Nævnet stadfæstede i januar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren tilhører klanen [klannavn], subklanen [klannavn], familieklanen [klannavn] og er muslim af trosretning fra [landsby], [by], Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af familien til den kvinde, [A], som han havde et forhold til. Klageren har videre henvist til, at han frygter at al-Shabaab vil slå ham ihjel, idet han havde gjort [A] gravid. Klageren har tillige henvist til, at al-Shabaab vil betragte ham som vantro, fordi han har opholdt sig i Europa i en længere periode. Klageren har endelig henvist til, at han ikke kan tage en uddannelse i Somalia. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet nævnet finder, at forklaringen fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet finder således, at klageren har forklaret divergerende om en helt central del af sit asylmotiv, idet klageren har forklaret forskelligt om sin kontakt med al-Shaabab. Klageren forklarede til oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2014, at han [i slutningen af] 2013 på sin bopæl blev opsøgt af ni til ti maskerede og bevæbnede mænd fra al-Shaabab, der bl.a. sagde, at han havde gjort [A] gravid, at han havde udført en ulovlig og strafbar handling ifølge islam, hvorfor de ville bringe ham for en sharia-domstol. Han forklarede videre, at mændene fortalte ham, at straffen for denne ulovlige handling ville være, at klageren blev stenet til døde. Han indrømmede det, og derefter sagde mændene, inden de gik, at de ville hente klageren på et senere tidspunkt og bringe ham for en sharia-domstol, hvor han kunne blive dømt for sine handlinger. Til asylsamtalen [i foråret] 2014 forklarede klageren, at han [i slutningen af] 2013 blev opsøgt af ni til ti maskerede og bevæbnende mænd fra al-Shaabab, som sagde, at han havde syndet, idet han havde gjort en pige gravid. Han indrømmede det, og mændene svarede, at når en mand var sammen med en kvinde, han ikke var gift med, så var straffen efter sharia, at vedkommende skulle stenes. Klageren forklarede videre, at mændene, inden de gik, sagde, at de ville give besked til deres leder, hvorefter de ville komme tilbage på et senere tidspunkt. Forholdt, at det var påfaldende, at al-Shaabab fortalte ham, at han risikerede dødsstraf og dernæst forlod ham, når der var en risiko for, at han ville flygte, forklarede klageren, at han ikke blev fængslet, fordi han tilhørte en mindretalsklan, som al-Shaabab kunne fængsle, når de ville. Dette skal sammenholdes med, at klageren til sin samtale [i efteråret] 2017 i forbindelse med inddragelsessagen forklarede, at al-Shaabab tilbageholdt og fængslede ham, men at fangevogterne havde sympati med ham, fordi hans bror tidligere havde ageret som leder for den gruppe, der holdt ham fanget, og derfor lod ham flygte gennem et åbent vindue. Sidstnævnte forklaring har klageren fastholdt og udbygget for nævnet. Flygtningenævnet finder, at der er tale om en divergens på et helt centralt på punkt, og at det må forventes, at klageren havde fortalt ensartet og fyldestgørende herom fra begyndelsen, hvis klagerens forklaring var sandfærdig, uanset den konkrete formulering af de spørgsmål, som han blev stillet. Flygtningenævnet lægger også vægt på, at klageren til oplysnings- og motivsamtalen og asylsamtalen forklarede divergerende om, hvorvidt al-Shabaab havde fået en henvendelse fra [A’s] familie om, at klageren havde gjort [A] gravid. Nævnet skal i den forbindelse henvise til begrundelsen i Udlændingestyrelsens afgørelse [fra slutningen af] 2017. Derudover lægger Flygtningenævnet vægt på, at klageren har forklaret divergerende om, hvorvidt han blev opsøgt af [A’s] familie. Klageren forklarede til samtalen [i efteråret] 2017, at han ikke på noget tidspunkt blev opsøgt af [A’s] familie. For nævnet forklarede klageren derimod, at [A’s] familie opsøgte klageren og sagde, at han skulle holde sig fra [A], idet han ellers ville få problemer. I øvrigt finder Flygtningenævnet, at det er bemærkelsesværdigt, at klageren til oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at klagerens mor kunne se, at flere af de mænd, der opsøgte bopælen var de samme mænd, som havde hentet klagerens bror, da broren blev rekrutteret af al-Shabaab, idet klageren både til oplysnings- og motivsamtalen samt til asylsamtalen forklarede, at mændene var maskeret. For nævnet har klageren divergerende forklaret, at hverken han eller hans mor genkendte de mænd, der opsøgte bopælen. Flygtningenævnet er opmærksom på, at klageren har forklaret divergenserne med, at der er sket fejl ved tolkningen, men nævnet finder ikke, at det kan føre til en anden vurdering henset til, at klageren har fået referaterne oversat uden at fremkomme med bemærkninger til det oversatte eller tolkningen. Som følge heraf finder Flygtningenævnet derfor, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Nævnet skal herefter vurdere, om der på nuværende tidspunkt er anledning til at antage, at de generelle forhold i Somalia er sådanne, at en tilbagesendelse af klageren til Somalia vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Efter en samlet vurdering af de foreliggende baggrundsoplysninger finder Flygtningenævnet endvidere, at de generelle forhold i klagerens hjemområde er forbedret, siden klageren [i foråret] 2014 blev meddelt opholdstilladelse. Nævnet har lagt til grund, at klagerens hjemområde er under indflydelse af al-Shabaab. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger er ophold i al-Shabaab kontrollerede områder for uprofilerede personer uden individuelle konflikter med al-Shabaab ikke tilstrækkeligt til at opnå asyl. I vurderingen har nævnet inddraget de seneste baggrundsoplysninger, herunder om al-Shabaabs måde at operere på i områder, hvor al-Shabaab har kontrol henholdsvis ikke har kontrol. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at al-Shabaabs måde at operere på har ændret sig fra vilkårlige angreb mod civilbefolkningen til at være målrettede angreb mod profilerede personer. Nævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at klageren må anses for uprofileret i forhold til al-Shabaab. Nævnet finder på denne baggrund, at en udsendelse af klageren til hans hjemområde i […]-regionen i Somalia ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og at betingelserne for at inddrage klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt. Flygtningenævnet skal endelig tage stilling til, om en undladelse af at forlænge af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende, jf. udlændingelovens § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Klageren har haft lovligt ophold i Danmark siden den 27. maj 2014, og klageren har oplyst, at han er født i 1990 og opvokset i [landsby] i […]-regionen i Somalia, hvor han har boet indtil sin udrejse som ca. 24-årig i 2014. Han har bestået Prøve i Dansk 2 og har for nævnet vist, at han taler og forstår et godt dansk. Han ikke gennemført en uddannelse, men har siden [foråret] 2017 arbejdet fuld tid som fabriksarbejder hos [arbejdsplads]. Forinden havde han taget AMU-kurser og været i et otte måneder langt praktikforløb. Klageren er ikke engageret i foreningslivet, men går jævnligt til møde hos Røde Kors, ligesom han dyrker fitness. Klageren har ikke familiemæssig tilknytning til Danmark. Klageren har oplyst, at han, bortset fra sin mor, ikke har familie i Somalia. Klageren er sund og rask. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af klagerens forhold, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være særligt belastende for ham, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2019/1/SHH
