Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 1998.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk majertan og sunni-muslim fra Mogadishu, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at han vil blive henrettet på grund af sit klanmæssige tilhørsforhold, fordi en for ham ukendt klan har et modsætningsforhold til ansøgerens klan. Ansøgeren har også henvist til, at han frygter, at han vil blive fængslet, udsat for grove fysiske overgreb eller slået ihjel af regeringsstyrker eller al-Shabaab, fordi de vil tro, at han er imod dem. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter, at han vil blive slået ihjel af al-Shabaab eller muslimer generelt, fordi han har tatoveringer. Herudover har ansøgeren henvist til, at han frygter, at han vil blive stemplet som homoseksuel og slået ihjel af lokalbefolkningen, fordi han har huller i ørene. Ansøgeren har desuden henvist til, at han frygter, at han vil blive slået ihjel af lokalbefolkningen eller af al-Shabaab, fordi han ikke er jomfru. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter, at han vil blive slået ihjel af al-Shabaab eller fanatikere, fordi de kan beskylde ham for, at han ikke praktiserer islam. Ansøgeren har ydermere henvist til, at han frygter, at han ikke vil kunne begå sig i Somalia, fordi han ikke kan læse og skrive somali og kun taler sproget begrænset. Endelig har ansøgeren henvist til, at han frygter for de generelle forhold i Somalia. Ansøgeren har endvidere under nævnsmødet henvist til, at han frygter en tilbagevenden til Somalia, idet han har en blandet seksualitet. Ansøgeren har til støtte for klankonflikten oplyst, at hans far udrejste af Somalia i 1997 på grund af borgerkrigen og en konflikt med en for ansøgeren ukendt klan. Ansøgeren har videre oplyst, at han har fået fortalt, at under borgerkrigen, mens han var barn, blev han ramt to gange af skud fra en anden klan. Ansøgeren har til støtte for den potentielle konflikt med al-Shabaab og regeringsstyrkerne oplyst, at han har hørt fra venner og bekendte, at civile i Somalia betragtes som værende imod enten al-Shabaab eller regeringsstyrkerne. Ansøgeren har til støtte for den potentielle konflikt med al-Shabaab angående sine tatoveringer oplyst, at tatoveringer er forbudt ifølge sharia lovgivning, og at han derfor frygter, at han vil blive slået ihjel. Ansøgeren har til støtte for den potentielle konflikt angående sine huller i ørene oplyst, at han har hørt fra venner og bekendte, at han muligvis kan blive betragtet som homoseksuel, fordi han har huller i ørene. Ansøgeren har til støtte for den potentielle konflikt angående det faktum, at han ikke er jomfru oplyst, at utugt er forbudt ifølge sharia lovgivning, og at han derfor frygter repressalier herfor. Ansøgeren har til støtte for den potentielle konflikt angående sin manglende praktisering af islam oplyst, at han har taget de danske normer med fest og kærester til sig, og at han derfor frygter, at han vil blive beskyldt for ikke at praktisere islam. Ansøgeren har til støtte for frygten for, at han ikke ville kunne begå sig i Somalia oplyst, at han ikke har lært at læse eller skrive somali. Ansøgeren har talt somali med sine forældre i hjemmet, men han var i en periode tvangsfjernet, og han fik først kontakt med sine forældre igen efter nogle år. Ansøgeren har til støtte for frygten om den generelle tilstand i Somalia oplyst, at han har læst, at tilstandene i Somalia er dårlige, og at der er hungersnød og sygdomme. Ansøgeren har endvidere hørt om et nyligt angreb i Mogadishu. Ansøgeren har til støtte for det under nævnsmødet påberåbte asylmotiv om sin seksualitet oplyst, at han både har været sammen med kvinder og mænd. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at udsætte sagen for at høre ansøgerens fars forklaring. Faderen er således ikke mødt, selvom han er indkaldt til nævnsmødet, og det har efter det oplyste ikke været muligt at få telefonisk kontakt til ham. Nævnet har endvidere adgang til faderens asylsag i forbindelse med afgørelsen af ansøgerens asylansøgning. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren risikerer forfølgelse som følge af klanmæssige forhold. Ansøgeren har således ikke kunnet forklare nærmere om den angivne konflikt, herunder hvem modstanderklanen er. Ansøgeren har alene forklaret, at han som omkring femårig blev ramt af to skud som led i en klankonflikt, hvor målet i virkeligheden var ansøgerens far. Faderen har ikke selv i forbindelse med sin asylsag forklaret, at han er blevet beskudt, eller at sønnen er ramt. Der er heller ikke i øvrigt støtte for at antage, at ansøgeren er konkret og individuelt efterstræbt som følge af klanforhold. Det fremgår i øvrigt af baggrundsoplysningerne, herunder nr. 579, United Kingdom’s Home Office’s rapport, Country Policy and Information Note Somalia: Majority clans and minority groups in south and central Somalia, udgivet juni 2017, side 30, om klanen Rer Hamar, som ansøgerens far tilhører, blandt andet: ”The DIS/Landinfo FFM delegation reported in January 2013 that an international NGO working in South and Central Somalia explained that there are two groups of people which are most vulnerable in Mogadishu. These two groups are either marginalized or exploited … Exploited: the Reer Hamar/Benadiri are not considered marginalized, neither are the Reer Brava. They are exploited but not marginalized. Compared to other clans there are fewer Reer Hamar returning to Mogadishu”. Det forhold at ansøgeren frygter, at han ikke kan klare sig sprogligt i Somalia, er ikke i sig selv asylbegrundende. Nævnet bemærker, at han tidligere har oplyst, at han talte somali med sine forældre. Den omstændighed, at ansøgeren frygter overgreb fra regeringen, al-Shabaab eller lokalbefolkningen som følge af, at han er tatoveret og piercet, at han ikke er jomfru og ikke praktiserer islam, kan ikke føre til en anden vurdering, idet denne frygt alene beror på hans egne formodninger, der ikke ses støttet af oplysninger i øvrigt. Flygtningenævnet kan endvidere ikke lægge til grund, at ansøgeren er i risiko for overgreb som følge af, at han har haft forhold til mænd. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har oplyst dette under de tidligere samtaler, men først har anført det under nævnsmødet. Ansøgerens oplysning om, at han ikke har nævnt det under den tidligere samtale med Udlændingestyrelsen, fordi der var en tolk til stede, kan ikke føre til en anden vurdering. Ifølge baggrundsoplysningerne om Somalia har de generelle forhold i Mogadishu i øvrigt ændret sig væsentligt siden Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien, og selvom den generelle sikkerhedssituation i Mogadishu fortsat er alvorlig og skrøbelig, udgør den blotte tilstedeværelse i byen ikke i sig selv en krænkelse af EMRK artikel 3. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at ansøgeren ikke risikerer forfølgelse eller overgreb som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, og stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Der skal herefter ikke tages stilling til spørgsmålet om udelukkelse.” Soma/2018/4/EMU
