soma201866

Nævnet meddelte i september 2018 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk somali og sunni muslim fra [A], Shabelle Hoose, Somalia. Ansøgeren tilhører hovedklanen [B] og subklanen [C]. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren, der indrejste i Danmark [i sommeren] 2014, har oprindeligt som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at hun vil blive slået ihjel af repræsentanter fra al-Shabaab, fordi hun er flygtet fra dem, at hun vil blive voldtaget af regeringssoldater, at hendes familie vil tvangsgifte hende med hendes fars slægtning, og at hendes mor vil slå hende ihjel. Flygtningenævnet stadfæstede den [i sommeren] 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, hvor nævnet fandt, at ansøgerens forklaring forekom utroværdig. Efter hjemvisning meddelte Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2017 ansøgeren på ny afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter den generelle sikkerhedssituation for kvinder. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun ønsker en bedre fremtid og sikkerhed for sig selv og sin nyfødte søn. Endelig har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at hun frygter, at hun vil blive omskåret på ny og tvangsgiftet bort. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at sikkerhedssituationen i hendes hjemby [A] er meget dårlig, herunder særligt for enlige kvinder uden et mandligt netværk. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at hun ved en tilbagevenden til Somalia vil være uden mandligt netværk, til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at hun under samtalen den [i foråret] 2017 hos Udlændingestyrelsen oplyste, at hun ved udrejsen havde begge sine forældre, fire brødre og to søstre. De boede dengang alle i [A], og hun har ikke siden hørt noget om, at de skulle være flyttet. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren under samtalen har oplyst at have jævnlig kontakt med sin mormor, og at ansøgeren standser mormoren, når hun begynder at tale om deres familie i Somalia, fordi ansøgeren ikke vil høre om den på grund de ting, der er sket. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens oplysninger for nævnet om, at hendes far er blevet dræbt på grusom vis af al-Shabaab, og at hendes mor er flygtet fra [A] med ansøgerens søskende, er fremsat meget sent, og at ansøgeren ikke har kunnet redegøre nærmere for detaljer og tidspunkter om farens død. Det fremstår endvidere påfaldende, at ansøgeren ikke allerede på det tidspunkt, hvor hun efter sin egen forklaring modtog oplysningerne, gav dem videre til sin advokat. Spørgsmålet er herefter, om ansøgeren vil kunne forvente at opnå beskyttelse hos det mandlige netværk i sin familie ved en tilbagevenden til hjemlandet. Der må i den forbindelse tages hensyn til, at ansøgeren under sit ophold i Danmark er blevet gift og har fået to børn med en mand, som forældrene ikke har accepteret. I overensstemmelse med Flygtningenævnets tidligere afgørelse i sagen lægges det til grund, at ansøgeren ved udrejsen har ikke haft en asylbegrundende konflikt med al-Shaabab eller med sin familie. Det må imidlertid lægges til grund, at det ved ansøgerens tilbagevenden til hjemlandet vil komme til ansøgerens families kendskab, at ansøgeren er blevet mor til to børn med en mand, som familien ikke har accepteret. Det må efter ansøgerens forklaring endvidere lægges til grund, at ansøgeren har et modsætningsforhold til sin mor. Når dette sammenholdes med baggrundsoplysningerne om kvinders forhold i Somalia, herunder i landdistrikterne i det sydlige Somalia, hvor ansøgeren kommer fra, og ansøgerens oplysninger om sine klan- og familieforhold i Somalia, må det anses for sandsynliggjort, at ansøgeren ved at gifte sig uden familiens samtykke har bragt skam over familien og derfor vil blive udstødt af familien. Hun vil derefter reelt være enlig kvinde i Somalia uden mulighed for at opnå beskyttelse hos et mandligt netværk. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at det fremgår af dommen R. H. mod Sverige af 10. september 2015 fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at: "In the Court's view, it may be concluded that a single woman returning to Mogadishu without access to protection from a male network would face a real risk of living in conditions constituting inhuman or degrading treatment under Article 3 of the Conven-tion". Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder ikke, at betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 1 er opfyldt. Flygtnin-genævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Soma/2018/66/LINB