Nævnet stadfæstede i januar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk somali, tilhører klanen [A] og er sunnimuslim fra [by], Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han frygter al-Shabaab, som har forsøgt at tvangsrekruttere klageren. Klageren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han frygter sin kæreste, [B’s], familie, som har forbindelse til al-Shabaab, fordi [B’s] familie er imod klagerens og [B’s] forhold. Klageren har som asylmotiv endelig henvist til, at han tilhører en minoritetsklan og frygter chikane som følge heraf. Klageren har til støtte for, at han frygter al-Shabaab oplyst, at klageren på et ukendt tidspunkt i 2010 eller 2011 blev anholdt af al-Shabaab, som beskyldte klageren for at samarbejde med regeringen. Da de fik at vide, at dette ikke var tilfældet, lod de klageren gå med besked om, at de ikke ville opsøge klageren igen. Efter en ukendt periode blev klageren på ny opsøgt af al-Shabaab, som anholdt klageren og klagerens familie. Al-Shabaab stillede krav om, at han skulle arbejde for dem, hvilket klageren nægtede. Klagerens familie udbetalte en del af deres høstudbytte som kompensation. Klageren er i en efterfølgende periode blev stoppet af al-Shabaab af flere gange. Klageren har til støtte for, at han frygter [B’s] familie oplyst, at han lærte [B] at kendte i 2010 eller 2011. De blev efterfølgende kærester, hvilket de hemmeligholdt ligesom de hemmeligholdt deres efterfølgende ægteskab, som fandt sted i [forår] 2013. Da [B’s] familie blev bekendt med deres forhold, blev klageren opsøgt af [B’s] tre fætre eller brødre, som truede med at skære klagerens øre og testikler af, såfremt de fortsatte forholdet. Herefter bragte [B’s] familie hende til Ceel Dheer, hvor de opdagede, at hun var gravid. [B’s] familie opsøgte klagerens families bopæl med henblik på at finde klageren, og klagerens far og bror blev i den forbindelse slået ihjel. Klageren var ikke hjemme, og det lykkedes klageren at udrejse af Somalia, efter at klagerens mor havde advaret klageren om, at de ville slå ham ihjel. Udlændingestyrelsen meddelte [sommer] 2015 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Det fremgår af tilladelsen, at Udlændingestyrelsen ikke har lagt klagerens forklaring om hans konflikter til grund under henvisning til, at den er forekommet divergerende og utroværdig. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet forklaringen overordnet forekommer usandsynlig, divergerende og utroværdig. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det forekommer usandsynligt, at klageren, der efter sin forklaring kommer fra en lille landsby, hvor også [B] og hendes familie boede, og hvor de fleste kendte hinanden, angiveligt var uvidende om [B’s] klantilhørsforhold – også mens de var kærester – frem til det tidspunkt, hvor de talte om ægteskab. Nævnet bemærker herved, at klageren i sin anden gensamtale med Udlændingestyrelsen [forår] 2015 forklarede, at klanforhold har stor betydning for alle somaliere, og at man kender personer gennem deres klan. Klagerens forklaring om, at de unge ikke går så meget op i klanforhold, forekommer på denne baggrund ikke troværdig. Nævnet finder endvidere, at det forekommer utroværdigt, at klageren og [B] skulle have indgået ægteskab uden at have fortalt deres forældre om forholdet, hvorved bemærkes, at klageren selv til sin gensamtale med Udlændingestyrelsen [vinter] 2015 forklarede, at man skal have tilladelse fra forældrene/de ældre til at indgå ægteskab. Det forekommer endelig usandsynligt, at klageren og [B] skulle have fået en koranlærer/imam til at medvirke til en hemmelig vielse trods risikoen herved, idet al-Shabaab efter klagerens oplysninger ikke accepterer hemmelige vielser, ligesom det forekommer usandsynligt, at klageren og [B] efter klagerens forklaring ikke havde lagt nogen planer for deres fremtidige liv og angiveligt ikke havde forudset de problemer, det ville give også i tilfælde af, at [B] blev gravid. Nævnet har videre tillagt det vægt, at klageren har forklaret divergerende om hemmeligholdelsen af forholdet til [B]. Til oplysnings- og motivsamtalen og asylsamtalen forklarede han således, at han i forbindelse med, at [B’s] brødre eller fætre opsøgte og truede ham i [efterår] 2013, fortalte brødrene, at han elskede [B]. Til gensamtalen [forår] 2015 forklarede klageren imidlertid, at brødrene havde slået ham ihjel, hvis han havde erklæret, at han var forelsket i [B]. Det havde ikke gjort en forskel, at han og [B] var seriøse om deres forhold, og han fortalte dem derfor ikke, at han var forelsket i hende. Foreholdt denne divergens forklarede ansøgeren, at der måtte være sket en misforståelse, idet han havde sagt, at han var forelsket i [B], men blot ikke, at de var ægtefolk og havde haft samleje. Klageren har endvidere til asylsamtalen forklaret, at ingen vidste, at han og [B]var blevet gift, da hans bopæl blev opsøgt i [vinter] 2013, og hans far og bror blev slået ihjel. Til den anden gensamtale forklarede klageren imidlertid, at han troede, at [B’s] familie på dette tidspunkt vidste, at hun var blevet gift med klageren, idet han troede, at hun havde fortalt dem om forholdet. Klagerens forklaring om, at han bemærkede fejlen under samtalen, men at rettelsen ikke er blevet tilføjet, forekommer ikke overbevisende. Flygtningenævnet tilsidesætter således klagernes forklaring om ægteskabet med [B] og konflikten med hendes familie og klan. For så vidt angår klagernes asylmotiv i relation til al-Shabaab har nævnet lagt vægt på, at klageren efter sin forklaring blev kontaktet af al-Shabaab som led i en generel rekruttering af byens unge, at hans familie betalte sig fra, at han blev tvangsrekrutteret, at han ikke blev opsøgt af al-Shabaab efter det andet møde ud over, at han blev stoppet og udspurgt, når han tilfældigt mødte folk herfra på gaden, og at han under sin udrejse fra Somalia blev tjekket flere gange af folk, som han formodede var fra al-Shabaab, uden at opleve problemer. Nævnet finder herefter ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han er profileret i forhold til al-Shabaab, og at han ved en tilbagevenden til Somalia risikerer forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. For så vidt angår klagerens asylmotiv i relation til sit klanforhold bemærker nævnet, at klageren efter sin forklaring generelt har følt sig undertrykt, men ikke har oplevet konkrete episoder som følge af sit klanforhold. Han har således ikke været udsat for vold som følge heraf. Det bemærkes videre, at det fremgår af de foreliggende baggrundsoplysninger, at minoritetsgrupper i Somalia bliver diskrimineret gennem nedladende sprogbrug, ringere mulighed for ægteskab på tværs af klaner samt fravalgt i forhold til job, men at de ikke er væsentlig mere udsat for overgreb end andre grupper i Somalia. Sammenfattende finder nævnet ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han ved sin udrejse havde en konflikt med [B’s] familie og klan og/eller al-Shabaab, eller at hans klanforhold er asylbegrundende. Nævnet kan heller ikke lægge klagerens forklaring om, at hans mor telefonisk har fortalt ham, at hun er blevet truet af [B’s] klan og al-Shabaab, som jævnligt opsøger hende og spørger efter klageren, til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at klagerens generelle troværdighed er svækket som følge af, at nævnet ikke kan lægge hans forklaring om konflikten med al-Shabaab og [B’s] familie og klan til grund, og at det forekommer utroværdigt, at klagerens mor efter, at klageren havde søgt om forlængelse af opholdstilladelsen, skulle have fået hans telefonnummer, og at klageren ikke under samtalen med hende spurgte, hvordan hun havde fundet det, og hvorfra hun ringede. Klageren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af sine individuelle forhold. Flygtningenævnet finder efter de foreliggende baggrundsoplysninger, at situationen i Galgaduud er ændret således, at ikke enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3. Forholdene i Galgaduud er - selvom de fortsat er skrøbelige og uforudsigelige - forbedrede, og ændringerne findes ikke at være af helt midlertidig karakter. Uanset om klagerens hjemby måtte være under al-Shabaabs kontrol, finder Flygtningenævnet, at dette forhold ikke kan føre til en ændret vurdering, idet ophold i al-Shabaab kontrollerede områder efter de foreliggende baggrundsoplysninger om de generelle forhold for uprofilerede personer uden individuelle konflikter med al-Shabaab ikke er tilstrækkelig til opnåelse af asyl. Nævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at ansøgeren må anses for uprofileret i forhold til al-Shabaab. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet, at situationen er af en sådan karakter, at en udsendelse af klageren til Galgaduud ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og at betingelserne for at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt. Ved vurderingen af, om nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse må antages at være særlig belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, lægger Flygtningenævnet vægt på, at klageren har haft lovligt ophold i Danmark [sommer] 2015. Han har bestået en prøve i Dansk 2 med karakteren 10. Han har ingen uddannelse, men han er efter 9. klasse påbegyndt 10. klasse på VUC, og han har gennemført mødet i Flygtningenævnet på dansk uden brug af tolk. Han har ifølge eIndkomst modtaget offentlige ydelser i perioden [sommer] 2015 til [sommer] 2016 og i [efterår] 2016. Han har modtaget blandet indkomst i [efterår] 2016, i perioden [vinter] 2016 til [sommer] 2017 og i [efterår] 2017, og han har modtaget A-indkomst i [efterår] 2016, [sommer] 2017 og [efterår] 2017. Han har i perioden [vinter] 2016 [efterår] 2017 haft arbejde som salgsassistent i Kvickly, hvor han var praktikant i seks måneder og derefter ansat med løntilskud i et år. Han startede i [efterår] 2017 som praktikant i Fakta, hvor han arbejder fem til ti timer om ugen, og han arbejder endvidere for [C] Tolkeservice. Klageren har således ikke opnået fast tilknytning til det danske arbejdsmarked. Klageren er ugift, sund og rask og har ingen børn. Han har ikke familiemæssig tilknytning til Danmark. Han er medlem af foreningen [L] Aalborg og dyrker sport, navnlig fodbold. Klageren er født og opvokset i Somalia, hvor han har boet, indtil han udrejste som 24-årig. Han har fortsat sin mor og søster i Somalia, ligesom han også fortsat har en række familiemedlemmer i Somalia. Flygtningenævnets flertal finder efter en samlet vurdering af klagerens forhold, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være særligt belastende for ham, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26 stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2019/35/GJEY
