soma201997

Nævnet stadfæstede i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk somali og sunni-muslim af trosretning fra landsbyen [L] i Hiraan-regionen, Somalia. Klageren tilhører klanen […]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af sin ægtefælles familie, fordi han og hans nu afdøde ægtefælle har giftet sig mod familiens vilje, og fordi klagerens bror har slået en mand fra ægtefællens familie ihjel. Til støtte herfor har klageren oplyst, at han blev gift med sin ægtefælle [i starten af] 2014. De giftede sig i hemmelighed, fordi de godt vidste, at ægtefællens familie ikke ville acceptere ægteskabet, idet klagerens ægtefælle tilhører den dominerende klan i Halgan, […]. I [foråret] 2014 opdagede klagerens ægtefælles familie deres forhold. To mænd fra klagerens ægtefælles familie opsøgte herefter klageren og hans familie. Under opsøgningen opstod der slagsmål mellem klagerens bror og mændene, og det endte med, at broren slog den ene mand ihjel med en kniv. Klagerens ægtefælles familie truede herefter med at slå klageren ihjel, hvorfor han flygtede mod Etiopien. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2015 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Udlændingestyrelsen kunne dog ikke lægge klagerens forklaring om asylmotivet til grund, idet forklaringen forekom divergerende, usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Klageren er [i slutningen af] 2017 blevet partshørt over de generelle forhold i Somalia. Klageren har i partshøringen henvist til sit oprindelige asylmotiv. Klageren har videre oplyst, at han efter sin udrejse fra Somalia har fået at vide, at hans families hus blev udsat for et bombeangreb [i slutningen af] 2015, som formodentlig blev udført af ægtefællens familie, og som medførte, at hans bror og far kom til skade. Klageren har endvidere oplyst, at hans tidligere ægtefælle i [sommeren] 2016 blev slået ihjel af sin familie på grund af sit ægteskab med klageren. Indledningsvist bemærkes, at Flygtningenævnet i sin vurdering af sagen har taget højde for, at de hændelser, der førte til klagerens udrejse fra Somalia fandt sted i 2014, og at klageren har en begrænset skolegang bag sig. Flygtningenævnet kan på trods af dette ikke lægge klagerens forklaring om det oprindelige asylmotiv til grund, idet forklaringen har været divergerende, udbyggende og usandsynlig på en række centrale punkter, og derfor i det hele fremstår konstrueret til lejligheden. Det fremstår således mindre sandsynligt, at klageren og ægtefællen giftede sig uden at overveje, hvilke konsekvenser dette kunne få for dem navnlig i lyset af, at de efter vielsen indledte et seksuelt forhold med risiko for, at ægtefællen blev gravid. Det forekommer videre mindre sandsynligt, at klagerens ægtefælle var i stand til at mødes med ham med jævne mellemrum midt om natten udenfor byen, eller at klageren ikke stak af, da ægtefællen ringede og advarede ham og oplyste, at deres forhold var blevet opdaget af hendes familie. På samme måde er det utroværdigt, at klageren skulle være forblevet på bopælen i omkring 14-30 dage efter drabet på manden fra ægtefællens klan. Nævnet har videre lagt vægt på, at klageren har forklaret divergerende på en lang række punkter, herunder om broren stak manden fra ægtefællens klan i maven eller flere steder på kroppen, om han er bekendt med, om mandens lig blev hentet samme aften eller ej, om det var en eller to mænd, der døde i forbindelse med episoden, hvor familien blev opsøgt, om truslerne mod hans far blev fremsat personligt eller telefonisk, og om de var rettet kun mod klageren eller også mod hans familie. Klageren har videre forklaret divergerende med hensyn til, hvornår han og ægtefællen lærte hinanden at kende, hvor de blev gift, og om han har haft kontakt med hende efter udrejsen eller ej. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge klagerens forklaring om asylmotiv til grund, herunder at han skulle have en konflikt med sin ægtefælles klan, hvorfor han ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af hans individuelle forhold. Om den omstændighed, at klageren tilhører en mindretalsklan, bemærkes, at dette ikke er et forhold, der kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder, at de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia, herunder i klagerens hjemområde, er forbedret, siden klageren blev meddelt opholdstilladelse [i sommeren] 2015, således at betingelserne for at nægte at forlænge hans opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt. Nævnet har ved vurderingen lagt til grund, at såvel regeringsstyrker som AMISOM gennem længere tid har haft kontrol over [L] i Hiraan, men at magtforholdene er omskiftelige, og at al-Shabaab også er til stede. Flygtningenævnet finder, at ophold i al-Shabaab kontrollerede områder efter de foreliggende baggrundsoplysninger om de generelle forhold for uprofilerede personer uden individuelle konflikter med al-Shabaab ikke er tilstrækkelig til opnåelse af asyl. I vurderingen har nævnet inddraget de seneste baggrundsoplysninger om de generelle forhold i klagerens hjemområde og Somalia i øvrigt, herunder al-Shabaabs måde at operere på i områder, som de har kontrollen over henholdsvis ikke har kontrollen over. Flygtningenævnet finder i den forbindelse ikke, at den blotte omstændighed, at klageren har opholdt sig i Danmark i knap 3 år vil gøre ham profileret i forhold til al-Shabaab, eller at han af den grund vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb. Nævnet har herved navnlig lagt vægt på, at al-Shabaabs måde at operere på generelt har ændret sig fra at være vilkårlige angreb mod civilbefolkningen til at være målrettede angreb mod profilerede personer, ligesom det er indgået i vurderingen, at disse angreb ikke foretages i områder, hvor al-Shabaab de facto har kontrollen. Med hensyn til, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at ville være særligt belastende bemærkes, at klageren er sund og rask og har opholdt sig i Danmark i godt 3 år, at han taler dansk, men ikke har haft fast arbejde eller er påbegyndt en uddannelse. Han har ingen slægtninge i Danmark, og hans nærmeste familie har forladt Somalia. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering ikke, at klageren har en sådan tilknytning til Danmark, at det vil være særligt belastende for ham at inddrage hans opholdstilladelse, jf. herved udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2019/97/MGO