Nævnet stadfæstede i november 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2012.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren gav ikke møde i forbindelse med sagens behandling i nævnet på trods af, at hun ved brev via e-boks sendt fra Flygtningenævnet [i efteråret] 2018 behørigt er blevet indkaldt til nævnsmødet. Flygtningenævnet har efter de foreliggende oplysninger ikke fundet, at klagerens udeblivelse kan anses som lovligt forfald, hvorfor Flygtningenævnet har besluttet at fremme sagen, jf. Flygtningenævnets forretningsorden § 36, stk. 1, 1. pkt. Klageren tilhører klanen [klan] og er muslim fra [landsby], [by], Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter repressalier fra al-Shabaab, idet hun og hendes tidligere ægtefælle havde en konflikt med den militante gruppe. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes tidligere ægtefælle flere gange havde nægtet at lade sig hverve af al-Shabaab, hvorfor to medlemmer fra al-Shabaab opsøgte klageren og hendes ægtefælle på deres bopæl omkring to måneder inden klagerens udrejse. Medlemmerne fra al-Shabaab beskyldte klagerens ægtefælle for at være vantro og ville have klageren til at gifte sig med et al-Shabaab-medlem. Omkring ti dage efter kom to personer fra al-Shabaab og beskød klagerens bopæl. Klagerens ægtefælle flygtede, men klageren blev fanget og tilbageholdt. Da klageren fortsat nægtede at blive gift med et al-Shabaab-medlem, hældte de varm olie ud over hendes ben. Klageren indvilligede under torturen i at blive gift med et al-Shabaab-medlem, hvorefter al-Shabaab forlod hendes bopæl. Klageren rejste fra sin bopæl to dage efter og tog ophold i Mogadishu hos en bekendt, hvor hun fik behandlet sine sår. Klageren udrejste af Somalia omkring 20 dage efter hun forlod sin bopæl. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2012 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren alene havde behov for beskyttelse, henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. [I sommeren] 2017 har Udlændingestyrelsen truffet afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Klageren har under inddragelsessagen forklaret, at al-Shabaab har slået klagerens bror [A] ihjel, fordi denne bror hjalp klageren med at flygte. Udlændingestyrelsen har under samtalen [i foråret] 2017 forholdt klageren, at det forekommer påfaldende, at klageren først forklarer herom under inddragelsessagen, henset til at klageren blev bekendt hermed allerede, da hun under flugten befandt sig i Grækenland. Klageren har videre forklaret, at al-Shabaab [i slutningen af] 2016 har slået klagerens bror [B] ihjel, og at dette skete på grund af klageren. Flygtningenævnet finder ikke, at klageren har sandsynliggjort, at brødrene er afgået ved døden. Klageren har således ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til hjemområdet i Somalia vil være profileret i forhold til al-Shabaab, og at hun af den grund eller andre konkrete grunde vil risikere forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Nævnet skal herefter vurdere, om der på nuværende tidspunkt er anledning til at antage, at de generelle forhold i Somalia er sådanne, at en tilbagesendelse af klageren til Somalia vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Flygtningenævnet finder på baggrund af baggrundsoplysningerne om forholdene i [by], der kan sammenlignes med forholdene i Mogadishu, ikke at den generelle vold i området har et niveau, der indebærer, at enhver, der vender tilbage til området, vil være i risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet således, at de generelle forhold i [by] er forbedret siden 2011, om end forholdene fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige. Ændringerne findes ikke at være af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet finder derfor, at en udsendelse af klageren til [by] ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særlig belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Klageren er født og har boet i [by] i Somalia frem til sin udrejse i 2011. Det må således lægges til grund, at klageren taler somalisk, kender kulturen og hjemområdet. Klageren har ophævet samlivet med ægtefællen, der er somaliske statsborger. Flygtningenævnet har imidlertid afvist klagerens forklaring om brødrene død, og derfor kan klageren kan derfor ikke anses for enlig kvinde uden mandligt netværk. Klageren taler, læser og skriver dansk og har taget danskkurser, og arbejdsmarkedsforberedende kurser. Klageren har ikke haft nogen tilknytning til arbejdsmarkedet. Klageren har været aktiv i sit lokalområde. Klageren er ifølge cpr. registeret udrejst til Tyskland [i efteråret] 2017. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af klagerens forhold, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være særlig belastende for hende, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. punktum, jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2018/88/SHH
