Nævnet stadfæstede i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren tilhører klanen [Y] og er muslim af trosretning fra [A] i regionen Hiraan, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ved sin indrejse i Danmark henviste klageren som asylmotiv til, at han frygtede en tilbagevenden til Somalia, idet han ikke havde familie i landet. Klageren frygtede endvidere den generelle sikkerhedssituation i landet. Klageren forklarede til støtte herfor, at han flygtede som 14-årig sammen med sin nabofamilie til Yemen, fordi der udbrød kampe på klagerens hjemegn. Klageren blev i den forbindelse adskilt fra sin familie. Klageren har endvidere forklaret, at han i 2013 i Yemen blev opsøgt af en oppositionsgruppe, der ønskede at hverve ham. Personer fra oppositionsgruppen truede med at slå klageren ihjel, hvis ikke han ville kæmpe for dem. Udlændingestyrelsen meddelte [i vinteren] 2015 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Det fremgår af tilladelsesresolution [fra efteråret] 2014, at Udlændingestyrelsen ikke kunne lægge klagerens forklaring om sine konflikter i Yemen til grund, idet hans forklaring på flere punkter fremstod divergerende. Klageren har under sagen om at forlænge klagerens opholdstilladelse som asylmotiv endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter al-Shabaab. Til støtte herfor har klageren forklaret, at al-Shabaab samarbejder med oppositionsgrupperne i Yemen, og at klageren dermed også er kommet i et modsætningsforhold til al-Shabaab i Somalia. Klageren har endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia sammen med sin familie frygter, at hans to døtre vil blive udsat for omskæring. Klagerens ægtefælle er omskåret, og der er tradition for omskæring af pigebørn i klagerens hjemområde. Klageren vil ikke kunne modstå et socialt pres fra lokalområdet. Klageren har endelig henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at hans søn, som klageren adopterede som fire måneder gammel, vil blive slået ihjel ved en tilbagevenden til Somalia, idet han vil blive betragtet som et uægte barn. Flygtningenævnet lægger efter klagerens forklaring til grund, at han som 14-årig udrejste af Somalia på grund af krigen og de generelle forhold i hans hjemområde. Han opholdt sig herefter i Yemen i en længere årrække, før han udrejste derfra i midten af 2013 på grund af ændrede politiske forhold, der ifølge klageren medførte negativt fokus på især somaliere. Uanset om klagerens forklaring om det, han blev udsat i for af de yemenitiske militser umiddelbart inden sin udrejse fra Yemen, i det væsentlige måtte kunne lægges til grund, kan nævnet dog ikke lægge til grund, at klagerens oplevelser i den forbindelse herefter skulle kunne medføre, at han som følge af et samarbejde mellem de yemenitiske oprørere og al-Shabaab ved en tilbagevenden til Somalia vil være i konkret risiko for individuel forfølgelse fra al-Shabaab. Det beror alene på ansøgerens egen formodning, at der i givet fald skulle være et samarbejde mellem de yemenitiske oprørere og al-Shabaab, som vil kunne bringe netop ham i al-Shabaabs søgelys i Somalia. Klageren kan således ikke anses som profileret i forhold til al-Shabaab. Flygtningenævnet finder det herefter ikke sandsynliggjort, at klageren vil være i konkret risiko for individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 og stk. 2, ved en tilbagevenden til Somalia. For så vidt angår de påberåbte asylmotiver vedrørende klagerens plejesøn og to døtre bemærker nævnet, at børnene befinder sig i Uganda og ikke er asylansøgere i Danmark, og klageren kan allerede som følge heraf ikke opnå asyl alene på baggrund af deres forhold. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om der på nuværende tidspunkt er anledning til at antage, at de generelle forhold i Somalia er af en sådan karakter, at en tilbagesendelse af klageren vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Det fremgår af baggrundsoplysningerne om forholdene i det sydlige og centrale Somalia, at menneskerettigheds- og sikkerhedssituationen er forbedret, siden klageren blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, [i vinteren] 2015. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet, at de generelle forhold i klagerens hjemområde er forbedret. Selv om forholdene – trods forbedringerne – fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige, findes ændringerne ikke at være af helt midlertidig karakter. Det er indgået i vurderingen, at Beledweyne by ifølge det nyeste kontrolkort fra Political Geography Now, Somalia, november 2018, er kontrolleret af de somaliske myndigheder og deres allierede, og at området sydøst for Beledweyne er markeret som værende under uklart og blandet magtforhold. Både AMISOM, al-Shabaab, de somaliske myndigheder og etiopiske styrker er til stede i Hiiranregionen. Det er endvidere indgået i vurderingen, at al-Shabaab’s måde at operere på har ændret sig fra vilkårlige angreb mod civilbefolkningen til målrettede angreb mod profilerede personer og mere strategiske mål, og at sådanne angreb ikke finder sted i de områder, hvor al-Shabaab de facto har kontrollen. Klageren kan som nævnt i det foregående ikke anses for profileret i forhold til al-Shabaab. Flygtningenævnet vurderer derfor, at en tilbagesendelse af klageren til hans hjemområde ikke længere vil udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. For så vidt angår spørgsmålet, om en nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen vil være særligt belastende for klageren, bemærker nævnet, at klageren har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 4 år. Klagerens danskkundskaber er beskedne, og han har ikke bestået prøver i dansk, men er i gang med modul 4 i Prøve i Dansk 1. Han er ikke i gang med uddannelse, og har ikke været medlem af foreninger, bestyrelser eller lignende. Han har været i en række praktikker af 3 – 6 måneders varighed hos blandt andet Føtex og Netto og har siden [efteråret] 2018 været ansat som opvasker på Hotel [Z]. Han har ikke familie i Danmark og har ikke kontakt med nogen i Somalia, hvorfor han ikke ved, om han har noget familie der længere. Han har ingen helbredsmæssige problemer. Det kan på den baggrund efter en samlet vurdering ikke anses for særligt belastende for klageren, der er [X] år og udrejste af Somalia som 14-årig, at nægte forlængelse af opholdstilladelsen, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Betingelserne for at nægte forlængelse af klagerens tidsbegrænsede opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, og stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1, er derfor opfyldt. På denne baggrund stadfæster Flygtningenævnet herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2019/101/tps
