soma201871

Nævnet meddelte i oktober 2018 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger samt et barn fra Somalia. Indrejst i 2014. Sagen er sambehandlet med Soma/2018/72/LINB.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren tilhører klanen Hawiye og er sunni muslim fra [A], Galgadud-regionen, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at hun vil blive slået ihjel af sin farbror, der er tilknyttet al-Shabaab, fordi klageren har giftet sig med en mand imod sin farbrors vilje. Klageren har til støtte herfor henvist til, at hendes farbror havde lovet hende bort til en mand ved navn Imram, der er leder i al-Shabaab. Uden farbrorens kendskab valgte klageren derimod at gifte sig med en anden mand ved navn [B] i [foråret] 2013. På et tidspunkt opdagede klagerens farbror forholdet til [B], idet klageren var blevet gravid. Herefter udsatte farbroren klageren for fysiske overgreb, hvorefter han frihedsberøvede hende i omkring ti måneder. [I sommeren] 2014 fandt klageren ud af, at hun var blevet dømt til døden. Kort herefter lykkedes det klageren at flygte fra Somalia med hjælp fra sin kusine og [B]s ven ved navn [D]. Udlændingestyrelsen meddelte den [i vinteren] 2015 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Udlændingestyrelsen fandt derimod ikke, at kunne lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet nævnet finder, at forklaringen fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet finder således, at klageren har forklaret usammenhængende, udbyggende og divergerende om centrale dele af sit asylmotiv. Flygtningenævnet skal blandt andet fremhæve, at klageren til oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2014 forklarede, at hun havde kendt sin daværende ægtefælle, [B], siden barndommen. Senere i samtalen forklarede klageren, at hun lærte [B] at kende igennem [B]s arbejde med transport af varer til [C]. Til asylsamtalen den [i foråret] 2015 forklarede klageren, at hun lærte [B], som altid havde hjulpet klageren, at kende i [vinteren] 2012, og at de lærte hinanden at kende ved vandhullet i landsbyen. For nævnet har klageren forklaret, at hun mødte [B] i 2013. Klageren forklarede videre til asylsamtalen, at hun og [B] mødtes hos [B]s ven, [D], og havde samleje der. Til gensamtalen [i sommeren] 2015 forklarede klageren, at hun og [B] mødtes, at de også havde samlejer, og at møderne foregik hos [B]. Foreholdt divergensen forklarede hun, at den skyldtes fejl ved tolkningen. For nævnet har klageren som forklaring på divergensen forklaret, at [B] og [D] boede i samme hus. Endvidere forklarede klageren til oplysnings- og motivsamtalen, at hun, efter at ægteskabet var blevet opdaget, skjulte sig 10 måneder hus [B], hvilket hun ændrede til, at hun i 10 måneder blev holdt fanget hos farbroren. Til asylsamtalen forklarede klageren, at hun i de 10 måneder, hun blev holdt fanget, havde en fodlænke på, og at hun blev ledsaget af nogen, når hun skulle på toilettet, og når hun skulle have mad. Til samtalen [i efteråret] 2017 forklarede klageren nu, at hun [i sommeren] 2014 hentede vand til familien ved brønden, og at hun ved brønden mødte [D], som hun aftalte flugten med. For nævnet forklarede klageren, at det var kusinen, der kontaktede [D]. Flygtningenævnet er opmærksom på, at klageren har forklaret divergenserne med, at der er sket fejl ved tolkningen. Det kan imidlertid ikke føre til en anden vurdering henset til, at klageren har fået referaterne af samtalerne med Udlændingestyrelsen oversat uden at have bemærkninger til divergenserne. Det svækker endvidere klagerens troværdighed, at hun ikke har kunnet oplyse om navnet på den sheik, der viede hende og [B], idet klageren har forklaret, at sheiken boede i den landsby med 500 indbyggere, hvor klageren har boet hele sit liv, kun fem huse fra klagerens bopæl. Klageren har på denne baggrund ikke sandsynliggjort, at hun har en konflikt med al-Shabaab eller sin farbror, og klageren har ikke sandsynliggjort, at hun er uden netværk i Somalia. Flygtningenævnet stadfæstede [i sommeren] 2016 Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse i Danmark vedrørende klagerens ægtefælle – den somaliske statsborger [E] – og meddelte ægtefællen en udrejsefrist på 7 dage. Klageren har for nævnet forklaret, at ægtefællen i sommeren 2018 afbrød klageren og ægtefællens samliv, og at hun ikke siden har set ægtefællen. Nævnet lægger klagerens forklaring om samlivsophøret, der støttes af oplysningerne om, at ægtefællen i [i sommeren] 2018 forlod sit asylcenter, til grund. Flygtningenævnet finder herefter, at klageren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Somalia vil være alene om at beskytte datteren [F], der er omkring halvanden år gammel, imod at blive omskåret mod klagerens vilje. Nævnet lægger herved vægt på, at der ikke er grundlag for at antage, at klagerens netværk i Somalia vil være i stand til eller indstillet på at støtte klageren i ønsket om at beskytte datteren imod omskæring, idet klageren og klagerens kusiner, som hun er opvokset sammen med, alle er omskåret. Efter en samlet og konkret vurdering finder Flygtningenævnet, at klageren, som enlig somalisk kvinde uden særlige ressourcer ved en tilbagevenden til Somalia ikke vil være i stand til at modsætte sig et ønske fra familien og omgivelserne om omskæring af datteren. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at klageren har sandsynliggjort, at hendes datter ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for at blive omskåret mod klagerens vilje. Flygtningenævnet har derfor meddelt klagerens datter, [F], opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, og som konsekvens heraf meddeles klageren også opholdstilladelse i medfør af § 7, stk. 1. Da klagerens søn, [G], har anmodet om asyl under sagens behandling for Flygtningenævnet, meddeles han ligeledes opholdstilladelse. Flygtningenævnet meddeler derfor klageren og klagerens søn, [G], opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Soma/2018/71/LINB