Nævnet stadfæstede i januar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk somali og tilhører klanen Hawiye, underklanen Sheikhaal, subklanen loobgay og subsubklanen Caagane og er sunnimuslim fra Barawe, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af personer fra al-Shabaab, da hun er flygtet fra et planlagt tvungent ægteskab med en mand fra al-Shabaab. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun i 2011 blev kidnappet på sin bopæl af medlemmer af al-Shabaab, idet en mand fra al-Shabaab ønskede at indgå ægteskab med klageren. Klageren var tilbageholdt i et af kidnappernes huse. Et af de medlemmer af al-Shabaab, som havde til opgave at holde opsyn med klageren, var ven med klagerens far. Efter at klageren havde været tilbageholdt i tre dage, anviste klagerens fars ven klageren en flugtrute, som klageren derefter benyttede sig af. Klageren løb hjem til sin moder, der sendte klageren videre til sin veninde, hvor klageren opholdt sig indtil sin udrejse af Somalia. Klagerens far bortgiftede i mellemtiden klageren til en slægtning, [A]. Dette fandt sted 12 dage efter, at klageren blev kidnappet. Klageren deltog ikke i sit eget bryllup, idet hun holdt sig i skjul hos sin mors veninde. Dagen efter brylluppet opsøgte al-Shabaab klagerens og klagerens families bopæl, idet de havde fået kendskab til det indgåede ægteskab. I den forbindelse slog al-Shabaab klagerens far ihjel. Efter klagerens udrejse af Somalia til Etiopien, hvor klageren har opholdt sig i to år, har al-Shabaab truet [A], som efterfølgende er flygtet fra Barawe. Klageren har endvidere som asylmotiv henvist til, at hun frygter sin tidligere ægtefælle, [A]. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hendes konflikt med [A] startede, da hun fortalte ham, at hun ønskede at blive skilt fra ham. [A] truede telefonisk klageren med at slå hende ihjel ved en tilbagevenden til Somalia, og med at han vil angive hende til al-Shabaab og fortælle, at hun havde giftet sig med en anden mand. Udlændingestyrelsen meddelte [forår] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Det fremgår af tilladelsesresolutionen, at Udlændingestyrelsen ikke har lagt klagerens forklaring om konflikten om al-Shabaab til grund, idet forklaring er fundet afvigende, divergerende, usammenhængende og utroværdig. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet forklaringen overordnet forekommer usandsynlig, divergerende og utroværdig. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren har forklaret usammenhængende om det tidsmæssige forløb fra den angivelige kidnapning til udrejsen af Somalia. Hun har således til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at hun blev gift med [A] [forår] 2011, at hun blev kidnappet af al-Shabaab ca. 15 dage forinden, at hun var tilbageholdt ca. 3 dage og efterfølgende opholdt sig ca. 12 dage hos sin mors veninde, og at hun udrejste kort efter at have indgået ægteskab med [A]. Hun oplyste samtidig, at hun udrejste af Somalia i slutningen af 2011, opholdt sig to år i Addis Abeba og derefter fløj til Tyrkiet [vinter] 2014. Til asylsamtalen forklarede klageren, at hun ikke huskede, hvornår hendes konflikt med al-Shabaab startede ud over, at det var i 2011. Hun kunne heller ikke på forespørgsel relatere det til andre tidsmæssigt nærliggende begivenheder. Efterfølgende forklarede hun imidlertid, at der gik 15 dage fra hun blev kidnappet, til hun blev gift med [A], og at hun opholdt sig 3 dage i fangenskab hos al-Shabaab og derefter 12 dage hos morens veninde. Foreholdt det påfaldende heri forklarede klageren, at hun blot gættede, at hendes konflikt startede i 2011. Hun fastholdt under samtalen, at hun udrejste af Somalia i slutningen af 2011, og at vielsesdatoen [forår] 2011 er korrekt. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at det forekommer utroværdigt, at klagerens far angiveligt besluttede, at hun skulle indgå ægteskabet med [A] for at beskytte hende mod et tvangsægteskab med et medlem af al-Shabaab, og at [A] accepterede at indgå ægteskabet uanset, at han og hans familie efter klagerens forklaring var bekendt med årsagen til, at ægteskabet skulle indgås, henset til de problemer, dette kunne afstedkomme. Nævnet bemærker herved, at klageren til asylsamtalen forklarede, at når en hellig kriger ønsker at gifte sig med en kvinde, så er det strafbart at gifte denne bort eller lade sig gifte med en anden. Klagerens forklaring om, at[A] og hans familie jo var familiemedlemmer og ville hjælpe, forekommer heller ikke overbevisende. Flygtningenævnet finder endvidere, at klagerens forklaring om flugten fra det hus, hvor al-Shaabab tilbageholdt hende, forekommer divergerende og usandsynlig. Nævnet har herved lagt vægt på, at klageren til asylsamtalen først forklarede, at det kun var farens ven, der hjalp hende med at flygte, der var på vagt den aften. Foreholdt at han så må have vidst, at han ville blive stillet til ansvar for klagerens forsvinden, når det var under hans opsyn og vagt, at hun flygtede, forklarede klageren, at begge vagter/soldater var til stede. Nævnet finder hertil, at det forekommer utroværdigt, at en af vagterne, uanset han måtte være ven med klagerens far, skulle hjælpe hende med at flygte henset til den risiko, der var forbunden hermed. Flygtningenævnet har endelig lagt vægt på, at klageren har forklaret divergerende om forløbet af tilbageholdelsen hos al-Shabaab, idet hun til oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at husets ejer kom ind til hende og sagde, at han ønskede at indgå ægteskab med hende, hvilket hun nægtede. 3 dage senere kom han igen og sagde, at der ville komme en sheik næste dag og vie dem. Klageren nægtede, men han sagde, at vielsen ville blive gennemført uanset, om hun ville medvirke. Til asylsamtalen forklarede klageren imidlertid, at da ejeren af huset kom tilbage den 3. dag og fortalte, at han havde arrangeret deres ægteskab, sagde hun ham ikke imod og nægtede ikke at indgå ægteskab med ham, fordi hun var bange for, at han ville gøre alvor af sine trusler. Flygtningenævnet tilsidesætter således klagerens forklaring om konflikten med al-Shabaab og ægteskabet med [A]. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge klagerens nye asylmotiv i relation til truslerne fra [A] til grund. Nævnet har således som ovenfor anført ikke kunnet lægge til grund, at klageren har indgået ægteskab med [A] og bemærker i øvrigt, at det forhold, at [A] angiveligt har fremsat telefoniske trusler, fordi klageren ønskede at blive skilt, ikke hænger sammen med, at de efter klagerens forklaring aldrig har levet sammen, er slægtninge, og at [A] er gift igen og opholder sig i Etiopien. Nævnet kan heller ikke lægge klagerens forklaring om, at hendes mor telefonisk har fortalt hende, at al-Shabaab jævnligt har opsøgt familiens bopæl efter hendes udrejse og spurgt efter hende og truet med at slå hende ihjel, til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at klagerens generelle troværdighed er svækket som følge af, at nævnet ikke kan lægge hendes forklaring om konflikten med al-Shabaab til grund, og at det forekommer utroværdigt, at klagerens mor ventede med at fortælle klageren det, indtil der var en afklaring på, om hun ville få opholdstilladelse. Klageren har herefter sammenfattende ikke sandsynliggjort, at hun ved tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af sine individuelle forhold. Flygtningenævnet finder efter de foreliggende baggrundsoplysninger - herunder EASO´s Country of Origin Information rapport, Somalia Security Situation, Februrary 2016, hvoraf fremgår, at Barawe i Shabelle Hoose-regionen nu er kontrolleret af AMISO - at de generelle forhold i Barawe, Shabelle Hoose, er forbedret – om end forholdene fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige – ligesom ændringerne ikke findes at være af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at en udsendelse af klageren til Barawe, Shabelle Hoose, ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og at betingelserne for at inddrage klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt. Ved vurderingen af om inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at være særlig belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, lægger Flygtningenævnet vægt på, at klageren har haft lovligt ophold i Danmark siden [forår] 2014. Hun har bestået en prøve i Dansk 2. Hun har ingen uddannelse, men har efter de foreliggende oplysninger påbegyndt 9. klasse på VUC Aalborg. Hun har ifølge eIndkomst modtaget offentlige ydelser i perioden for hendes opholdstilladelse, og hun har modtaget SU siden [efterår] 2016. Hun er ikke i beskæftigelse og er ikke medlem af nogen foreninger. Klageren er ugift, sund og rask og har ingen børn. Hun har ikke familiemæssig tilknytning til Danmark. Hun har familie i Somalia i form af sin mor og to søstre samt en faster. Hun er født og opvokset i Somalia, hvor hun har boet, indtil hun udrejste som 19-årig. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af klagerens forhold, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være særligt belastende for hende, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2019/36/gjey
