soma201839

Nævnet stadfæstede i maj 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Somalia. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk somali og sunni-muslim fra Mogadishu, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter sin tidligere ægtefælle, [A], som er medlem af al-Shabaab. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hendes far tvangsgiftede hende med [B], da hun var omkring 17 år gammel. I 2006 blev ansøgeren skilt fra [B], og i 2007 blev hun gift med [A], som er medlem af Al-Shabaab. I 2010 blev ansøgeren adskilt fra sine børn fra ægteskabet med [B], da [B’s] datter, [C], tog børnene med sig under nogle uroligheder i det område, hvor familien boede, mens ansøgeren ikke var på bopælen. I slutningen af 2012 eller i starten af 2013 blev ansøgeren skilt fra [A]. I starten af 2013 modtog ansøgeren et opkald fra [A], som fortalte hende, at han ville kunne finde hende og slå hende ihjel når som helst. Ansøgeren har ikke siden haft kontakt med [A]. Ansøgeren forlod efterfølgende Somalia for at finde sine børn fra ægteskabet med [B], da [B’s] børn fra et tidligere ægteskab, [C] og [D], havde taget ansøgerens børn med ud af landet. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund, idet hendes udbyggende forklaringer for nævnet om, at hun blev truet flere gange af [A], og at hun for nylig har fået oplyst, at [A] er blevet et højtstående medlem af al-Shabaab, tilsidesættes, allerede på grund af det sene tidspunkt oplysninger er fremkommet på. Flygtningenævnet lægger til grund, at [A] efter ansøgerens forklaring accepterede skilsmissen, og at hun ikke har givet oplysninger til myndigheder eller andre om, at [A] var tilknyttet al-Shabaab. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at der nu er gået fem til seks år siden skilsmissen, og at [A] og ansøgeren alene har været i kontakt en enkelt gang. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at denne konflikt har en intensitet, der kan begrunde asyl. Ansøgeren har forklaret, at hun, da hun forlod Mogadishu, havde en far og en bror, [E], dér. Hun har forklaret, at hun efterfølgende har haft kontakt med både sin mor i Sverige, sin bror, [F], i Italien og sin søster i Kenya, men at hun ikke har spurgt, om ansøgerens far og bror, [E], er i live, og hvor de i givet fald befinder sig. Flygtningenævnet finder ikke dette sandsynligt og finder, sammenholdt med ansøgerens generelle troværdighed, ikke, at hun har sandsynliggjort, at hun ikke i Somalia har et mandligt netværk. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Somalia er forfulgt efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i konkret og individuel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2018/39/EMU