Nævnet hjemviste i marts 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2015
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er sunni muslim og etnisk somali fra Darood klanen. Han boede i den Puntland kontrollerede del af Galkayo by i Mudug regionen. Han har som asylmotiv navnlig henvist til, at han frygter, at al-Shabaab vil slå ham ihjel. Til støtte herfor har ansøgeren forklaret, at han i flere år har arbejdet som journalist i Galkayo, senest for radiostationen [A]. Ansøgeren oplæste nyheder, herunder dem, som al-Shabaab ikke brød sig om. I Flygtningenævnet har han omtalt, at han blandt andet stod for en serie på 8 radioudsendelser, der var særdeles kritiske over for al-Shabaab. Han optrådte også i fjernsynet. Der er lydoptagelser på nettet, hvor han stiller kritiske spørgsmål om al-Shabaabs drab. Man kan læse herom på hans hjemmeside. Som journalist havde han også en YouTube kanal, ligeledes med al-Shabaab-kritisk indhold. I nævnet har ansøgeren beskrevet sig som en samfundsaktivist. Al-Shabaab har slået flere journalister ihjel på [A]. [I starten af] 2014 blev en al-Shabaab-tilknyttet person, Abdi, arresteret, mens han var ved at planlægge mordet på en mand. Politiet fandt i den forbindelse en al-Shabaab-dødsliste med pågældende mands og mange andres navne, herunder ansøgerens. Under interview på politistationen truede Abdi ansøgeren og andre journalister, hvis navne stod på listen. Ansøgeren så selv sit navn i en lille bog, hvor der med kuglepen på 2-3 sider var mindst 100 navne. Han læste navne på flere regeringsmedlemmer, journalister, forretningsfolk og imamer på listen. Episoden blev omtalt i radio og tv. Det fremgik ikke af omtalen, at ansøgerens navn var på listen. Ansøgeren frygtede fra da af for sit liv. Der gik imidlertid lang tid før, ansøgeren havde råd til at flygte. Han søgte økonomisk hjælp til flugten fra Journalister uden Grænser og indhentede til støtte for sin ansøgning herom en erklæring på engelsk [i slutningen af] 2014 fra politiet i Mudug, hvorved politiet bekræfter, at ansøgerens navn er på dødslisten fra [starten af] 2014. Ansøgerens ven [B] ”Silver”, hvis navn også står listen, blev dræbt [i slutningen af] 2014. Silver var da i selskab med en anden journalist, der ligeledes blev ramt, men overlevede. Omkring årsskiftet 2014/15 flygtede [A’s] chef, [C], der havde modtaget trusler. Derefter var ansøgeren fungerende leder af [A] til han udrejste. Fra [slutningen af] 2014 og til udrejsen modtog ansøgeren ofte anonyme telefoniske dødstrusler fra forskellige personer, der blandt andet sagde, at det ville gå ham, som det var gået hans ven. De fleste trusler blev givet fremsat på vegne af al-Shabaab. Nogle gange sagde den, der ringede direkte, at han var fra al-Shabaab. I Flygtningenævnet har ansøgeren oplyst, at en gang, i [sommeren] 2015, sagde ham, der ringede, hvad han hed. Vedkommende oplyste, han hed Abu Saif. I nævnet har ansøgeren oplyst, at han optog samtalen, som han for nyligt har fået genskabt. Samtalen blev afspillet under nævnsmødet. Ansøgeren blev truet omkring to gange om måneden. Formålet med dødstruslerne var at skræmme ham til at ophøre med at arbejde som al-Shabaab-kritisk journalist. Under andre samtaler, der nok var fra mere lokale muslimer, blev der udtrykt betydelig utilfredshed med noget, han har sagt i radioen, herunder om musik. Andre samtaler vedrørte klanfejder. I [foråret] 2015 rettede to mænd henvendelse på hans bopæl – hos hans faster – umiddelbart efter, at han selv var ankommet. De pågældende spurgte efter den mand, der lige var kommet. Fasters datter så gennem et hul i døren, at de to mænd var bevæbnede. Fasteren sagde til de pågældende, at der ikke var kommet nogen, og at mændene skulle gå, hvilket de gjorde. Det er klart mest sandsynligt, at mændene var fra al-Shabaab. Han frygtede derefter i endnu højere grad for sit liv. Indtil flugten opholdt han sig ofte på et hotel ved radiostationen, hvor der, som på radioen, var bevæbnede vagter, og hvor al-Shabaab derfor havde sværere ved at udføre målrettede angreb. Han var dog også ofte hjemme, måske omkring halvdelen af tiden. Afgørende herfor var blandt andet de konkrete advarsler, han fik fra navnlig politiet. Efter at have afsluttet et længerevarende planlægningsforløb udrejste han i [sommeren] 2015 illegalt til Etiopien. Ansøgeren har efter udrejsen haft kontakt til [A], der ikke har kunnet skaffe ham en kopi af hans båndede interview med Abdi. Stationen sender stadig. De medarbejdere, der var på stationen sammen med ansøgeren, er alle flygtet. På grund af krigshandlinger har hans ægtefælle, to børn og yngre søskende siden ultimo 2015 boet i byen Harfo i Mudug regionen, mens hans mor har opholdt sig i Boosaaso by i Bari regionen. Ansøgeren vil ikke selv kunne gemme sig i Harfo eller Boosaaso, hvor al-Shabaab også har magt og samarbejder med al-Shabaab i Galkayo. Den for ansøgeren beskikkede advokat har – efter at ansøgeren har afgivet forklaring – nedlagt principal påstand om, at sagen ikke afgøres på det foreliggende grundlag, idet oplysningerne om ansøgerens al-Shabaab-kritiske hjemmeside, YouTube-kanal samt radio- og tv-udsendelser bør undersøges nærmere. Da oplysningerne om adresserne på ansøgerens hjemmeside og YouTube kanalen blev meddelt Udlændingestyrelsen inden samtalen i [sommeren] 2016 og længe inden styrelsen traf afgørelse, bør sagen hjemvises. Alternativt bør sagen udsættes på, at nævnet foranlediger forholdene undersøgt. Udlændingestyrelsens repræsentant har heroverfor gjort gældende, at der ikke er fremkommet sådanne nye oplysninger under nævnsmødet, at sagen ikke bør afgøres på det foreliggende grundlag. Hvis det skønnes nødvendigt at foretage yderligere undersøgelser, er det ikke afgørende for styrelsen, om sagen udsættes eller hjemvises. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren som et centralt led i sit asylmotiv har forklaret, at han som journalist åbent var meget kritisk over for al-Shabaab, og at dette skulle fremgå af en radioserie, tv-indslag, hans YouTube kanal samt det han skrev på sin hjemmeside. Til brug for vurderingen af troværdigheden af denne del af forklaringen bør det materiale, der kan findes herom undersøges. Ansøgeren har til styrelsen oplyst de relevante hjemmeside- og YouTube-adresser. Ingen del af indholdet heraf findes i sagen, og styrelsen har kun i meget begrænset omfang spurgt ind hertil under samtalerne med ansøgeren. Under disse omstændigheder ophæver Flygtningenævnet styrelsens afgørelse og hjemviser sagen til Udlændingestyrelsen til fornyet afgørelse.” soma/2018/29/FAM
