Nævnet omgjorde i februar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af op-holdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia, således at han fortsat har opholdstil-ladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Indrejst i 2013.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren tilhører [A] klanen og er muslim fra [en by], der ligger i Hiraan-provinsen i Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som sit oprindelige asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygtede at blive slået ihjel af personer fra [B] klanen eller af al-Shabaab. Til støtte for sit oprindelige asylmotiv oplyste klageren, at han [i sommeren 2013] blev opsøgt i nærheden af sin bopæl af fire personer fra al-Shabaab. Personerne forlangte, at klageren tilsluttede sig al-Shabaab, hvilket han afviste. Herefter opsøgte al-Shabaab klagerens far og truede ham med, at de ville slå både ham og klageren ihjel, hvis klageren ikke tilsluttede sig al-Shabaab. I [sommeren 2013] opsøgte al-Shabaab igen klagerens far, der oplyste, at han ikke ønskede, at klageren tilsluttede sig al-Shabaab, ligesom klageren heller ikke selv ønskede dette. I forlængelse heraf slog al-Shabaab klagerens far ihjel. Herudover oplyste klageren, at hans fætter [X], som boede hos klageren og hans familie [i sommeren 2013] arbejdede på en lille mark, som tilhørte familien, da han blev opsøgt af flere personer fra den magtfulde [B] klan. [B] klanen mente, at de havde ret til jorden, fordi klagerens far var afgået ved døden. [X] kom i slagsmål med personerne fra [B] klanen, og løb herefter hjem til bopælen, hvor han hentede et gevær. Da [X] kom tilbage til marken, skød han mod personerne fra [B] klanen, hvilket resulterede i, at flere af dem døde enten straks eller kort efter, mens en af dem flygtede fra stedet. Efter skudepisoden forlod [X] området, uden at tale med klage-ren eller de andre medlemmer af familien. Ingen i familien ved, hvor [X] opholder sig eller har talt med ham siden. Eftersom [X] var flygtet, ønskede [B] klanen, at klageren skulle stilles til ansvar for drabet på to af deres klanmedlemmer. Der blev forsøgt mæglet mellem klanerne, men [B] klanen fastholdt deres krav. Imens mæglingen stod på gemte klageren sig på marken og var kun hjemme på bopælen om natten. Klagerens morbror deltog i mæglingen, og advarede ham om kravet om, at kla-geren skulle bøde for de drab, hans fætter havde begået, og hjalp klageren til at flygte fra landsbyen. Klageren udrejste af Somalia [i sommeren 2013]. Klageren har til partshøringssamtalen i Udlændingestyrelsen [i efteråret 2017] fastholdt, at han ved en tilbagevenden til Somalia i dag frygter at blive slået ihjel af personer fra [B] klanen. Udlændingestyrelsen meddelte [primo 2014] klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, idet styrelsen lagde klagerens forklaringer om hans konflikter til grund med henvisning til, at klageren asylsagsbehandlingen havde forklaret troværdigt herom. Styrelsen lagde i samme forbindelse vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger omkring menneskeretssituationen i Somalia, herunder at han kom fra et område, der stadig sås at være kontrolleret af al-Shabaab. Om den del af klagerens asylmotiv, der vedrører al-Shabaab, skal Flygtningenævnet bemærke, at der ikke skete klageren noget i forbindelse med, at han sagde nej til at lade sig tvangshverve, og at han ikke blev opsøgt af al-Shabaab efter den første henvendelse, og at han heller ikke modtog henvendelser i tiden mellem drabet på faren i starten af [sommeren 2013] og frem til udrejsen [senere på sommeren]. Herefter, og henset til den tid, der er forløbet sammenholdt med, at klagerens hjemby […] gennem flere år har været kontrolleret af AMISOM, finder Flygtningenævnet herefter ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han har en aktuel konflikt med al-Shabaab, der bevirker, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet skal om den del af klagerens asylmotiv, der vedrører klankonflikten, indledningsvist bemærke, at klageren til stadighed har forklaret, at denne konflikt var den væsentligste årsag til udrejsen. Konflikten udspringer af drab, som klagerens fætter begik [i sommeren 2013], uden at klageren selv overværede disse drab, og han har i det væsentlige forklaret konsistent om denne del af asylmotivet. Nævnet skal i den forbindelse bemærke, at den omstændighed, at der nu i forbindelse med inddragelsessagen er forklaret divergerende med hensyn til blandt andet antallet af personer, der opsøgte fætteren, og hvor mange der blev dræbt henholdsvis med det samme og senere, ikke kan tillægges afgørende betydning henset til den tid, der er gået sammenholdt med, at der er tale om oplevelser, som klageren ikke selv har været vidne til. Det sammen gælder den divergens, der relaterer sig til, om [B] klanen opsøgte klagerens mor en eller to gange. Nævnet finder, at klageren i forbindelse med nævnsmødet i det væsentlige har forklaret konsistent og uden væsentlige divergenser om sine egne oplevelser i forbindelse med konflikten med [B] klanen, og lægger derfor denne del af forklaringen til grund. Idet Flygtningenævnet herefter lægger til grund, at klageren har en konflikt med [B] klanen, der som led i en klankonflikt har krævet, at klageren skal træde i sin fætters sted, finder nævnet herefter ikke, at betingelserne for at inddrage klagerens opholdstilladelse er opfyldte. Flygtningenævnet bemærker, at nævnet fortsat ikke finder, at klagerens konflikt er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet ophæver herefter den afgørelse Udlændingestyrelsen traf [ultimo 2017], således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” soma/2019/54/thv
