Nævnet meddelte i november 2018 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2012. Udlændingestyrelsen meddelte i 2013 klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Sagen blev sambehandlet med klagerens to mindreårige døtres sager (soma/2018/99 og soma/2018/100).
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk […] og sunnimuslim fra […], Lower Juba, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter en mand ved navn [A], som ville giftes med klageren. Til støtte for sit asylmotiv har klageren oplyst, at hun blev gift med sin ægtefælle [i starten af] 2010. I [slutningen af] samme år kom [A] til landsbyen. Klageren mener, at [A] muligvis var medlem af al-Shabaab. En dag henvendte [A] sig til klageren og spurgte om hun ville gifte sig med ham. Klageren oplyste, at hun var gift, hvilket [A] ikke troede på. I [slutningen af] 2010 henvendte [A] sig på klagerens bopæl, hvor klageren var alene. [A] ville have, at klageren blev skilt fra sin ægtefælle. Efterfølgende tog [A] kontakt til klagerens far. Samme nat som [A] havde haft kontakt med klagerens far i [slutningen af] 2010, blev klageren kidnappet fra sin bopæl af [A] og nogle andre mænd. Klageren var tilbageholdt i syv dage. [A] spurgte om klageren ville lade sig skille fra sin ægtefælle, hvilket klageren fastholdt, at hun ikke ønskede. [A] var truende i sin adfærd, og klageren blev slået én gang. Den syvende nat flygtede klageren ved at kravle op i et vindue og hoppe ud. Nogle legende børn så klageren og råbte af hende, hvilket [A] hørte. Klageren satte i løb, og [A] skød mod hende og ramte hende i benet. Klageren faldt ind i en busk, hvor hun gemte sig. Klageren kunne høre, at mændene ledte efter hende. Herefter så klageren en kvinde, som hun tog ophold hos indtil, at hun blev hentet af sin familie. Klageren blev bragt hjem til sin mors kusine, hvor hun modtog behandling og opholdt sig i omkring fire måneder, hvorefter hun udrejste. Klageren har videre henvist til, at hun ikke har noget familie tilbage i Somalia, og at hun tilhører en minoritetsklan. Yderligere har klageren henvist til, at hun frygter, at hun og hendes familie vil blive stigmatiseret og udstødt, da klagerens døtre ikke er omskåret. Herudover har klageren henvist til, at hun frygter, at hendes døtre vil blive udsat for tvangsægteskaber. Endelig har klageren henvist til, at hun frygter, at hendes søster, [B], er blevet for vestlig. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2013 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Under henvisning til, at klagerens døtre ved nævnets afgørelse af dags dato er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, meddeles klageren som konsekvens heraf ligeledes opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet henviser herved til UNHCR’s Guidelines on International Protection: Child Asylum Claims under Articles 1 (A)2 and 1(F) of the 1951 Convention and/or 1967 Protocol relating to the Status of Refugees, udgivet den 22. december 2009, pkt. 9. Flygtningenævnet ændrer derfor allerede af denne grund Udlændingestyrelsen afgørelse [fra foråret] 2018, således at den somaliske statsborger […] meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. soma/2018/98/LMD
