mandlige ansøgers fader havde været sergent under Siad Barre, og at faderen var blevet dræbt i den anledning i 1993, at den kvindelige ansøgers første ægtefælle havde deltaget i nedskydningen af den mandlige ansøgers broder umiddelbart efter, at den mandlige ansøger og broderen havde solgt deres fælles gård, og at begge ansøgere fortsat var efterstræbt af Hawiye-klanen, idet den kvindelige ansøger konkret fortsat var efterstræbt af sin første ægtefælle. Uanset om de ovennævnte forhold kunne lægges til grund for sagen, fandt Flygtningenævnet ikke, at forholdene var asylbegrundende. Flygtningenævnet fandt således ikke, at den omstændighed, at begge ansøgere tilhører Midghan-klanen i sig selv kunne føre til, at ansøgerne ved en tilbagevenden til hjemlandet ville være i reel risiko for konkret og individuel forfølgelse af de grunde, som er angivet i Flygtningekonventionen, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet fandt ej heller, at nogen af de ovennævnte forhold efter en konkret vurdering kunne føre til, at ansøgerne ved en tilbagevenden til hjemlandet ville være i reel risiko for konkret og individuel forfølgelse, der kunne medføre, at ægtefællerne ville blive udsat for dødsstraf eller tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Som/2005/1
