Nævnet stadfæstede i marts 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren tilhører klanen Hawiye, underklan Murusade, subklan Sabti og er muslim fra Galgaduud-regionen, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at al-Shabaab vil slå ham ihjel, idet han i hemmelighed giftede sig med en kvinde, [A], der var lovet væk til en mand fra al-Shabaab. Klageren henviste endvidere til, at han frygtede [A’s] familie, idet de ikke støttede ægteskabet. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren 2014] klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. I berigtiget afgørelse [ fra foråret 2017] har Udlændingestyrelsen i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1, truffet afgørelse om ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sine konflikter med al-Shabaab til grund, idet klageren på flere centrale punkter har forklaret divergerende. Endvidere forekommer væsentlige dele af klagerens forklaring ikke sandsynlig. Nævnet har herved lagt vægt på, at klageren har forklaret divergerende om, hvad der skete med imamen [B], der viede klageren, og om episoden, hvor klageren blev angrebet på bopælen. Endvidere har klageren forklaret divergerende om, hvordan han flygtede fra fængslet, ligesom klagerens forklaring herom ikke forekommer sandsynlig. Derudover har klageren forklaret divergerende om, hvordan hans udrejse blev finansieret. Endelig har klageren forklaret divergerende og udbyggende om sin digtskrivning. Henset til, at der er en nær sammenhæng med klagerens påståede konflikt med sin tidligere hustrus familie og konflikterne med al-Shabaab, kan Flygtningenævnet heller ikke lægge denne del af klagerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder, at de af klagerens advokat påberåbte sagsbehandlingsfejl ved Udlændingestyrelsens oprindelige afgørelse om opholdstilladelse ikke kan føre til en ændret vurdering af klagerens troværdighed. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at klagerens forklaring om sine konflikter med al-Shabaab henholdsvis sin tidligere hustrus familie i det hele må forkastes som konstrueret og utroværdig. Klageren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af hans individuelle forhold. Efter en samlet vurdering af de foreliggende baggrundsoplysninger finder Flygtningenævnet endvidere, at de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia, herunder i klagerens hjemområde, er forbedret, siden klageren blev meddelt opholdstilladelse [i sommeren 2014], således at betingelserne for at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt. Nævnet har ved vurderingen heraf lagt til grund, at Bargaan i Galgaduud-regionen igennem længere tid har været under al-Shabaab kontrol, og at området ifølge de nyeste baggrundsoplysninger fortsat er under al-Shabaab kontrol. Flygtningenævnet finder således, at ophold i al-Shabaab kontrollerede områder efter de foreliggende baggrundsoplysninger om de generelle forhold for uprofilerede personer uden individuelle konflikter med al-Shabaab ikke er tilstrækkelig til opnåelse af asyl. I vurderingen har nævnet inddraget de seneste baggrundsoplysninger om de generelle forhold i klagerens hjemområde og Somalia i øvrigt, herunder al-Shabaabs måde at operere på i områder, som de har kontrollen over henholdsvis ikke har kontrollen over. Nævnet har herved navnlig lagt vægt på, at al-Shabaabs måde at operere på generelt har ændret sig fra at være vilkårlige angreb mod civilbefolkningen til at være målrettede angreb mod profilerede personer, ligesom det er indgået i vurderingen, at disse angreb ikke foretages i områder, hvor al-Shabaab de facto har kontrollen. Ved vurderingen af denne sag har Flygtningenævnet ligeledes lagt vægt på det forhold, at klageren har boet i Bargaan i Galgaduud-regionen frem til 2014, som igennem længere tid havde været under al-Shabaab kontrol, hvilket klageren dermed har erfaring med. Endvidere har klageren fortsat familie i sit hjemområde, der vil kunne bekræfte klagerens identitet overfor al-Shabaab. Endelig har nævnet lagt vægt på, at klageren må anses som uprofileret. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at en udsendelse af klageren til Bargaan i Galgaduud-regionen ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og at betingelserne for at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt. Flygtningenævnet skal endelig tage stilling til, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Klageren har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 3½ år, han har bestået danskprøve 2, har ikke opnået en tilknytning til det danske arbejdsmarked og har ikke gennemført en uddannelse. Han er medstifter af foreningen [C], men har ikke i øvrigt engageret sig i foreningslivet i Danmark. Klageren har hustru og 6 måneder gammel søn i Danmark. Hustruen er fra Somalia og har fået inddraget sin opholdstilladelse. Klageren har boet i Somalia, senest i Bargaan, indtil han var ca. 24 år, og klagerens mor bor fortsat i Bargaan. Klageren har ingen helbredsmæssige problemer. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af klagerens forhold, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være særligt belastende for ham, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Soma/2018/25/MAH
