Nævnet stadfæstede i april 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk somali og muslim fra Qoryooley, Somalia. Klageren tilhører klanen Shikhal. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren henviste som oprindeligt asylmotiv til, at han frygtede at blive slået ihjel af al-Shabaab og af klanen til den person, som klagerens bror har slået ihjel. Til støtte for sit asylmotiv oplyste klageren, at hans problemer med al-Shabaab startede i maj/juni 2012. Al-Shabaab henvendte sig til klageren og hans venner et sted, hvor byens unge mødtes til fodbold. Her blev de alle opfordret af al-Shabaab til at tislutte sig dem og deltage i jihad. Klageren nægtede at tilslutte sig al-Shabaab, idet han var nødt til at forsørge sin mor og sin ægtefælle. Nogle af klagerens venner blev medlemmer af al-Shabaab. Al-Shabaab bad klageren og nogle af hans venner om at genoveje deres beslutning om ikke at tislutte sig dem. Herefter forlod de stedet. Klageren så næsten dagligt medlemmer af al-Shabaab, fordi de boede i samme område som klageren. Al-Shabaab henvendte sig dagligt til klageren og bad ham om at han skulle sig dem. Al-Shabaab stoppede en dag i juni 2012 en fodboldkamp, som klageren deltog i. I februar 2013 mødte klageren Hamza fra al-Shabaab sammen med sine venner. Klageren blev truet med at blive slået ihjel, hvis han ikke tilsluttede sig al-Shabaab. Fem dage senere, den 5. februar 2013, spillede klageren fodbold, da han blev opsøgt af mange al-Shabaab medlemmer, herunder Hamza. Klageren sagde til Hamza, at han ikke kunne tvinge ham til at deltage i jihad. Klageren blev sparket og slået af Hamzas fætter Mohamed. Klageren tog herefter hjem. Samme aften gik klageren og hans bror mod de unges tilholdssted. Klageren og broren blev overfaldet af Mohamed. Broren havde en kniv på sig, som han stak Mohamed i maven med. Herefter flygtede klageren med sin bror i forskellige retninger. Klageren tog hjem til sin bopæl. Klagerens mor sagde til ham, at han var nødt til at flygte. Herefter tog klageren hen til sin chef Osman. Osman fik at vide af klagerens mor, at al-Shabaab netop havde opsøgt hendes bopæl med Mohameds lig, og at han havde spurgt efter klageren. Klageren fik efter tre-fem dage 300 dollars af Osman. Den 12. februar 2013 flygtede klageren af Somalia. Klagerens mor har fortalt ham, at al-Shabaab stadigvæk ledte efter ham, og at de dagligt opsøgte morens bopæl. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det fremgår, at Udlændingestyrelsens tilladelsesresolution, at styrelsen uanset, at klagerens forklaring fremstår divergerende og utroværdig på en række centrale punkter, ikke finder at kunne afvise, at klageren ved en tilbagevenden til Somalia vil være i et asylrelevant modsætningsforhold til Al-Shabaab. Udlændingestyrelsen har videre lagt vægt på menneskerettighedssituationen i Somalia, herunder at klageren kommer fra et område, der stadigt var kontrolleret af Al-Shabaab. Det indgår således i Udlændingestyrelsens afgørelse, at det fulgte af daværende praksis, at udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at klagerens forklaring om asylmotivet ikke kan lægges til grund, idet forklaringen herom fremstår usandsynlig og divergerende på helt centrale punkter. Nævnet bemærker hertil, at klagerens forskellige forklaringer ikke kan anses for at være fremkommet på grund af den tid, der er forløbet, siden forholdene, der skulle have ført til hans udrejse, fandt sted, eller på grund af klagerens personlige forhold. Flygtningenævnet henviser til, at klagerens forklaringer om asylmotivet under Udlændingestyrelsens behandling af spontansagen var behæftet med en række divergenser. Flygtningenævnet kan, henset til udformningen af referatet af partshøringen af [slutningen af] 2017 ikke udelukke, at der under denne samtale har været tolkeproblemer. Klageren har nævnsmødet afgivet en forklaring, der på væsentlige punkter divergerer i forhold til klagerens forklaringer under oplysnings- og motivsamtalen og asylsamtalen. Klageren har forklaret, at han er vokset op i samme område af hjembyen som de personer, han angiveligt havde konflikter med, herunder Hamza, der efter klagerens forklaring er nært beslægtet med den lokale leder af Al-Shabaab. Frem til klageren afgav forklaring under nævnsmødet, har klageren forklaret, at det var en mand ved navn Mohamed, der angreb klageren på sportspladsen og igen samme aften, i hvilken forbindelse klagerens bror dræbte Mohamed. Under nævnsmødet har klageren derimod forklaret og fastholdt, at det var Hamza, der angreb ham i begge situationer, og at det var Hamza, der blev dræbt. Først, da klageren bliver foreholdt sine tidligere forklaringer, har klageren forklaret, at det korrekte var, at det var Mohamed. Flygtningenævnet bemærker hertil, at klageren ved forehold under nævnsmødet har besvaret spørgsmål om divergenserne på en usammenhængende og afglidende måde. Klageren har endvidere forklaret divergerende om sin beskæftigelse og sin tilknytning til Osman, der angiveligt skjulte klageren efter drabet. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i en konkret og individuel begrundet risiko for forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger og nævnets nyere praksis om, at den generelle situation i den sydlige og centrale del af Somalia ikke er af en sådan karakter, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, finder Flygtningenævnet ikke, at en tilbagesendelse af klageren til Qoryooley i Somalia udgør en krænkelse af den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Nævnet lægger således efter en samlet vurdering til grund, at de generelle forhold i den centrale og sydlige del af Somalia er forbedret, selvom forholdene fortsat er alvorlige og må betragtes som skrøbelige og uforudsigelige. Ændringerne findes endvidere ikke at være af midlertidig karakter. Det bemærkes endvidere, at Qoryooley efter baggrundsoplysningerne i længere tid har været kontrolleret af AMISOM. Klageren har haft lovligt ophold i Danmark siden [foråret] 2014. Klageren har forklaret, at han er blevet skilt, og at han efter morens død ikke længere har familie i Somalia. Efter det oplyste taler og læser og skriver han dansk, og han har bestået prøve i Dansk 2. Han er ikke under uddannelse. Klageren har oplyst, at han i de sidste år har haft noget vikararbejde, og at han har deltaget i kurser, hvilket har ledt til, at han pr. 1. april 2019 har fået fuldtidsbeskæftigelse på en fabrik. Han spiller fodbold i en klub med danskere og i en klub med andre somaliere. Klageren har ingen familie i Danmark. Han modtager behandling mod depression. Flygtningenævnet finder ud fra en samlet vurdering ikke, at klageren har en sådan tilknytning til Danmark, at det vil være særligt belastende at inddrage klagerens opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 19. stk. 1, nr. 1 og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2019/109/FAM
