Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2010. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren tilhører klanen […] og er muslim af trosretning fra Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter al-Shabaab, idet en mand ved navn [A], som er medlem af gruppen forlangte at blive gift med hende. Udlændingestyrelsen meddelte [ultimo 2012] klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. [I foråret 2017] har Udlændingestyrelsen i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1 og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1, truffet afgørelse om ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse. Udlændingestyrelsen tilsidesatte oprindeligt klagerens forklaring om sit asylmotiv [i sommeren 2010]. Flygtningenævnet stadfæstede [ultimo 2011] Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse, idet ingen del af klagerens forklaring om asylmotivet kunne lægges til grund. Flygtningenævnet kan fortsat ikke lægge klagerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv til grund. Det bemærkes i den forbindelse, at klageren for Flygtningenævnet har forklaret, at hun rejste fra Mogadishu til [by] som 15-16 årig, hvor hun opholdt sig i knap et år, hvorefter hun rejste til Kenya. Denne forklaring stemmer ikke overens med ansøgerens øvrige forklaring, herunder om hendes familieforhold. Klageren har endvidere forklaret usammenhængende og divergerende om sin familie, herunder om kontakten til sin mor, og om sit og hendes families kendskab til ægtefællen og dennes familie forud for klagerens indrejse i Danmark. Som følge af, at klagerens forklaring om asylmotivet og hendes opholdssteder før udrejsen ikke kan lægges til grund, kan Flygtningenævnet heller ikke lægge til grund, at klageren ved en tilbagevenden til Somalia må anses som en enlig kvinde uden mandligt netværk, ligesom hun må anses som hjemmehørende i Mogadishu, hvor hun har oplyst, at hun er født. Nævnet skal herefter vurdere, om der på nuværende tidspunkt er anledning til at antage, at de generelle forhold i Somalia er sådanne, at en tilbagesendelse af klageren til Somalia vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Flygtningenævnet har på baggrund af baggrundsoplysningerne om forholdene i Mogadishu i flere afgørelser, herunder afgørelser fra december og november 2017, udtalt, at nævnet ikke finder, at den generelle vold i Mogadishu har nået et niveau, der indebærer, at enhver, der vender tilbage til byen, vil være i risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Der er ikke ved de senere fremkomne baggrundsoplysninger ændret herved, jf. bl.a. ”EASO Country of Origin Information Report – Somalia Security situation” fra december 2017. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet således, at de generelle forhold i Mogadishu er forbedret siden 2012, om end forholdene fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige. Ændringerne findes endvidere ikke at være af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet finder derfor, at en udsendelse af klageren til Mogadishu ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Flygtningenævnet skal endelig tage stilling til, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Det lægges til grund, at klageren er født og opvokset i Mogadishu og har opholdt sig her til sin udrejse i 2010. Det er oplyst, at klageren har haft lovligt ophold siden 2012, at hun er gift og bor sammen med en somalisk statsborger, der har permanent opholdstilladelse i Danmark. Klageren har gennemført dansk 1, modul 1-5 og har gennemført et 6-ugers kursus som led i projekt jobstart ved Slagelse Kommune. Hun har i en periode været i et aktiveringsforløb 6 timer ugentligt i et aktivitetshus i Slagelse, men har i øvrigt ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. Hun har under hele sit ophold i Danmark modtaget offentlige ydelser. Klageren lider af astma og migræne. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af klagerens forhold, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være særligt belastende for hende og hendes herboende ægtefælle, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1 og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2018/8/SHH
