Nævnet stadfæstede i februar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er sunni-muslim fra Jilib, Middle Juba, Somalia. Han tilhører hovedklanen Shiikhaal, subklanen Looboge, subsubklanen Tolweyne og familieklanen […]. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af en mand ved navn [A] eller hans folk, som tilhører Marehan-klanen, fordi [A] uretmæssigt overtog klagerens fars jord i Kismayo, og derved er bange for, at klageren vil hævde ejerskabet hertil, idet klageren nu er blevet myndig. Klageren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af medlemmer fra al-Shabaab, fordi han er flygtet fra dem, og derved ikke har holdt sit løfte om at være reservesoldat i deres gruppering. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hans far blev slået ihjel af et medlem fra Marehan-klanen, fordi han havde en konflikt med en mand ved navn [A], som han lavede forretninger med. Klagerens far ejede flere jordstykker i Kismayo, og klagerens mor fik overbragt skøderne til disse. I [foråret] 2013 sendte [A] en mand til Jilib med det formål at overtale klageren til at komme til Kismayo, idet han ville slå klageren ihjel, fordi han var myndig, og ville kunne hævde ejerskabet over sin fars jord. Klageren tog dog ikke af sted. I [sommeren] 2013 søgte klagerens mor et job i en NGO i Mogadishu. Fire dage efter hun kom tilbage, blev hun hentet på klagerens families bopæl og efterfølgende slået ihjel af ukendte al-Shabaab medlemmer. Klageren tog herefter ophold hos sin mors bedste veninde sammen med sin lillebror. Klageren blev herefter indkaldt til afhøring på al-Shabaabs station og skrev under på, at han ville arbejde som reservesoldat for deres gruppering. I mellemtiden havde al-Shabaab ransaget klagerens bopæl. Efter afhøringen på al-Shabaabs station tog klageren hjem til klagerens mors bedste veninde, og de udrejste af Somalia sammen med klagerens lillebror. Udlændingestyrelsen meddelte [i slutningen af] 2015 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at klageren ved en tilbagevenden til hjemområdet i Somalia risikerer forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at klagerens frygt for [A] efter det oplyste alene beror på klagerens formodning, og at klageren har forklaret utroværdigt om centrale dele af asylmotivet vedrørende hans frygt for al-Shabaab, idet han har forklaret divergerende og udbyggende, herunder om hvorvidt han blev forsøgt hvervet, hvorvidt han blev truet, hvorvidt han skulle underskrive papirer som betingelse for løsladelse, og om stedet hvor han og broderen blev tilbageholdt. Nævnet skal herefter vurdere, om der på nuværende tidspunkt er anledning til at antage, at de generelle forhold i Somalia bevirker, at en tilbagesendelse af klageren til Somalia vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Ifølge baggrundsoplysningerne er Jilib kontrolleret af al-Shabaab. Det fremgår dog samtidig af de foreliggende baggrundsoplysninger om de generelle forhold for uprofilerede personer uden individuelle konflikter med al-Shabaab, at ophold i al-Shabaab-kontrollerede områder ikke er tilstrækkeligt til at opnå asyl. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet endvidere, at de generelle forhold i Jilib er forbedret siden klagerens udrejse, om end forholdene fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige. Ændringerne findes endvidere ikke at være af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet finder derfor, at en udsendelse af klageren til Jilib ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særlig belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Klageren, der nu er 24 år, har boet i Jilib i Somalia frem til sin udrejse som 19-årig i 2013. Det må således lægges til grund, at klageren taler somalisk og kender kulturen og hjemområdet. Han har opholdt sig i Danmark i nu lidt over fire år, han taler, læser og skriver dansk, idet han har bestået Dansk 2, og han afslutter til sommer folkeskolens 10. klasse. Han har her i landet sin faster og to farbrødre, men derudover ingen familiemedlemmer. Han har ikke haft nogen fast tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark, men han har deltaget i forskellige praktikforløb og et rengøringskursus samt varetaget et deltidsjob ved siden af, at han er i færd med at tage 10. klasse. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af klagerens forhold, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være særlig belastende for ham, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. punktum, jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2019/67/EMU
