ævnet stadfæstede i januar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger og fire medfølgende børn fra Somalia. Indrejst i 2015. Sagen er behandlet sammen med Soma/2019/21. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren tilhører klanen Rahan Weyn, subklanen Jiron, familienklanen Obo Masuuse og er sunni-muslim af trosretning fra Bakool, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter al-Shabaab, idet han har arbejdet for den franske hjælpeorganisation Action Contre La Faim Somalia. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter, at han vil blive dræbt af personer fra al-Shabaab, hvorfra hans bror har skudt to personer. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter, at al-Shabaab vil tvangsrekruttere hans børn. Ansøgeren har endelig henvist til, at han frygter, at hans datter vil blive omskåret mod hans vilje. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han begyndte at arbejde for den franske hjælpeorganisation Action Contre La Faim Somalia i [foråret] 2007, hvor han arbejdede indtil ultimo 2011, hvor al-Shabaab plyndrede arbejdspladsen, fordi al-Shabaab ikke længere tillod deres aktivitet i landet, hvorefter organisationen flyttede til Kenya. Primo 2012 blev ansøgerens bil beslaglagt af al-Shabaab. Ansøgeren opsøgte al-Shabaabs leder, der oplyste, at bilen skulle benyttes af jihadister, og han bad ansøgeren om at tilslutte sig al-Shabaab. Lederen ringede efterfølgende til ansøgeren fem gange. Lederen beskyldte ansøgeren for at være vantro, ligesom han truede med at slå ansøgeren ihjel, fordi han havde arbejdet for Action Contre La Faim Somalia. Al-Shabaab opsøgte ligeledes ansøgerens bopæl et par gange, hvor ansøgeren ikke var hjemme. Ultimo 2013 blev bopælen på ny opsøgt og al-Shabaab tog ansøgeren med til deres hovedkvarter i landbyen. Ansøgeren blev afhørt, udsat for fysiske overgreb og beskyldt for at være spion. Ansøgeren blev løsladt to dage senere, fordi han skulle have behandling for sin brækkede arm. Ansøgeren valgte at flygte fra landsbyen samme aften med sin bror. Da de nåede til udkanten af landsbyen, mødte de to personer fra al-Shabaab, som ville vide, hvor ansøgeren og broren skulle en. Ansøgerens bror skød personerne, hvorefter de flygtede fra stedet. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at ansøgeren ved mødets begyndelse gav udtryk for, at han ønskede en anden tolk, som taler den dialekt, som ansøgeren selv taler. Tolken erklærede, at der ikke var forståelsesmæssige problemer. Det blev aftalt, at ansøgeren skulle sige til, hvis han under mødet oplevede forståelsesmæssige problemer. Ansøgeren gav herefter ikke under nævnsmødet udtryk for, at der var forståelsesmæssige problemer, hvilket heller ikke var nævnets opfattelse. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren i en periode har arbejdet for den franske NGO Action Contre La Faim. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren og hans ægtefælle har forklaret divergerende om helt centrale dele vedrørende ansøgerens asylmotiv. Ansøgeren og hans ægtefælle har således forklaret indbyrdes divergerende om, hvor mange gange deres bopæl blev opsøgt af al-Shabaab. Ansøgeren har således oplyst, at bopælen blev opsøgt i alt fire gange, mens ægtefællen har oplyst, at bopælen blev opsøgt en gang. Ægtefællen udbyggede under nævnsmødet sin forklaringer om antallet af gange, bopælen blev opsøgt. Hun forklarede, at der var tale om to gange forud for sidste gang, hvor ægtefællen blev hentet. Ansøgeren og ægtefællen har tillige forklaret indbyrdes divergerende om, hvor ansøgeren blev pågrebet af al-Shabaab. Ansøgeren har således forklaret, at han blev pågrebet uden for bopælen, mens ægtefællen har forklaret, at ansøgeren blev pågrebet inde på bopælen. Ansøgeren udbyggede under mødet i Flygtningenævnet sin forklaring, idet han under nævnsmødet forklarede, at han blev pågrebet indenfor. Ansøgeren har under nævnsmødet tillige udbygget sin forklaring med, at han under pågribelsen fik bind for øjnene og blev udsat for vold, hvilket han under tidligere samtaler har forklaret ikke fandt sted. Dertil kommer, at ansøgeren har forklaret udbyggende om sit asylmotiv. Han har således indledningsvist alene forklaret, at han har et modsætningsforhold til al-Shabaab på grund af sit arbejde for den franske NGO, mens han efterfølgende har forklaret, at hans konflikt med al-Shabaab begyndte, fordi han nægtede at tilslutte sig al-Shabaab. Den mandlige ansøgers forklaring fremstår tillige usammenhængende og utroværdig. Det forekommer i den forbindelse usammenhængende og utroværdigt, at al-Shabaab skulle opsøge ham gentagne gange på bopælen uden at finde ham hjemme, når al-Shabaab samtidig vidste, hvor han var, fordi han drev en butik, hvor han betalte beskyttelsespenge til al-Shabaab. Ansøgerens forklaring fremstår tillige usikker og uden detaljer. Han har således ikke været i stand til at beskrive de personer, der tilbageholdt ham eller transporten fra bopælen til al-Shabaabs hovedkvarter. Han har således forklaret, at han ikke husker, hvordan han kom fra huset til al-Shabaabs hovedkvarter. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at ansøgeren har asylbegrundende konflikter med al-Shabaab. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge til grund, at ansøgeren har en konflikt med sine subklaner. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren efter ovennævnte bevisvurdering ikke har en asylbegrundende konflikt med al-shabaab, og at det som følge heraf heller ikke kan lægges til grund, at der har været en konfrontation med de to personer. Det forhold, at ansøgeren frygter, at hans børn bliver tvangshvervet af al-shabaab, kan ikke føre til, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse i Danmark. Der er herved lagt vægt på, at ansøgerens frygt alene bygger på hans egen formodning. Der er tillige lagt vægt på baggrundsoplysningerne, herunder Udlændingestyrelsens seneste rapport om “Somalia: South and Central Somalia Security Situation, al-Shabaab Presence, and Targets Groups. Report basad on interviews in Nairobi, Kenya 3 to 10 December 2016” af marts 2017, at der, ifølge tre kilder sker der tvangsrekruttering i området, som er under al-Shabaabs kontrol, men det sker oftest i relation til store operationer eller under og efter angreb, hvor al-Shabaab har brug for folk til logistiske opgaver eller til at erstatte tabte krigere. Ifølge en somalisk NGO vil rekruttering normalt ikke ske med tvang men det kan ikke udelukkes. Det kan heller ikke føre til at andet resultat, at ansøgeren har forklaret udbyggende om, at han frygter, at hans datter vil blive tvangsomskåret. Der er herved lagt vægt på, at både ansøgeren og hans ægtefælle har oplyst, at de er imod omskæring, og at de vil modsætte sig et krav herom. Hertil kommer, at ansøgerens ægtefælle har forklaret, at hun ikke frygter, at hendes familie vil kræve, at deres datter bliver omskåret. Ægtefællen har endvidere i forbindelse med partshøringen forklaret, at hun har et godt forhold til sin familie, og at hun selv er blevet frit opdraget. Det fremgår derudover af baggrundsoplysningerne, herunder blandt andet Udlændingestyrelsens temarapport ”South Central Somalia – Female Genital Mutilation/Cutting” fra januar 2016, at det er muligt for kvinder at undgå omskæring af deres døtre, men det afhænger i høj grad af morens personlighed, og hvorvidt hun er i stand til at modstå det psykologiske pres for omskæring fra såvel familiemedlemmer som samfundet. Det fremgår endvidere af ovenstående temarapport, at både på landet og i byerne er der forældre, som er imod omskæring, og som ikke tillader omskæring af deres døtre. Ifølge rapporten er det højst usandsynligt, at piger skulle blive udsat for omskæring uden morens kendskab til det, eller uden at moren som minimum har udtrykt accept af det. I mere konservative samfund er det nemmere for forældre at modstå sociale pres, hvis pigens far også modsætter sig, at hans datter skal omskæres. Herefter, og efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved udrejsen af Somalia havde asylbegrundende konflikter eller, at han eller hans familie vil få det ved en genindrejse. Flygtningenævnet finder tillige, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han er profileret over for al-Shabaab alene fordi han på et tidspunkt indtil 2011 arbejdede for en fransk NGO. Der er herved blandt andet lagt vægt på ansøgerens egen forklaring om, at han efter sit arbejde for den franske NGO åbnede en forretning, hvor han betalte beskyttelsespenge til al-Shabaab. For så vidt angår ansøgerens frygt for de generelle forhold i hjemområdet finder Flygtningenævnet på baggrund af baggrundsoplysningerne om forholdene i Waajid, at disse kan sammenlignes med forholdene i Mogadishu, hvilket indebærer, at det ikke er enhver, der vender tilbage til området, som vil være i risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne lægger Flygtningenævnet til grund, at de generelle forhold i Waajid er forbedret siden ansøgerens udrejse i 2013, og at byen nu er kontrolleret af AMISON og SNA, og at de etiopiske styrker har en base i byen, mens al-Shabaab kontrollerer området omkring byen. Om end forholdene således fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige, lægger Flygtningenævnet dog til grund, at ændringerne ikke findes at være af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Soma/2019/22/STRAA
