soma201921

Nævnet stadfæstede i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014. Sagen er behandlet sammen med Soma/2019/22
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren tilhører klanen Rahan Wayne, subklanen Haare, familieklanen Idimole og er sunni-muslim fra Waajid, Bakool-regionen, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shaabab, idet hun har nægtet at indgå ægteskab med et al-Shabaab-medlem. Klageren modtog i starten af 2008 et ægteskabstilbud fra et al-Shabaab-medlem ved navn [A]. Klagerens far afslog ægteskabstilbuddet, og klageren giftede sig i november 2008 med sin nuværende ægtefælle. I [sommeren] 2013 slog [A] klagerens far ihjel. I [slutningen af] 2013 blev både klageren og hendes ægtefælle tilbageholdt af al-Shaabab. Det lykkedes dem begge at flygte. Herefter udrejste klageren af Somalia. Udlændingestyrelsen meddelte [i] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Udlændingestyrelsen afviste således klagerens forklaring om, at hun havde en konkret og individuel konflikt med al-Shabaab. [I] 2017 har Udlændingestyrelsen truffet afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Klageren har under inddragelsessagen forklaret i overensstemmelse med sin oprindelige forklaring om sit eget asylmotiv, ligesom hun har påberåbt sig sin ægtefælles asylmotiv. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om hendes asylmotiv til grund. Der er herved lagt vægt på, at klagerens forklaring om asylmotivet fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Det forekommer i den forbindelse utroværdig, at al-Shabaab skulle efterstræbe klageren over en periode på fem år, fordi hun havde afslået at gifte sig med et medlem af al-Shabaab, men samtidig lade hende og hendes familie være i fred. Det fremstår på samme måde utroværdigt, at al-Shabaab fem år efter ægteskabsafslaget skulle slå klagerens far ihjel på grund af afslaget. Endelig forekommer ansøgerens forklaring om hendes flugt helt udetaljeret og dermed utroværdig. For så vidt angår klagerens henvisning til ægtefællens asylmotiv, henvises til ægtefællens afgørelse af dags dato, hvoraf det fremgår, at Flygtningenævnet ikke har fundet, at ægtefællen har sandsynligt, at han har et asylmotiv.  Klageren har således ikke sandsynliggjort, at hverken hun eller hendes ægtefælle ved en tilbagevenden til hjemområdet i Somalia vil være profileret i forhold til al-Shabaab, og at hun af den grund eller andre konkrete grunde vil risikere forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Nævnet skal herefter vurdere, om der på nuværende tidspunkt er anledning til at antage, at de generelle forhold i Somalia er sådanne, at en tilbagesendelse af klageren til Somalia vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Flygtningenævnet lægger på baggrund af baggrundsoplysningerne om forholdene i Waajid, der kan sammenlignes med forholdene i Mogadishu, til grund, at den generelle vold i området ikke har et niveau, der indebærer, at enhver, der vender tilbage til området, vil være i risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne lægger Flygtningenævnet således til grund, at de generelle forhold i Waajid er forbedret siden 2013, hvor ansøgeren udrejste, og at byen nu er kontrolleret af AMISON og SNA, og at de etiopiske styrker har en base i byen, mens al-Shabaab kontrollerer området omkring byen. Om end forholdene således fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige, lægger Flygtningenævnet dog til grund, at ændringerne ikke findes at være af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet finder derfor, at en udsendelse af klageren til Maajid ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.  Flygtningenævnet bemærker, at klageren i forbindelse med skriftlig partshøring og partshøringssamtale i [slutningen af] 2017 har oplyst, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at hendes datter vil blive tvangsmæssigt omskåret, men hun har samtidig oplyst, at hun og hendes ægtefælle er imod omskæring og at hun mener, at hun og ægtefællen kan modsætte sig presset, da at hun selv har fået en fri opdragelse og er blevet støttet af sine forældre. Klageren har ikke under nævnsmødet været i stand til at uddybe, hvorfor hun under nævnsmødet ændrede sin forklaring til, at hun nu frygter, at datteren vil blive tvangsomskåret. Flygtningenævnet lægger herefter til grund, at klageren og klagerens ægtefælle er modstandere af tvangsmæssig omskæring. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at de vil kunne modsætte sig dette. Den omstændighed, at familien risikerer social stigmatisering på grund af manglende omskæring af datteren, er ikke i sig selv asylbegrundende. Det fremgår i den forbindelse af baggrundsoplysningerne, herunder blandt andet Udlændingestyrelsens temarapport ”South Central Somalia – Female Genital Mutilation/Cutting” fra januar 2016, at det er muligt for kvinder at undgå omskæring af deres døtre, men det afhænger i høj grad af morens personlighed, og hvorvidt hun er i stand til at modstå det psykologiske pres for omskæring fra såvel familiemedlemmer som samfundet. Det fremgår endvidere af ovenstående temarapport, at både på landet og i byerne er der forældre, som er imod omskæring, og som ikke tillader omskæring af deres døtre. Ifølge rapporten er det højst usandsynligt, at piger skulle blive udsat for omskæring uden morens kendskab til det, eller uden at moren som minimum har udtrykt accept af det. I mere konservative samfund er det nemmere for forældre at modstå sociale pres, hvis pigens far også modsætter sig, at hans datter skal omskæres. For så vidt angår klagerens frygt for, at hendes drengebørn skal blive tvangshvervet af al-Shabaab bemærker Flygtningenævnet, at denne frygt alene bygger på klagerens egne formodninger. Flygtningenævnet finder således, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hendes drenge risikerer tvangshvervning. Der er herved tillige lagt vægt på baggrundsoplysningerne, herunder Udlændingestyrelsens seneste rapport om “Somalia: South and Central Somalia Security Situation, al-Shabaab Presence, and Targets Groups. Report basad on interviews in Nairobi, Kenya 3 to 10 December 2016” af marts 2017, at der, ifølge tre kilder sker der tvangsrekruttering i områder, som er under al-Shabaabs kontrol, men det sker oftest i relation til store operationer eller under og efter angreb, hvor al-Shabaab har brug for folk til logistiske opgaver eller til at erstatte tabte krigere. Ifølge en somalisk NGO vil rekruttering normalt ikke ske med tvang men det kan ikke udelukkes. Vedrørende klagerens tilknytning til Danmark, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, bemærker Flygtningenævnet indledningsvis, at klageren har haft lovligt ophold i Danmark siden [en nærmere bestemt dato i] 2014. Klageren har ikke opnået nogen fast tilknytning til arbejdsmarkedet og har ikke gennemført nogen uddannelse. Hun har alene været i praktik i 1 måned og mangler på nuværende tidspunkt 2 måneder af dette praktikforløb. Det er tillige lagt til grund, at klageren ikke har opnået noget kendskab af betydning til det danske sprog. Hun har således alene bestået danskprøve 1, hvilket ikke kan tillægges afgørende betydning. Klagerens ægtefælle og børn blev i 2015 familiesammenført med klageren. Børnene har siden da gået i institutioner og skole. Klagerens ægtefælle har siden [sommeren] 2018 haft fast arbejde, hvilket imidlertid ikke kan tillægges betydning ved vurderingen af klagerens tilknytning til Danmark. Flygtningenævnet finder herefter, at en manglende forlængelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil virke særligt belastende. De af klageren påberåbte helbredsmæssige forhold, herunder hendes nuværende graviditet, ændrer ikke herved. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering af klagerens forhold, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være særlig belastende for hende, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. punktum, jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Soma/2019/21/STRAA