Nævnet meddelte i januar 2018 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2009.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren tilhører klanen […], underklanen […], og er fra Mogadishu, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hans bror i 2003 kom i et modsætningsforhold til en gruppe bevæbnede folk, idet broren sammen med sine venner opsøgte og bankede disse, idet de havde voldtaget klagerens søster. De pågældende opsøgte efterfølgende familiens bopæl og truede med, at de ville slå klageren ihjel, såfremt de ikke fik fat i klagerens bror. Klageren rejste fra bopælen kort herefter. Udlændingestyrelsen meddelte [ultimo 2012] klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. [I foråret 2017] har Udlændingestyrelsen truffet afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1 og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Udlændingestyrelsen lagde oprindeligt klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund, men gav klageren afslag på opholdstilladelse med henvisning til, at han ikke herved havde sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia ville være i risiko for asylrelevant forfølgelse. [I sommeren 2010] stadfæstede Flygtningenævnet udlændingestyrelsens afgørelse. Nævnet finder ikke, at der på nuværende tidspunkt er fremkommet nye oplysninger i sagen, der giver grundlag for en omgørelse af det tidligere meddelte afslag med henblik på at meddele klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, med henvisning til de aktuelle konkrete og individuelle forhold. Nævnet skal herefter vurdere, om der på nuværende tidspunkt er anledning til at antage, at de generelle forhold i Somalia er sådanne, at en tilbagesendelse af klageren til Somalia vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Flygtningenævnet har på baggrund af baggrundsoplysningerne om forholdene i Mogadishu i flere afgørelser, herunder afgørelser [fra slutningen af 2017], udtalt, at nævnet ikke finder, at den generelle vold i Mogadishu har et niveau, der indebærer, at enhver, der vender tilbage til byen, vil være i risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Der er ikke ved de senere fremkomne baggrundsoplysninger ændret herved, jf. bl.a. ”EASO Country of Origin Information Report – Somalia Security situation” fra december 2017. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet således, at de generelle forhold i Mogadishu er forbedret siden 2012, om end forholdene fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige. Ændringerne findes endvidere ikke at være af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet finder derfor, at en udsendelse af klageren til Mogadishu ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Flygtningenævnet skal endelig tage stilling til, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Klageren er født og har boet i Somalia frem til sin udrejse som 13-årig, hvor han rejste til Yemen, hvor han boede i ca. 5 år, heraf det meste af tiden hos sin søster og dennes mand. Han har ikke gået i skole i Somalia. Han taler efter sine egne oplysninger bedre arabisk end somalisk. Klageren talte dansk under mødet i nævnet, men i det omfang, det var nødvendigt at benytte tolk under mødet, foregik tolkningen på arabisk. Han har efter det oplyste ingen familie eller netværk i Somalia, idet hans mor, bror og søster alle har ophold i Yemen, og han har en søster i Djibouti. Han har haft ophold i Danmark, siden han som 18-årig indrejste i landet i 2009. Han blev meddelt opholdstilladelse [i starten af 2012]. Han er sund og rask og har ingen familie her i landet. Det må efter hans forklaring i nævnet, sammenholdt med de foreliggende bilag lægges til grund, at han i perioden [fra vinteren 2014] – [vinteren 2016] har været ansat på deltid på [arbejdsplads], og i perioden fra [starten af 2017] – [efteråret 2017] på fuld tid hos [arbejdsplads]. Han har desuden bestået Dansk 2 og er i gang med at tage 9. klasse, som han forventer at afslutte i sommeren 2018. Han dyrker fitness 3-4 gange ugentligt. Han har siden [efteråret 2013] ikke modtaget offentlige ydelser, men har modtaget SU og haft anden indkomst herudover, dog med undtagelse af perioden [i sommeren 2015], hvor han modtog kontanthjælp. Efter en samlet og konkret vurdering af disse oplysninger finder et flertal af Flygtningenævnet, at en udvisning må antages at virke særligt belastende for klageren, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsen afgørelse [fra foråret 2017], således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” soma/2018/7/SHH
