Nævnet stadfæstede i april 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren tilhører klanen, Hawiye, subklan [A], subsubklan [B], og familieklan [C]. Han er sunni-muslim fra Qoryooley i Shabelle Hoose-regionen i det sydlige Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive efterstræbt af al-Shabaab, idet han ikke har tilsluttet sig dem. Klageren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at al-Shabaab havde magten i hans hjemby, og at de i starten af 2013 begyndte at tvangsrekrutterer personer fra klagerens område. Al-Shabaab fortalte således befolkningen, at de skulle møde op i den lokale moské, men klageren og hans familie mødte ikke op i moskéen. I [begyndelsen af] 2013 opsøgte al-Shabaab derfor familiens bopæl. De tvang klageren og hans far og bror udenfor og tog dem med til en træningslejr, hvor de fik at vide, at de skulle træne. I træningslejren var der andre, som al-Shabaab havde tilbageholdt, og al-Shabaab inddelte dem i tre grupper efter deres fysiske niveau. Klageren var i den mellemste gruppe. Grupperne blev herefter løsladt. Noget tid senere kom al-Shabaab til det marked, som klageren arbejdede ved. Al-Shabaab lukkede alle butikkerne og sagde til dem, at de skulle lukke butikken og mødes op i moskéen, når der var bøn. I [begyndelsen af] 2013 kørte al-Shabaab klageren og andre fra den nævnte langt væk fra Qoryooley, hvor de fik at vide, at de skulle deltage i nogle kampe. Samme aften forsøgte klageren og tre til fire af hans venner at flygte, men klageren blev fanget og bragt tilbage. Klageren fik senere at vide, at to af hans venner var blevet slået ihjel under flugtforsøget. Klageren blev herefter låst inde i syv dage. Han blev pisket hver morgen og aften og overhældt med koldt vand. Efter syv dage blev han løsladt og fik at vide, at han den følgende morgen skulle møde op på al-Shabaabs hovedkontor. Herefter udrejste klageren af Somalia. Efter klagerens udrejse af Somalia, blev hans far blevet opsøgt af al-Shabaab, fordi faren havde hjulpet klageren med hans udrejse. Al-Shabaab slog faren ihjel, idet de skød ham i maven. Efterfølgende blev klagerens bror og morbror også slået ihjel af al-Shabaab, men klageren ved ikke hvorledes. Broren blev slået ihjel [i foråret] 2013. I [sommeren] 2013 tog klagerens ægtefælle, mor og søster ophold i Kenya, fordi klagerens ægtefælle blev forsøgt tvangsgift med et medlem af al-Shabaab. Klageren har som yderligere asylmotiv henvist til, at han frygter sin forhenværende kærestes ægtefælle og familie, idet de har haft et udenomsægteskabeligt forhold. Klageren har til støtte for dette asylmotiv forklaret, at han i Danmark indledte et forhold til den somaliske kvinde, [D]. [D] blev gravid, men aborterede. Hun havde en somalisk ægtefælle, der opholdt sig i Somalia, mens hende og klagerens forhold stod på. På et tidspunkt fik [D]’s ægtefælle, [E], opholdstilladelse i Danmark på baggrund af sit ægteskab med hende. Da han kom til Danmark opdagede han, at klageren og [D] havde haft et forhold. Ægtefællen truede klageren i januar 2016 og rejste tilbage til Somalia. Endeligt har klageren henvist til, at brønden i hans landsby er blevet lukket, hvorfor landsbyen ikke længere forsynes med vand. Udlændingestyrelsen meddelte [i vinteren] 2013 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Afgørelsen er ikke begrundet nærmere, men Udlændingestyrelsen har i et internt notat om afgørelsen anført begrundelsen herfor. Flygtningenævnet finder, at Udlændingestyrelsen må anses for delvist at have lagt klagerens forklaring om sit asylmotiv i forhold til al-Shabaab til grund, og at afgørelsen således er begrundet i klagerens individuelle forhold. Flygtningenævnet kan lægge klagerens forklaring om, at han og hans familie blev opsøgt på bopælen af al-Shabaab, og at ansøgeren sammen med mange andre blev taget til et område i udkanten af byen, hvor de blev slået og fik at vide, at de ville blive slået ihjel, hvis de ikke hjalp al-Shabaab, til grund. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge klagerens øvrige forklaring om sit oprindelige og senere asylmotiv til grund, idet forklaringen herom er meget usikker, divergerende og udbyggende, hvorfor forklaringen i det hele tilsidesættes som utroværdig. Flygtningenævnet har herved blandt andet lagt vægt på, at klageren vedrørende sit oprindelige asylmotiv oprindeligt har forklaret, at én af hans venner blev dræbt, da de flygtede fra al-Shabaab, mens han nu har forklaret, at to af hans venner blev dræbt, ligesom klageren har forklaret divergerende om, hvor mange gange han blev opsøgt af al-Shabaab på markedet. Endvidere har klageren oprindeligt forklaret, at han talte med sin far efter sin ankomst til Danmark, mens klageren under mødet i Flygtningenævnet først forklarede, at han ikke havde talt med sin far, men senere – efter at være blevet foreholdt sin tidligere forklaring til udlændingemyndighederne - forklarede, at han havde talt med sin far. Det bemærkes i den forbindelse, at det ifølge klageren skulle have været den sidste samtale, han havde med sin far, inden faderen døde. Yderligere har klageren forklaret divergerende om, hvilke familiemedlemmer, han havde og fortsat har i Somalia. Flygtningenævnet finder endvidere klagerens forklaring om, at han under sin angivelige sidste tilbageholdelse af al-Shabaab dagligt i 7 dage skulle have fået 200 piskeslag med en læderpisk, og at han som følge heraf skulle være blevet alvorlig såret, for utroværdig, henset til, at klageren selv har forklaret, at han ikke har egentlige skader eller ar som følge heraf. Vedrørende klagerens påståede konflikt med en somalisk mand har klageren forklaret udbyggende, idet han først for Flygtningenævnet har forklaret, at den pågældende mand har truet klageren med en kniv, ligesom klageren har forklaret divergerende om, hvorfra han er bekendt med, at den somaliske mand, der nu angiveligt skulle være tilbage i Somalia, fortsat ønskede at slå klageren ihjel. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder om den formindskede risiko for tvangsrekruttering i Somalia, sammenholdt med at AMISOM nu har kontrollen i klagerens hjemby, og at klageren ikke kan anses for særlig profileret, finder Flygtningenævnet ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgning af al-Shabaab. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgelse eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Herefter, og da det af baggrundsoplysningerne vedrørende de generelle forhold i Somalia fremgår, at forholdene er forbedret siden klagerens udrejse, og at forbedringen – uanset at forholdene fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige - ikke er af helt midlertidig karakter, finder Flygtningenævnet heller ikke, at en tilbagesendelse af klageren til Somalia udgør en krænkelse af EMRK artikel 3. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Klageren er født og har boet i Somalia frem til sin udrejse som ca. 19-årig i [begyndelsen af] 2013, og han har siden [foråret] 2013 opholdt sig i Danmark. Han taler somalisk, skriver somalisk og har gået 3 ½ år i skole i Somalia. Ansøgeren har taget 9. og 10. klasse i Danmark og har siden [foråret] 2017 arbejdet som vikar, men har først fået varig ansættelse 15 timer om ugen som handicaphjælper i [efteråret] 2017. Klageren ønsker til [sommer] 2018 at påbegynde uddannelsen som elektriker. Han er sund og rask og har ingen familie her i landet, men har i hvert fald en onkel i Somalia. Flygtningenævnet finder efter en samlet og konkret vurdering af klagerens forhold, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være særligt belastende for ham, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [sommeren] 2017.” Soma/2018/32/SOL
