Nævnet stadfæstede i november 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia, som var indrejst i 1999. Klageren blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens dagældende § 9, stk. 1, nr. 3, i vinteren 1999, mens han blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, i vinteren 2000. Primo 2018 blev klageren idømt fængsel i 1 år og 2 måneder samt udvist ubetinget af Danmark med indrejseforbud i 12 år, jf. straffelovens § 124, stk. 4, og § 288, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, samt udlændingelovens § 22, nr. 6, jf. § 26, stk. 2, og § 32, stk. 2, nr. 3.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Klageren er etnisk somali, tilhører klanen [A], er sunni-muslim af trosretning og fra Kismayo, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af medlemmer af [B-klanen] eller myndighedspersoner med tilknytning til klanen. Klageren har begrundet sin frygt for dette med, at der er krig mellem [B-klanen] og [A-klanen], som klageren tilhører, og at ansøgerens far var aktiv i kampen mod Siyaad Barre […]. Klageren har desuden henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være nødsaget til at spørge efter sin families jord, som er blevet overtaget af [B-klanens] overhoved […] og at han også derfor frygter at blive slået ihjel af medlemmer af [B-klanen] eller myndighedspersoner med tilknytning til klanen. Til støtte for sit asylmotiv har klageren oplyst, at hans far har fortalt ham, at han udrejste af Somalia fordi, han var aktiv i kampen mod det daværende regime, der blev ledet af Siyaad Barre, og at regimet ønskede at slå ham ihjel. Klagerens far var derfor fængslet to år forud for sin udrejse, og klagerens familie udrejste med militæreskorte, fordi faren var et højtstående medlem af [A-klanen]. Klageren har videre oplyst, at hans mor har fortalt ham, at faren var aktiv i kampen mod det daværende regime, og at hans morbrødre også deltog i kampen og i den forbindelse afgik ved døden. Herudover har en somalisk kvinde fortalt klagerens mor, at klagerens navn står på en dødsliste i lufthavnen i Kismayo, fordi klagerens far var involveret i krigen mellem […] klanerne. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klagerens forklaring om baggrunden for forældrenes flugt fra Somalia ikke stemmer overens med de oplysninger, som forældrene afgav til de danske myndigheder i forbindelse med afgørelsen af deres asylsager. Klagerens far har således både i sit asylskema og til sin samtale med udlændingemyndighederne i 1996 oplyst, at han ikke havde været politisk aktiv. Klagerens far oplyste endvidere, at han udrejste af Somalia som følge af kampene mellem to krigsherrer i Kismayo, og at han i forbindelse med kampene havde været udsat for pengeafpresning, en måneds tilbageholdelse og et væbnet røveri. Klagerens mor har i sit asylansøgningsskema oplyst, at hun udrejste af Somalia som følge af krigen, og at hun i den forbindelse havde været udsat for et væbnet røveri. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge klagerens forklaring om oplysningerne fra den somaliske kvinde til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at der ikke er oplysninger, der understøtter klagerens forklaring herom, ligesom det forekommer helt usandsynligt, at denne kvinde skulle kunne få oplysninger om eventuelle dødslister. Flygtningenævnet anser derfor klagerens forklaring om oplysningerne fra den somaliske kvinde som konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet finder på den anførte baggrund, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Efter en samlet vurdering af de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder oplysningerne i EASO’s ”Country of Origin Information Report: Somalia Security situation” fra december 2017, finder Flygtningenævnet, at de generelle forhold i Kismayo, Jubbaland, er forbedret i et sådant omfang, at en udsendelse af klageren til Kismayo ikke udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel tre i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2018/92/THV
