Nævnet stadfæstede i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren tilhører klanen [Y] og er muslim af trosretning fra [A] i regionen Lower Shabelle, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ved sin indrejse i Danmark henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygtede at blive slået ihjel af regeringen i Somalia eller af medlemmer af [H’s] familie. Klageren forklarede til støtte herfor, at han i 2012 blev gift i hemmelighed med [H]. I [foråret] 2013 blev [H] gravid, hvorefter klageren henvendte sig til [H’s] far for at bede denne om at blive en del af familien. [H’s] far, der tidligere havde været tilknyttet al-Shabaab, men nu arbejdede for regeringen, accepterede ikke ægteskabet. Han oplyste, at [H] var lovet væk til en anden mand, og kaldte klageren for en bastard. Efterfølgende erfarede [H’s] far, at [H] var blevet gravid, hvorefter han slog [H] hårdt i maven, så [H] mistede barnet, og låste hende inde i seks måneder. Mens [H] var låst inde, blev klageren opsøgt omkring ti gange på sit arbejde af [H’s] far og den mand, som [H] var lovet væk til. De pågældende forlangte, at klageren lod sig skille fra [H], hvilket klageren nægtede. Efter seks måneder tog [H’s] far midlertidigt ophold i en anden by, og klageren og [H] begyndte igen at se hinanden. Kort tid efter flyttede de sammen. [I efteråret] 2014 blev klageren opsøgt på sin bopæl af [H’s] bror og den mand, som [H] var lovet væk til. De pågældende slog og sparkede klageren, til han mistede bevidstheden, hvorefter de tvang [H] med. Den efterfølgende dag fortalte klageren sin bror, hvad der var sket. Klagerens bror opsøgte derefter [H’s] familie, hvor han skød og dræbte [H’s] mor og bror. Umiddelbart efter ankom soldater til stedet. Der opstod skudveksling, hvilket resulterede i, at klagerens bror døde. Efterfølgende fik klageren oplyst, at han af myndighederne var blevet dømt til døden som følge af de drab, som klagerens bror var skyld i. Udlændingestyrelsen meddelte [efteråret] 2015 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, idet styrelsen vurderede, at klageren ved en tilbagevenden til sit hjemland ville være i risiko for at blive udsat for dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig behandling eller straf. Udlændingestyrelsen kunne ikke lægge klagerens forklaring om sit modsætningsforhold til [H’s] familie til grund med henvisning til, at forklaringen herom forekom divergerende og påfaldende. Uanset dette lagde Udlændingestyrelsen til grund, at det ikke med den fornødne sikkerhed kunne afvises, at klageren ved en tilbagevenden til sit hjemområde ville være i et asylrelevant modsætningsforhold til myndighederne i Somalia. Klageren har under sagen om forlængelse af klagerens opholdstilladelse henvist til sit oprindelige asylmotiv. Flygtningenævnets flertal kan ikke lægge klagerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv til grund, idet den fremstår som konstrueret til lejligheden og dermed utroværdig. Nævnet har i den forbindelse taget i betragtning, at klageren har oplyst at være analfabet. Flygtningenævnets flertal har lagt vægt på, at klageren har forklaret divergerende og udbyggende på en række væsentlige punkter. Klageren har således forklaret forskelligt om, hvem der var til stede ved brylluppet med [H]. Under samtalen hos Udlændingestyrelsen [efteråret] 2015 har klageren oplyst, at der udover han selv, [H] og sheiken var to vidner til stede, som klageren kunne genkende fra restauranten, hvor han arbejdede. Under samtalen [efteråret] 2017 har klageren oplyst, at der kun var fire personer til stede ved vielsen, og at det var kokken fra restauranten, sheiken, [H] og klageren selv. Foreholdt divergensen oplyste klageren under samme samtale, at han ikke regnede sig selv og [H] med, da han sagde, at der var fire personer til stede. For nævnet har klageren gentaget, at der kun var fire tilstede i alt under vielsen, nemlig hans chef fra restauranten, sheiken, [H] og klageren selv. Der var imidlertid også to sheiker, da klageren og [H] ankom til stedet, hvor vielsen fandt sted, men den ene gik inden vielsen. Klageren har endvidere forklaret forskelligt om, hvad der skete med sheiken, da [H’s] far fandt ud af, at sheiken havde viet dem. Under samtalen den [i vinteren] 2015 har klageren oplyst, at [H’s] far opsøgte sheiken og dræbte sheiken og dennes ægtefælle. Under samtalerne [i efteråret] 2015 og [efteråret) 2017 har klageren oplyst, at [H’s] far alene havde truet med at slå dem ihjel, men ikke havde gjort det. For nævnet har klageren forklaret, at [H] havde fortalt ham, at faren over for hende havde truet med at ville slå sheiken og hans ægtefælle ihjel, da faren fik at vide, at sheiken havde viet [H] og klageren. Klageren har også forklaret forskelligt om, hvordan [H’s] far opdagede, at [H] var gravid. Under samtalen [i efteråret] 2015 har klageren oplyst, at [H] havde sagt til ham, at hun selv fortalte sin far, at hun var blevet gravid med klageren. Under samtalen [i efteråret] 2017 har klageren oplyst, at [H] ikke havde sagt noget om, at hun selv sagde det til sin far. Ifølge klageren kunne faren se på [H’s] mave, at hun var gravid, og derefter kunne faren regne sig frem til resten. For nævnet har klageren forklaret, at [H] fortalte om sin graviditet til faren, da han slog hende, fordi hun havde giftet sig med klageren, hvorefter faren fortsatte med at slå, så hun mistede barnet. Herudover har klageren forklaret forskelligt om, hvorvidt han flyttede sammen med [H] i flygtningelejren, hvor han havde boet, siden han var 17 år, eller i [O] bydel i [A], og om hvornår hendes far var tilknyttet al-Shabaab og regeringen. Desuden har klageren forklaret forskelligt om, hvem hans bror dræbte, efter at klageren skulle være blevet overfaldet en nat i [efteråret] 2014. Under samtalen [vinteren] 2015 har klageren forklaret, at hans bror dræbte [H’s] mor og bror og den soldat, [H] skulle have været gift med, og at det var de to sidstnævnte, der opsøgte ham og overfaldt ham den pågældende nat. Under samtalerne [i efteråret] 2015 og [efteråret] 2017 har klageren forklaret, at hans bror alene dræbte [H’s] mor og [H’s] bror, hvilket han har gentaget for nævnet. Ansøgeren har desuden for nævnet forklaret udbyggende om, at han blev dømt til døden af ældrerådet, hvis formand var medlem af [H’s] klan, og at klagerens bror ved orienteringen om klagerens ægteskab med [H] ikke blev glad for at høre, at hun tilhørte den klan, som klageren og hans bror havde et modsætningsforhold til. Ansøgeren har ikke på overbevisende måde redegjort for de pågældende divergenser, som efter deres karakter og antal ikke alene kan forklares med mulige tolkeproblemer. Flygtningenævnets flertal finder det endvidere bemærkelsesværdigt, at klageren har oplyst, at han først blev bekendt med [H’s] klantilhørsforhold, da de blev gift eller umiddelbart derefter. Flygtningenævnets flertal finder det herefter ikke sandsynliggjort, at klageren har asylbegrundende konflikt med [H’s] familie, og at han i forlængelse heraf skulle være idømt en dødsstraf på grund af brorens drab på [H’s] familiemedlemmer. Klageren vurderes derfor ikke at være i konkret risiko for individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 og stk. 2, ved en tilbagevenden til Somalia. Det skal herefter vurderes, om der på nuværende tidspunkt er anledning til at antage, at de generelle forhold i Somalia er af en sådan karakter, at en tilbagesendelse af klageren vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Det fremgår af baggrundsoplysningerne om forholdene i det sydlige og centrale Somalia, at menneskerettigheds- og sikkerhedssituationen er forbedret, siden klageren blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, [i efteråret] 2015. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne må de generelle forhold i klagerens hjemområde anses for forbedret. Selv om forholdene – trods forbedringerne – fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige, findes ændringerne ikke at være af helt midlertidig karakter. Det er indgået i vurderingen, at [A] ifølge de nyeste kontrolkort fra Political Geography Now, Somalia, november 2018, er under kontrol af AMISOM/SNA, men at oplandet er under kontrol af al-Shabaab. Det er endvidere indgået i vurderingen, at al-Shabaab’s måde at operere på har ændret sig fra vilkårlige angreb mod civilbefolkningen til målrettede angreb mod profilerede personer og mere strategiske mål, og at sådanne angreb ikke finder sted i de områder, hvor al-Shabaab de facto har kontrollen. Det bemærkes i den forbindelse, at klageren ikke kan anses for profileret i forhold til al-Shabaab, idet han har oplyst, at han ikke har nogen konflikter med al-Shabaab. Det vurderes derfor, at en tilbagesendelse af klageren til hans hjemområde ikke længere vil udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Klageren har efter det oplyste opholdt sig i Danmark i ca. 4½ år. Klageren kan forstå og tale dansk samt skrive og læse lidt dansk, og han forventer at gå til eksamen i maj i Prøve i Dansk 2. Han har været i praktik hos firmaerne [Z] og [Æ], hvor han har været fuldtidsbeskæftiget siden oktober 2016. Han planlægger at tage 9. klasse og gå på VUC for at kunne uddanne sig til elektriker. Han har ingen familie i Danmark og har ikke været medlem af foreninger, bestyrelser eller lignende, men spiller fodbold i sin fritid med både etniske danskere og andre udlændinge. Han har helbredsproblemer i form af smerter i ryggen, og han får sovemedicin for at klare dem. Han er indstillet til en operation i ryggen i [vinteren] 2019. Det kan på den baggrund efter en samlet vurdering ikke anses for særligt belastende for klager, der er [X] år og har haft hele sin opvækst i Somalia, at nægte forlængelse af opholdstilladelsen, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Betingelserne for at nægte forlængelse af klagerens tidsbegrænsede opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, og stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1, er derfor opfyldt. På denne baggrund stadfæstes Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2019/102/tps
