Nævnet stadfæstede i november 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to børn fra Somalia. Indrejst i 2012.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgerne er etniske somaliere, tilhørende darood klanen og er muslimer af trosretning. De er oprindeligt fra Mogadishu, Somalia. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at ansøgerens fader i 2009 blev dræbt af al-Shabab ved familiens forretning i […] kvarteret i Mogadishu på grund af uenighed om betaling af skat. På grund af uoverensstemmelsen blev ansøgeren samtidig bortført og tilbageholdt i en lejr i Mogadishu. Da ansøgeren ikke ville deltage i al-Shabaab træning i lejren, blev han bundet og slået. Efter 20 dage forsøgte han at stikke af. Han blev straks fanget og udsat for grov vold. Han fik blandt andet en stor flænge i hovedet, og hans lårben blev brækket. Derefter blev han efterladt bevidstløs i en vejkant. En ældre mand fandt ansøgeren, og plejede ham i omkring tre måneder i sit hjem i […] i Mogadishu. Ansøgeren kontaktede herefter sin moder, der oplyste, at al-Shabaab ledte efter ham. Dette skyldtes sikkert, at al-Shabaab havde bemærket, at ansøgeren eller hans lig ikke længere lå der, hvor de havde efterladt ham. Ansøgeren udrejste i efteråret 2009 af Somalia. Mens ansøgeren i 2010 var i Libyen, fortalte moderen ham, at al-Shabaab på ny havde spurgt efter ham. Moderen og resten af familien flygtede i 2010 til […], 20 km fra Mogadishu. Ansøgeren har ikke siden 2010 været i kontakt med moderen eller andre fra sit hjemland. De to ansøgere blev i 2010 gift i Libyen. I juli 2011 ankom ansøgeren til Italien, hvor han fik en midlertidig opholdstilladelse, ”sigornio”, i tre år, som udløber i efteråret 2014. Ægtefællerne var utilfredse med forholdene i Italien, hvor de alene havde et sted at være fra kl. 19.00 til kl. 7.00. Endvidere var de henvist til at få mad i kirker. Det skete, at de efter at have stået i kø i lang tid, fik at vide, at der ikke var mere mad. De rejste derfor i sommeren 2012 til Danmark, hvor de fik yderligere et barn. Deres ældste barn på 3 år er sygt. Hun vil ifølge ansøgeren næppe kunne få tilstrækkelig lægehjælp i Italien. Ved en tilbagevenden til Somalia frygter ansøgeren, at al-Shabaab vil tvangsrekruttere ham eller dræbe ham. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hendes forældre blev dræbt af bevæbnede, maskerede personer i familiens hjem i Beled Wayne i Hiran-provinsen, hvor familien boede, imens ansøgeren var to til otte år. Drabene skyldtes, ifølge ansøgerens moster, familiens tilhørsforhold til darood klanen. Efter drabene flygtede ansøgeren i 1998 til Etiopien. Hun har ikke siden været i Somalia. I sommeren 2011 indrejste ansøgeren i Italien, hvor hun fik opholdstilladelse med gyldighed i tre år, der udløber i begyndelsen af 2015. Ved en tilbagevenden til Somalia frygter ansøgeren, navnlig på grund af sin klanmæssige tilknytning, at hun vil blive voldtaget eller dræbt af medlemmer af al-Shabaab, eller tvunget til at gifte sig med et medlem af denne organisation. Flygtningenævnet kan som Udlændingestyrelsen i det væsentlige lægge ansøgernes forklaringer til grund. Nævnet finder, at begge ansøgere må vurderes i forhold til Mogadishu området. Vedrørende de generelle forhold i den pågældende del af Somalia bemærker et flertal af Flygtningenævnets medlemmer, at det fremgår af det for nævnet foreliggende baggrundsmateriale, at al-Shabaab ikke længere har kontrol med Mogadishu, samt at organisationens ressourcer i området er væsentligt formindskede. Organisationen er imidlertid stadig i stand til at foretage enkeltstående, spektakulære angreb og nålestiksoperationer rettet mod profilerede modstandere, herunder personer med tilknytning til regeringen og de udenlandske styrker, samt kritiske journalister. For så vidt angår den mandlige ansøgers konkrete risiko ved at vende tilbage til Mogadishu-området bemærker Flygtningenævnets flertal, at ansøgeren ikke kan siges at have deserteret fra al-Shabaab eller på anden måde svigtet en aftale med organisationen. Modsætningsforholdet skyldes uenighed med faderen, samt at ansøgeren afviste at tilslutte sig al-Shabaab. Al-Shabaab har som reaktion herpå slået faderen ihjel og slået ansøgeren, der derefter blev efterladt bevidstløs på et offentligt sted. Dette foregik for over fire år siden, på et tidspunkt hvor al-Shabaab havde meget betydelig indflydelse i Mogadishu og langt flere ressourcer end i dag. Nævnets flertal finder herefter, at det må antages, at der nu er gjort op med det tidligere modsætningsforhold. Efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring og de seneste baggrundsoplysninger finder flertallet endvidere, at det under alle omstændigheder ikke er sandsynligt, at al-Shabaab længere vil anvende ressourcer på at opsøge den mandlige ansøger og udsætte denne for overgreb. Nævnets flertal finder heller ikke, at det er sandsynligt, at den kvindelige ansøger individuelt er i al-Shabaabs søgelys, eller at al-Shabaab, hvis ansøgeren vender tilbage til sit hjemland, vil udsætte hende for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Herefter, og idet ansøgeren ikke opfylder betingelserne for at få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2013/10
