Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2012.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren tilhører klanen [X] og er muslim fra [det sydlige] Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab, idet hun er flygtet fra et af deres medlemmer, som ville tvangsgiftes med hende. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun to til tre dage forud for sin udrejse blev opsøgt af en person, som ville giftes med klageren. Klageren havde aldrig set personen før, men han fortalte, at han var fra al-Shabaab. Klagerens far arrangerede efterfølgende klagerens udrejse. Mens klageren var på vej til hendes onkel i Nairobi, blev hendes onkel kontaktet af hendes far, som fortalte, at al-Shabaab-medlemmet havde været på deres bopæl for at spørge efter klageren. Klagerens far fortalte, at klageren ikke var hjemme, til hvilket al-Shabaab medlemmet svarede, at hvis han fandt ud af, at klageren var flygtet, ville det gå ud over familien. Udlændingestyrelsen meddelte [i slutningen af] 2012 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Afgørelsen er ikke begrundet nærmere, men Udlændingestyrelsen har i et internt notat om afgørelsen anført begrundelsen herfor. Flygtningenævnet finder, at Udlændingestyrelsen må anses for at have lagt klagerens forklaring om sit asylmotiv i forhold til al-Shabaab til grund, og at afgørelsen således er begrundet i klagerens individuelle forhold. Flygtningenævnet finder imidlertid, at klagerens senere forklaringer om sit asylmotiv indeholder sådanne divergenser, at der er grundlag for at tilsidesætte den oprindelige troværdighedsvurdering af klagerens forklaring. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren har forklaret divergerende om helt centrale forhold vedrørende sit asylmotiv, hvorfor forklaringen fremstår som konstrueret til lejligheden. Klageren har således forklaret divergerende om, hvorvidt manden fra al-Shabaab fortalte hende, at han ville giftes med hende, da han rettede henvendelse til hende på gaden, idet klageren under samtalen med Udlændingestyrelsen [i slutningen af 2012] forklarede, at manden fra al-Shabaab på gaden fortalte, at han ville giftes med hende, mens hun under samtalen med Udlændingestyrelsen [i foråret 2017] forklarede, at det først var da han opsøgte hjemmet, at det gik op for hende, at han ville giftes med hende. Endvidere har klageren forklaret divergerende om, hvorvidt manden fra al-Shabaab opsøgte hendes familie, inden hun udrejste. Klageren har således under samtalen med Udlændingestyrelsen den [i slutningen af] 2012 forklaret, at hendes familie ikke blev opsøgt inden hendes udrejse, mens hun under samtalen med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2017 forklarede, at han opsøgte hendes familie én gang inden hendes udrejse og én gang efter hendes udrejse. Der er endvidere lagt vægt på, at klageren under mødet i Flygtningenævnet har svaret undvigende og usikkert på de stillede spørgsmål. Det er indgået i Flygtningenævnets vurdering, at det er 6 år siden, at klageren forlod Somalia, hvilket imidlertid ikke kan føre til en ændret vurdering henset til, at der har været tale om helt enkle og centrale spørgsmål til et simplet asylmotiv. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at klageren har sandsynliggjort, at hun på grund af sine individuelle forhold vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger om forholdene i Mogadishu, finder Flygtningenævnet endvidere, at de generelle forhold i Mogadishu, selv om de fortsat er skrøbelige og uforudsigelige, er forbedret, og at ændringerne ikke er af helt midlertidig karakter, hvorfor en udsendelse af klageren til Mogadishu ikke udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtigelse. Klageren havde ved sin udrejse af Somalia boet 2 år i Mogadishu, hvor hun fortsat har familie. Klageren har nu haft ophold i Danmark i 6 år og har gået på VUC, hvor hun har bestået prøver i engelsk på D niveau, matematik på G niveau og dansk på G niveau. Klageren er [i sommeren] 2018 påbegyndt uddannelsen som sosu-assistent. Klageren har ikke gennemført en erhvervsrettet uddannelse eller opnået en fast tilknytning til det danske arbejdsmarked. Klageren er gift, og klagerens ægtefælle stammer også fra Somalia, men han har i 2018 opnået dansk statsborgerskab. Klageren lider af en øjensygdom, som hun er blevet behandlet for i Somalia og i Danmark. Ægteparret har to børn, der nu er 3 og 5 år gamle, der lider af samme øjensygdom som klageren. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af klagerens forhold, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være særligt belastende for hende. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2018/66/JEA
