soma201910

Nævnet stadfæstede i januar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk somali og muslim fra landsbyen [X], Somalia. Klageren tilhører hovedklanen Hawiye, subklanen Abgaal og familieklanen Waesle. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv oprindeligt henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive idømt stening af al-Shabaab, idet hun er gift med to mænd. Til støtte for sit asylmotiv har klageren oplyst, at problemerne startede i 2010, da hun blev gift. Personer fra al-Shabaab henvendte sig til klagerens far, for at få klageren til at gifte sig med en af deres mænd. Klageren var dog forlovet med en mand, [Y], hvorfor faren først afslog at lade klageren gifte sig med en fra al-Shabaab. Al-Shabaab pressede herefter klagerens far og fængslede ham. Først da faren indvilligede i at lade klageren gifte sig med manden fra al-Shabab, blev han løsladt. På et tidspunkt blev klageren gravid, hvilket chokerede faren så meget, at han døde. Herefter blev klageren selv så chokeret over farens pludselige død, at hun fik en spontan abort. Klageren har dog fået en datter siden. Efter flere år i ægteskab med manden fra al-Shabaab flygtede klageren fra ham. Hun tog sin datter med. Klageren tog til Hamar, hvor [Y’s] mor boede. Herfra blev hun sendt til Kenya, hvor hun giftede sig med [Y]. Klageren ankom til Kenya i slutningen af 2013 og udrejste af Kenya i 2014, da flere personer fra Somalia havde spurgt efter hende i Kenya. Hun efterlod sin datter hos [Y], da hun udrejste. Klageren har som nyt asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter sin datters far. Klageren har endvidere henvist til, at hun frygter [Y’s] familie, da de er sure på hende og har truet hende.Til støtte for sit asylmotiv om sin frygt for [Y’s] familie har klageren oplyst, at [Y] forsøgte at rejse til Europa for at møde klageren. Tre dage efter, at [Y] havde oplyst klageren, at han ville tage mod Europa, ringede [Y’s] mor til klageren og anklagede hende for at være skyld i [Y’s] død. Endvidere har [Y’s] familie sværget, at de ville hævne sig på klageren. Til støtte for sit asylmotiv om sin frygt for sin datters far har klageren oplyst, at [Y] afleverede datteren til nogle personer, skulle fra Kenya til Ceel Dheer i Somalia. Her blev datteren afleveret til klagerens mor. Efterfølgende har moren fået mange problemer, idet al-Shabaab mener, at de har krav på datteren. Moren har også været udsat for vold og været fængslet i en periode. Hun blev dog løsladt, idet hun havde små børn. Al-Shabaab opsøger moren hver dag for at spørge efter klageren. Udlændingestyrelsen meddelte [en dato i] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Klageren har ikke benyttet sig for muligheden for ved fremmøde i Flygtningenævnet at forklare nærmere om baggrunden for sin asylansøgning. Flygtningenævnet tilsidesætter klagerens forklaring om at være blevet tvangsgift med et medlem af al-Shabaab, idet klageren ikke har kunnet redegøre nærmere for den lejr hun var tilbageholdt i på trods af, at hun havde ophold der i omkring tre år. Hun har forklaret divergerende om sin bevægelsesfrihed i lejren. Endelig forekommer det usandsynligt, at klageren netop den dag, hvor hun for første gang fik lov at forlade lejren uden bevogtning og hvor hun fik lov at medbringe sin datter, havde en aftale om hjælp til flugt. Klageren har ikke sandsynliggjort, at [Y’s] familie skulle have truet hende, idet det ikke findes sandsynligt, at [Y’s] død under flugten til Europa vil kunne bebrejdes hende. På baggrund af klagerens generelle troværdighed og den påfaldende forklaring om farens død, finder Flygtningenævnet det ikke sandsynliggjort, at faren er død, hvorfor hun findes at have et mandligt netværk i Somalia. Flygtningenævnet finder efter de foreliggende baggrundsoplysninger, at situationen i Ceel Dheer-området er ændret, således at ikke enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb efter EMRK artikel 3. Forholdene er, selvom de fortsat er skrøbelige og uforudsigelige, forbedrede, og ændringerne findes ikke at være af helt midlertidig karakter. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet, at situationen er af en sådan karakter, at en udsendelse af klageren til Ceel Dheer-området ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Flygtningenævnet finder i den forbindelse ikke, at den blotte omstændighed, at klageren har opholdt sig i Danmark i 4½ år vil gøre hende profileret i forhold til al-Shabaab, eller at hun af den grund vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb. Flygtningenævnet skal i den forbindelse bemærke, at det af de nyeste baggrundsoplysninger fremgår, at al-Shabaab har skiftet strategi fra vilkårligt at angribe civilbefolkningen og til i højere grad at foretage målrettede angreb mod profilerede personer, ligesom det er indgået i vurderingen, at disse angreb ikke foretages i områder, hvor al-Shabaab de facto har kontrollen. Selvom al-Shabaab i et vist omfang måtte være til stede i klagerens nærområde, kan dette ikke begrunde asyl, idet nævnet i den forbindelse også har tillagt det betydning, at klageren fra sit liv i Somalia frem til udrejsen har erfaring med at leve i et område under al-Shabaab kontrol, ligesom nævnet som anført ovenfor har lagt til grund, at klageren er uprofileret. Med hensyn til, om en nægtelse af at forlænge klagerens opholdstilladelse må antages at ville være særligt belastende bemærkes, at klageren har opholdt sig i Danmark i godt 4½ år, at hun ikke har opnået fast tilknytning til det danske arbejdsmarked eller gennemført en uddannelse. Hun har ikke nær familie i Danmark, og nævnet lægger som nævnt ovenfor til grund, at hun har familie i Somalia. Endeligt lægger nævnet til grund, at klageren ikke har væsentlige helbredsmæssige problemer. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering ikke, at klageren har en sådan tilknytning til Danmark, at det vil være særligt belastende for hende at nægte at forlænge hendes opholdstilladelse, jf. herved udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2019/10/JAH