Nævnet stadfæstede i februar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlæn-gelse af en opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren et etnisk somali sunnimuslim født i Galhareerey i Ceelbuur, men hovedsageligt opvokset i [A], Shabelle Hoose, Somalia. Klageren tilhører klanen Mursade. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af sin fætter [B], fordi klageren har fortalt til sin anden fætters ægtefælle, [C], at [B] har fået ham til at deltage i en al-Shabaab træningslejr. Klageren har endvidere henvist til, at han frygter at blive slået af ihjel af medlemmer fra Biyomaal-klanen, fordi [B] har slået [C]’s bror ihjel, og fordi klageren tilhører samme klan som [B]. Til støtte for sit asylmotiv har klageren oplyst, at hans fætter [B] i [efteråret] 2014 tog ham med til en al-Shabaab træningslejr. Her opholdt klageren sig i en uge, hvor han sammen med andre mænd modtog fysisk træning. På vejen tilbage fra lejren truede [B] klageren på livet, hvis han fortalte nogen, hvor han havde været. Da klageren efter opholdet i lejren kom tilbage til bopælen, fortalte han efter nogle dage sin anden fætter [D]’s ægtefælle, [C], hvad han havde lavet. [C] kunne på den måde regne ud, at klageren havde deltaget i en al-Shabaab trænings-lejr. [C] fortalte ham, at [B] var en del af al-Shabaab, og at [B] havde slået hendes bror ihjel, og at klageren, som følge af, at han tilhørte samme klan som [B], ville blive slået ihjel af medlemmer af [C]’s klan, Biyomaal-klanen. Kort herefter arrangerede [C] med hjælp fra hendes familie klagerens udrejse af Somalia. Udlændingestyrelsen har i deres afgørelse fra [vinteren] 2016 anført, at styrelsen ikke kunne lægge klagerens forklaring om konflikterne med al-Shabaab og Biyomaal-klanen til grund, idet forklaringen herom fremstod divergerende, påfaldende og konstrueret til lejligheden. Med henvisning til, at klageren på baggrund af den særligt alvorlige situation i sit hjemområde, som følge af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile ville være i risiko for at blive udsat for døds-straf, tortur eller umenneskelig behandling eller straf, blev han meddelt tidsbegrænset opholdstilla-delse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3, jf. daværende praksis. Klageren er [i efteråret] 2016 og [i efteråret] 2017 blevet partshørt over de generelle forhold i Somalia. Klageren har i partshørin-gen henvist til sit oprindelige asylmotiv. Klageren har i den forbindelse oplyst, at forholdene i So-malia ikke er ændret, og at al-Shabaab fortsat er til stede, og at hans fætter [B] stadig er en del af dem. Menneskeliv betyder ikke noget for al-Shabaab, som han via [A] vil have tæt inde på livet. Han har videre anført, at borgerkrigen ikke er slut, og at der stadig er store dele af landet, som myn-dighederne ikke har kontrol over. Også der, hvor myndighederne har kontrol, er det farligt at ophol-de sig. Hvis AMISOM trækker deres tropper ud, er det kun et spørgsmål om tid, før al-Shabaab tilbageerobrer det tabte, hvorfor der ikke er tale om en permanent, men kun en midlertidig forbedret situation. Flygtningenævnet kan ligesom Udlændingestyrelsen ikke lægge klagerens forklaring om asylmotiv til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at forklaringen herom har været afglidende, divergerende og udbyggende på centrale punkter, og derfor i det hele forekommer konstrueret til lejligheden. Klageren har i de to samtaler med Udlændingestyrelsen forklaret divergerende med hensyn til omstændighederne i forbindelse med, at han ankom til lejren ved stranden. I oplysnings- og motivsamtalen har han således forklaret, at [B] tog ham med fra bopælen om formiddagen, og at de brugte en hel formiddag på at gå til lejren ved stranden og først kom frem om aftenen, mens han i asylsamtalen har forklaret, at [B] kom ind til ham der hjemme efter, at han havde spist til aften og var på vej i seng, og bad ham komme med, uden at han turde spørge ham til, hvor de skulle hen, og at de herefter gik i godt 30 minutter, hvorefter de kom frem til lejren ved stranden. Under mødet i nævnet har klageren forklaret, at han og [B] sammen var ude for at passe kameler, da de befandt sig i nærheden af stranden, hvor [B] sagde, at de skulle ud at spise og tog ham med til lejren. Også med hensyn til, om han forlod lejren igen, fordi der var ferie, eller fordi [B] sagde, at han ikke kunne finde ud af træningen, har klageren forklaret divergerende i samtalerne med Udlændingestyrelsen, og han har yderligere forklaret divergerende herom under mødet i nævnet, hvor han har forklaret, at der ikke var tale om ferie, idet dette begreb slet ikke kendes i Somalia, og at han fik at vide, at han havde klaret sig godt, og skulle tilbage til lejren igen, når han havde været med [B] hjemme et par dage. Klageren har endvidere udbygget sin forklaring om opholdet i lejren med hensyn til, at de stort set hverken fik noget at spise eller fik lov til at sove, og at han modtog træning i at passe og ride på heste, ligesom han udbyggende har forklaret, at han, mens han opholdt sig i lejren, stadig passede familiens kameler sammen med [B]. Klageren har endvidere i asylsamtalen forklaret ud-byggende med hensyn til klankonflikten, idet han ikke har anført noget om denne konflikt i hverken asylskemaet eller oplysnings- og motivsamtalen. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke fore-kommer sandsynligt, at klageren, der var søn af [B]’s fars søster, skulle være i fare på grund af det drab, [B] havde begået. Det bemærkes, at [B] fortsat boede på bopælen, og at [C] familie og klan vidste, at det var [B], der stod bag drabet, hvorfor det er mere sandsynligt, at det var enten ham eller [B]’s bror [D], drabet ville blive hævnet overfor. Endelig bemærkes, at det alene beror på Halimos formodning, at hendes klan ville hævne drabet på broren overfor klageren. Efter en samlet vurdering, finder Flygtningenævnet herefter, at der er så væsentlige divergenser og udbygninger i klagerens forklaringer vedrørende hans oprindelige asylmotiver, at det ikke kan anses for godtgjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for asylbegrundende overgreb, jf. udlændin-gelovens § 7, stk. 1, og 2. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om der på nuværende tidspunkt er anledning til at antage, at de generelle forhold i Somalia er af en sådan karakter, at en tilbagesen-delse af klageren til Somalia vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskon-ventions artikel 3. Det fremgår af baggrundsoplysningerne om forholdene for det sydlige og centrale Somalia, at menneskerettigheds- og sikkerhedssituationen har forbedret sig, siden klageren blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, i [vinteren] 2016. Efter en samlet vur-dering af baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet således, at de generelle forhold i klage-rens hjemområde er forbedret, om end forholdene – trods forbedringerne – fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige. Ændringerne findes ikke at være af helt midlertidig karakter. Det er indgået i vurderingen, at al-Shabaab har kontrollen i dele af klagerens hjemråde, men at deres måde at operere på generelt har ændret sig fra at være vilkårlige angreb mod civilbe-folkningen til at være målrettede angreb mod profilerede personer, og at denne ændring ikke anta-ges at være af midlertidig karakter, ligesom det er indgået i vurderingen, at disse angreb ikke fore-tages i de områder, hvor al-Shabaab de facto har kontrollen. Nævnet har i den forbindelse inddraget de nyeste baggrundsoplysninger herunder den af advokaten påberåbte rapport fra december 2017 om Protections of Civilians fra United Nations Human Rights Office. Flygtningenævnet bemærker i denne forbindelse, at klageren må betragtes som værende en helt uprofileret ung mand, og at det alene beror på hans formodning, at han ved en tilbagevenden vil blive anset for at være spion. Idet den omstændighed, at klageren i en periode har opholdt sig i et vestligt land ikke i sig selv giver grundlag for en antagelse om, at han af den grund vil være i risiko for forfølgelse ved en tilbage-venden til Somalia, eftersom han tidligere har været i stand til at leve i et område, der har været under al-Shabaabs kontrol, finder Flygtningenævnet herefter, at en udsendelse af klageren til dennes hjemområde ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Som følge af det ovenfor anførte om, at nævnet har inddraget de nyeste baggrundsoplysninger, er der ikke grundlag for at hjemvise sagen til Udlændingestyrelsen. Det af klagerens advokat anførte om klagerens integration i Danmark kan ikke tillægges betydning i relation til vurderingen af, om der skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, idet den i udlændingelovens § 26, stk. 1, indeholdte beskyttelse mod inddragelse af opholdstilladelse ikke finder anvendelse ved stillingtagen til forlængelse af opholds-tilladelser meddelt efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlæn-dingestyrelsens afgørelse.”soma/2019/56/LINB
