Nævnet stadfæstede i januar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren tilhører klanen [klannavn], underklanen [klannavn] og subklanen [klannavn] og er muslim af trosretning fra [landsby], [by], Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at al-Shabaab vil slå ham ihjel, idet al-Shabaab ønskede at tvangshverve klageren. Klageren har videre henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af familien til den kvinde, [A], som han indgik ægteskab med, idet kvinden var lovet bort til en anden mand. Endelig har klageren henvist til, at klagerens brødre, der har tilsluttet sig al-Shabaab, truer ham på livet, idet de beskylder ham for at være vantro, fordi han er udrejst til et fremmed land. Udlændingestyrelsen meddelte [i slutningen af] 2013 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Indledningsvis bemærkes, at klageren under sin forklaring for Flygtningenævnet gav udtryk for, at han ikke forstod tolken. Nævnet finder imidlertid ikke grundlag for at fastslå, at klageren og tolken ikke forstod hinanden. Nævnet lægger herved vægt på, at klageren ved nævnsmødets begyndelse bekræftede, at han og tolken forstod hinanden, at klagerens indsigelse mod tolkningen fremkom på et tidspunkt, hvor klageren var trængt i sin forklaring, og at tolken tilkendegav, at klageren og tolken forstod hinanden. Flygtningenævnet kan ikke lægge nogen del af klagerens forklaring til grund, idet nævnet finder, at forklaringen fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet finder helt overordnet, at klagerens forklaring om, hvordan han undslap al-Shabaab forekommer utroværdig. Det er således utroværdigt, at al-Shabaab – som forklaret af klageren – efter at al-Shabaab nogle uger tidligere havde forlangt, at klageren og klagerens bror skulle tilslutte sig al-Shabaab, skulle have opsøgt klageren og klagerens familie på klagerens bopæl om natten, og have sparket døren ind til det hus, hvor klageren opholdt sig, sparket døren ind til klagerens værelse, hvor klageren sov uden at gennemsøge værelset og pågribe klageren. Denne forklaring fremstår ulogisk og konstrueret. Det fremstår videre usandsynligt, at klageren skulle kunne undslippe al-Shabaab uskadt henset til, at klageren har forklaret, at der var flere end fem personer fra al-Shabaab inden i klagerens bolig, og at der blev skudt på klageren i en afstand af højst fem skridt. Forklaringen stemmer i øvrigt ikke med, at klageren til samtalen [i efteråret] 2013 forklarede, at han og ægtefællen [B] sov på en form for en overdækket terrasse. Flygtningenævnet lægger også vægt på, at klagerens forklaring om det tidsmæssige forløb fra første gang al-Shabaab opsøgte klagerens bopæl frem til klagerens udrejse giver indtryk af at være indlært og ikke selvoplevet. Klagerens forklaring til samtalen [i efteråret] 2013 om det tidsmæssige forløb bærer således præg af at være fyldt med modsætninger, som klageren, når han blev gjort opmærksom herpå, søgte at korrigere uden at give en rimelig forklaring på, hvorfor han havde forklaret, således som han gjorde. F.eks. har klageren dels forklaret, at al-Shabaab opsøgte familiens bopæl for anden gang [i slutningen af] 2012, dels [i slutningen af] 2012. Klageren har videre forklaret til samtalen [i efteråret] 2013, at han efter at være undsluppet al-Shabaab opholdt sig ti til elleve dage hos en familie, som klageren var venner med, inden han tog hjem og talte med sin far. Dette rettede klageren senere i samtalen til, at han havde holdt sig skjult i otte dage. Til samtalen [i sommeren] 2017 forklarede klageren, at han et par dage efter episoden med al-Shabaab vendte tilbage til familiens bopæl, og for nævnet har klageren forklaret, at han vendt hjem efter en dag. Videre har klageren forklaret forskelligt om, hvornår klageren og [A’s] angivelige forhold blev opdaget. Indledningsvis forklarede klageren til samtalen [i efteråret] 2013, at han og [A] [i slutningen af] 2012 kyssede hinanden mellem boderne på markedet, og at de blev opdaget af [A’s] familie. Dette rettede klageren senere til, at det var [i slutningen af] 2012. Det skal sammenholdes med, at klageren efter sin (seneste) forklaring blev opsøgt af al-Shabaab [i slutningen af] 2012 og holdt sig i skjul i ti til elleve dage, otte dage, et par dage eller en dag. For nævnet har klageren forklaret, at han ikke husker, om de blev opdaget før eller efter, at klagerens bopæl blev angrebet af al-Shabaab. Flygtningenævnet lægger også vægt på, at klageren har forklaret forskelligt om, hvorvidt [A] var lovet væk til en anden eller allerede var gift med en anden. Til samtalen [i efteråret] 2013 forklarede klageren således, at han godt vidste, at [A] var lovet væk til en anden mand, hvorimod klageren til samtalen [i sommeren] 2017 forklarede, at [A] i forvejen var gift, men endnu ikke havde fået børn med sin ægtefælle. Nævnet er opmærksom på, at klageren senere i samtalen [i sommeren] 2017 fragik sin forklaring tidligere i samtale, men nævnet finder ikke, at dette kan føre til en anden vurdering. Endelig lægger Flygtningenævnet vægt på, at klagerens forklaring til samtalen [i sommeren] 2017 om, at han valgte at mødes med [A] på et sted, hvor folk fra området normalt samledes for at snakke og hygge forekommer helt usandsynlig. Nævnet lægger herved vægt på, at det må have stået klageren klart, hvilken betydelig risiko der måtte være forbundet med en sådan adfærd, idet klageren og [A’s] forhold ifølge klageren var blevet opdaget af [A’s] familie omkring en uge tidligere, ligesom klageren, hvis bror angiveligt var blevet halshugget af al-Shabaab, var efterstræbt af al-Shabaab, der havde kontrol over byen. Nævnet lægger videre vægt på, at klagerens forklaring om, hvorfor han løb en sådan risiko, fremstår udbyggende og konstrueret. Nævnet finder således efter en samlet vurdering, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han skulle være i risiko for asylbegrundende forfølgning af al-Shabaab, sine brødre eller [A’s] familie ved en tilbagevenden til Somalia. Som følge heraf finder Flygtningenævnet derfor, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Nævnet skal herefter vurdere, om der på nuværende tidspunkt er anledning til at antage, at de generelle forhold i Somalia er sådanne, at en tilbagesendelse af klageren til Somalia vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Efter en samlet vurdering af de foreliggende baggrundsoplysninger finder Flygtningenævnet endvidere, at de generelle forhold i klagerens hjemområde er forbedret, siden klageren [i slutningen af] 2013 blev meddelt opholdstilladelse. Nævnet har lagt til grund, at klagerens hjemområde er under indflydelse af al-Shabaab. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger er ophold i al-Shabaab kontrollerede områder for uprofilerede personer uden individuelle konflikter med al-Shabaab ikke tilstrækkeligt til at opnå asyl. I vurderingen har nævnet inddraget de seneste baggrundsoplysninger, herunder om al-Shabaabs måde at operere på i områder, hvor al-Shabaab har kontrol henholdsvis ikke har kontrol. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at al-Shabaabs måde at operere på har ændret sig fra vilkårlige angreb mod civilbefolkningen til at være målrettede angreb mod profilerede personer. Nævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at ansøgeren må anses for uprofileret i forhold til al-Shabaab. Nævnet finder på denne baggrund, at en udsendelse af klageren til hans hjemområde i […]-regionen i Somalia ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og at betingelserne for at inddrage klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt. Flygtningenævnet skal endelig tage stilling til, om en undladelse af at forlænge klagerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende, jf. udlændingelovens § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Klageren har haft lovligt ophold i Danmark siden [i slutningen af] 2013, og klageren har oplyst, at han er født i 1987 og opvokset i [landsby], nær […]-regionen i Somalia, hvor han har boet indtil sin udrejse som ca. 25-årig i 2013. Han har bestået Prøve i Dansk 2 samt FVU-læsning, trin 1 og 2. Klageren blev tilmeldt HF og VUC i Herning. Klageren har i en periode på nogle måneder været avisbud i 5 timer om ugen, og klageren var i perioden […] 2016 i praktik hos […], hvor klageren hjalp til på lageret. Klageren har siden [sommeren] 2018 været ansat på fuld tid som produktionsmedarbejder hos […]. Klageren er ikke engageret i foreningslivet. Klageren har ikke familiemæssig tilknytning til Danmark, men har hustru og familie i Somalia. Klageren lider af urticariel udslet (nældefeber), som han får behandling for, og som led heri går klageren til kontrol på hospitalet. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af klagerens forhold, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være særligt belastende for ham, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2019/2/SHH
