Nævnet stadfæstede i oktober 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2012.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er somalisk statsborger tilhørende klanen Hawiye og muslim af trosretning fra Mogadishu, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive dræbt af Al-Shabaab militsen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at Al-Shabaab opsøgte ham flere gange i perioden fra slutningen af 2011 til foråret 2012. Al-Shabaab ønskede at rekruttere ansøgeren til militsens styrker, men ansøgeren indvilligede ikke. I foråret 2012 opsøgte medlemmer af Al-Shabaab ansøgerens families bopæl for at finde ansøgeren. Ansøgeren, faderen og ansøgerens søskende var hjemme. Al-Shabaab skød faderen i halsen. Ansøgeren formåede at flygte, hvorefter han tog ophold hos en ven i Mogadishu. Ansøgeren rejste den […] 2012 til byen Belet Weyne og udrejste efter to uger fra Somalia. Ansøgerens fader har efterfølgende telefonisk ifølge moderen oplyst ansøgeren om, at familien er blevet truet af Al-Shabaab, hvorfor ansøgerens familie er udrejst til Etiopien. Om de generelle forhold i Mogadishu bemærker Flygtningenævnet, at det fremgår af de seneste baggrundsoplysninger om de regeringskontrollerede dele af det sydlige og centrale Somalia, herunder særligt Mogadishu, at den sikkerhedsmæssige situation er blevet forbedret siden Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol den 28. juni 2011 afsagde dom i sagen Sufi and Elmi v. UK. Dette har sammenhæng med, at de direkte kamphandlinger i Mogadishu er ophørt, og det generelle voldsniveau i byen er nu markant lavere end i 2011. Antallet af civile ofre er væsentligt lavere, og både den humanitære og økonomiske situation er klart forbedret. Mange somaliere er vendt tilbage til Mogadishu, hvor der pågår en vis genopbygning. Trygheden og muligheden for sikker transport rundt i byen er øget ved, at der ikke længere er så mange uautoriserede checkpoints. Situationen i Mogadishu er dog fortsat skrøbelig og ustabil, og der er stadig mange problemer, herunder et højt kriminalitetsniveau, som myndighederne ikke har tilstrækkelig kapacitet eller vilje til effektivt at modvirke Flygtningenævnets vurdering bygger på en lang række nyere baggrundsnotater om den seneste udvikling. I overvejelserne er indgået: Joint report from the Danish Immigration Service’s and the Norwegian Landinfo’s fact finding mission to Nairobi, Kenya and Mogadishu, Somalia 16 April to 7 May 2013, samt endvidere Home office, Operational Guidance Note Somalia af 24. september 2013, Amnesty Internationals notat af 15. maj 2013 ”Returns to South and Central Somalia: A Violation of international Law”, Dansk Flygtningehjælps notat fra den 5. marts 2013 om asylansøgere fra det sydlige og centrale Somalia, Human Rights Watchs rapporter ”Somalia: New al-Shabaab attacks are war Crimes” fra den 16. april 2013, ”Hostage of the gatekeepers” fra den 28. marts 2013, ”The Netherlands: Halt Plan to Deport Somalis” fra den 21. februar 2013 og ”World Report 2013 – Somalia” fra den 31. januar 2013, Landinfos og Udlændingestyrelsens fact finding rapport fra den 4. januar 2013 ”Update on Security and human rights issues in South-Central Somalia, including Mogadishu”, Landinfos notat af 6. december 2012 ”Somalia: Sikkerhet og humanitære forhold i Mogadishu”, Migrationsverkets rapport ”Säkerhetssituationen i Somalia” fra den 24. oktober 2012, samt Udlændingestyrelsens notat af 14. maj 2013 om Sveriges og Norges Somalia-praksis. Vedrørende Al-Shabaab fremgår det af disse baggrundsoplysninger, at Al-Shabaab i august 2011 trak sig tilbage fra størstedelen af de dele af Mogadishu, som bevægelsen hidtil havde kontrolleret. I den første halvdel af 2012 trak bevægelsen sig tilbage fra resten af Mogadishu samt fra den nærliggende by Afgoye og den såkaldte Afgoye-korridor. Al-Shabaabs indflydelse er herefter stærkt reduceret i Mogadishu, der nu i det væsentlige er under kontrol af den somaliske regering i samarbejde med AMISOM (African Union Mission in Somalia). Al-Shabaab har også mistet kontrollen over de fleste andre større byer i de sydlige og centrale dele af Somalia, hvor sikkerhedssituationen kan variere, men generelt set er forbedret. I enkelte byer og i større landområder, herunder tæt på Mogadishu, har Al-Shabaab stadig magten. Det fremgår samtidigt, at Al-Shabaab stadig har tilhængere og sympatisører i Mogadishu, at Al-Shabaab har infiltreret politi og militær, at bevægelsen også efter sin tilbagetrækning har foretaget mange enkeltstående målrettede væbnede angreb i Mogadishu, samt at bevægelsen, trods reducerede ressourcer, stadig har kapacitet til at foretage sådanne angreb overalt i byen. Efter baggrundsoplysningerne fortsætter Al-Shabaab endvidere sin praksis med at fremsætte trusler via telefon og sms. De fleste af Al-Shabaabs angreb er nu målrettet mod dem, som bevægelsen anser som modstandere, men i forbindelse med flere af disse angreb har der også været tilfældige civile ofre. Al-Shabaabs angreb i Mogadishu er efter baggrundsoplysningerne for eksempel rettet mod personer med en vis tilknytning til den somaliske regering eller regeringens internationale støtter, personer der mistænkes for at spionere mod Al-Shabaab og journalister. Ifølge nogle kilder er personer, der er deserteret fra Al-Shabaab også i risiko for at blive angrebet af bevægelsen. Efter en samlet vurdering finder nævnet herefter ikke, at den generelle sikkerhedsmæssige situation længere er af en sådan karakter, at enhver der vender tilbage til det regeringskontrollerede område i og omkring Mogadishu, kan antages at være i reel risiko for overgreb i strid med artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Der findes derfor ikke grundlag for at meddele ansøgere opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, alene som følge af de generelle forhold i Mogadishu området. Ansøgeren udrejste fra Mogadishu i foråret 2012. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han i perioden fra slutningen af 2011 til foråret 2012 tre gange blev opsøgt af personer fra Al-Shabaab, der under trusler forlangte, at ansøgeren skulle tilslutte sig bevægelsen til grund. Nævnet kan endvidere ikke lægge til grund, at Al-Shabaab i slutningen af foråret 2012 opsøgte ansøgeren på bopælen, i hvilken forbindelse ansøgerens fader blev skudt og såret, hvorefter ansøgeren flygtede. Nævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at ansøgerens forklaring ikke fremstår selvoplevet og detaljeret. Ansøgerens forklaring har endvidere i et vist omfang divergeret og ansøgeren har endvidere forklaret udbyggende. Ansøgeren har ikke nærmere kunne redegøre for det præcise indhold af det krav, som Al-Shabaab angiveligt ved tre lejligheder stillede til ansøgeren. Under samtalen med Udlændingestyrelsen har ansøgeren forklaret, at han tredje gang fik besked på at henvende sig på en bestemt adresse. I nævnsmødet har ansøgeren ikke forklaret herom. Ansøgeren har først under nævnsmødet forklaret, at ansøgerens fader efter den tredje henvendelse forlangte, at ansøgeren ikke måtte vende tilbage til sin arbejdsplads. Ansøgerens forklaring om flugten gennem Somalia fremstår endvidere ikke selvoplevet og forklaringen om flugten, herunder at ansøgeren kunne arbejde med aflæsning af lastvognen, stemmer ikke overens med, at ansøgeren flygtede fra Al-Shabaab. Ansøgeren har aldrig haft tilknytning til regeringsmedlemmer, myndighedspersoner eller regeringens internationale støtter. Ansøgeren er en rask mand med netværk i Mogadishu i form af sin hustru. På denne baggrund og under hensyn til oplysningerne om forbedringerne i den generelle sikkerhedsmæssige situation i Mogadishu, herunder Al-Shabaabs betydeligt svækkede position og ressourcer, finder Flygtningenævnet efter en konkret og individuel vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet er i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Da ansøgerens asylmotiv vedrører Al-Shabaabs forfølgelse af ham, er der ikke grundlag for at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2013/9
